»Min krop er varm som en brændeovn,« siger Mallu, da hun stiger op af ishavet

I en tid, hvor der ikke er meget at tage sig til, er vinterbadning blevet noget nær en nationalsport. Men hvad er det, der får danskerne til at stå i kø for at kaste sig i noget, der bedst kan beskrives som slush ice? Det svarer seks nyudklækkede vinterbadere på.

»Da landet lukkede ned, og man ikke måtte noget som helst, så måtte man stadig bade. Det har givet mig en rutine, jeg ellers manglede,« siger Mallu Olivia Cortney Damgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

En forbipasserende båd pløjer sig gennem isen ved Kalvebod Bølge. Isen giver sig og knirker blødt. Ved bredden står en lille gruppe mennesker i kø for at sænke deres legemer ned i et sort saltvandshul.

Op af vandet træder 27-årige Mallu Olivia Cortney Damgaard, hvis hud har antaget en dyb rosa kulør. Hun klamrer sig til sit håndklæde.

»Min krop er varm som en brændeovn. Jeg kan virkelig mærke, den arbejder,« siger hun.

Nogle gange kan hun godt have rigtig mange tanker, der fylder, fortæller hun og ånder små skyer ud i den regnvåde luft. Mødet med det kolde vand får hende øjeblikkeligt ud af sit hoved og ned i kroppen.

»Det er den vildeste tilstedeværelse. Når du er i vandet, så er du til stede lige nu. Jeg lever lige nu.«

Mallu Olivia Cortney Damgaard er en af De Glade Vinterbadere, der hver morgen mødes ved Kalvebod Bølge for at bade dagen i gang. Fællesskabet opstod spontant blandt nogle af dyppezonens brugere i sensommeren og tæller i dag et sted mellem 20 og 25 mennesker. For tiden mødes de i mindre grupper af højst fem.

»Det føles ligesom at bade i slushice,« siger Mallu Olivia Cortney Damgaard, hvis foretrukne badevejr er klart solskinsvejr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Tager kontrol over sin krop

Mathias Krabholm har været med fra starten. Han flytter vægten frem og tilbage mellem hæle og tæer i små hurtige ryk. Tøjet har han foldet og lagt i en sirlig bunke på broen.

Da han begyndte at bade for omtrent fire måneder siden, var vandet 13-14 grader varmt. Alligevel føles det delvist frosne vand varmere nu, end det gjorde dengang, hans krop ikke var tilvænnet.

»Jeg har fået et helt nyt syn på vand som noget, der gavner mig. Det skubber til mine grænser. Vinterbadning er jo en bevidst handling, hvor jeg tager kontrol over min egen krop i en enormt stresset situation,« siger Mathias Krabholm.

Den nyvundne kontrol kan han tage med ind i andre dele af sit liv. For eksempel sit arbejde, hvor han underviser primært ældre mennesker i at falde på en korrekt måde:

»Før har jeg haft præstationsangst, når jeg skulle lære fra mig. Jeg er blevet bedre til at bevare roen og styre min vejrtrækning.«

Han strækker sine arme ud foran sig og glider ned i det iskolde mørke i én lang bevægelse. Lukker øjnene et øjeblik. En tur er nok for ham.

»Det er tanken, der tæller,« griner Mallu Olivia Cortney Damgaard.

Selv skal hun i tre gange. Hver gang foregår det med et lille skrig og et bredt grin.

I begyndelsen badede hun med en veninde, men det var ofte svært at få deres planer til at gå op i en højere enhed. En dag var der nogen, der begyndte at heppe på hende og råbe. Det var De Glade Vinterbadere.

»Lige pludselig havde vi et kæmpe fællesskab, hvor vi kunne mødes og sige godmorgen, som man normalt ville gøre på en arbejdsplads. Jeg har fået vildt mange nye venner. Jeg er fra Aalborg og har ikke lige min familie i nærheden. Nu har jeg fået en dejlig lille badefamilie,« siger hun.

»Isen er smuk, fordi den er så stille. Jeg bliver ofte spurgt, om det ikke er forfærdeligt koldt. Det er koldt, og jeg føler kulden. Men jeg ved, jeg ikke er i fare. Så jeg frygter det ikke,« siger Emily Wilson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Får hende ud af huset

46-årige amerikanske Emily Wilson smiler saligt. Hun puffer til en klump is, der har revet sig løs. Med armene hiver hun sig op på vandhullets kolde kant og tager en dyb indånding. Hun puster ud og lader sig glide ned i dybet endnu engang.

For bare fem måneder siden boede hun i Las Vegas, USA, hvor man »nærmest tigger om en sky, der skal tage lidt af den skarpe varme«. I tilsneede København har hun lært at værdsætte de til tider sjældne solstrejf.

»Man venter hele dagen på, at solen kommer ud. Når den endelig er der, kan det slet ikke gå hurtigt nok med at få børnene udenfor,« siger hun.

Nu er De Glade Vinterbadere blevet hendes daglige startskud, som hun kalder det. En måde at komme ud af huset på, mens hendes børn er i skole og hendes mand på arbejde.

»Jeg har mange gange følt mig en smule fortabt. Jeg har tidligere arbejdet som freelancefotograf, men det er nærmest umuligt at starte op i et helt nyt land midt i en pandemi, hvor du hverken kan netværke eller møde nye mennesker,« siger hun.

»Her kan jeg se andre mennesker og se dem smile. Det gør noget for mit humør, som jeg har svært ved at beskrive med ord.«

For Emily Wilson handler mødet med det kolde vand også om at være til stede i sin egen krop. Bare være.

»Jeg er fem eller seks kilo tungere, end jeg nogensinde har været – fitnesscentrene er lukkede, og det har været et stressende år. På samme tid er jeg aldrig før blevet fotograferet så meget iført en badedragt. Jeg har det så godt med bare at være i mig selv,« siger hun.

»Jeg synes, jeg er pissesej, hver gang jeg har været i. Det giver mig ro og overskud,« siger Sandra Amsinck. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

En lille smule hverdagsadrenalin

Ved Svanemøllen Strand er bølgerne stivnet midt i en bevægelse. Badebroen har fået tykke, snebeklædte ben. Også her bevæger en lind strøm af mere eller mindre nøgne københavnere sig mellem et lille omklædningstelt og et hul i isen. Der er kun lige akkurat plads til en krop.

Sandra Amsinck, Benedikte Bak og Karen Kliborg Andersen har badet her en til to gange om ugen siden 1. januar i år.

»Jeg havde set andre gøre det på sociale medier, og tænkt, at det sikkert var den bedste kur mod tømmermænd. Og det er det,« siger 28-årige Karen Kliborg Andersen. Det er de alle højlydt enige i.

»Ej, hvor er du vild!« råber Benedikte Bak til Karen Kliborg Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Benedikte Bak er i vandet, før hun når at tænke sig om. Det er hun nødt til, siger hun, for ellers bliver det ikke til noget. Hun sætter sig på hug i det lave vand og skærer en grimasse.

»Det føles nærmest, som om man renser kroppen for al den dårligdom, man ellers går og samler op,« siger hun. Karen Klitborg stemmer i:

»Man bliver så glad. Lige inden er det nervepirrende, og bagefter er det den vildeste rus.«

Sandra Amsinck, Karen Kliborg Andersen og Benedikte Bak vinterbadede alle for første gang nytårsdag i et forsøg på at komme tømmermændene til livs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

De tre veninder, der alle bor alene, har manglet en aktivitet, der kunne tilføre bare en lille smule adrenalin til en stille og restriktionsramt hverdag.

»Det er en måde at lave noget socialt på, når der ikke er så meget andet, man må,« siger Sandra Amsinck. Hun er overbevist om, at de alle vil fortsætte, når verden igen er mere normal.

»Jeg synes, jeg er pissesej, hver gang jeg har været i. Det giver mig ro og overskud.«

I mangel på sauna afsluttes badeturen som regel med kaffe og croissanter i en varm bil. Med sig har de nedkølede fødder og fornyet energi til resten af dagen.

»Jeg får lyst til at tage hjem og støvsuge,« griner Karen Kliborg Andersen.