»Min kæreste ejendel er mit helbred«

Thilde Maarbjerg, der er sommelier på Kong Hans Kælder, gør sit bedste for at leve sundt. Sammen med sin mand, Thomas Rode, har hun skrevet bogen »Palæo – stenalderkost og træning«.

"Jeg slapper bedst af ved at være i vores sommerhus i Nordsjælland. Vi har lige fået drivhus eller orangeri, og jeg kan vældig godt lide at være i området, for der kan man virkelig nyde naturen, gå ud og samle svampe og kigge på fuglelivet. Når jeg giver naturen al min opmærksomhed, slapper jeg rigtig godt af." Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min bedste madoplevelse En helt enkel okse-carpaccio med hvid trøffel sammen med en fantastisk gammel champagne. Jeg har utrolig mange gode madoplevelser, fordi jeg beskæftiger mig med mad, og fordi min mand er usandsynligt god til at lave mad. Men den madoplevelse er et godt eksempel på, at de store oplevelser ofte ligger i det helt simple.

Min kæreste ejendel er ikke noget materielt, for alt, hvad der er materielt, kan erstattes. Og andre mennesker ejer jeg ikke, så det kan jeg ikke sige. Derfor er min kæreste ejendel nok mit helbred. Jeg gør mit bedste for at pleje mit legeme, for en sund og rask krop er forudsætningen for, at jeg kan leve og opleve.

Det bedste råd jeg har fået, er at sige nej. Jeg har fået det af min far, og det er et af de råd, jeg husker som øjenåbnende. For man skal altid være sådan lidt superwoman og kunne en masse, være engageret i alt muligt og sige ja til alting. Men det at sige nej kan styrke en – også udadtil i forhold til andre. For når man så siger ja, gør man det helhjertet.

Jeg slapper bedst af ved at være i vores sommerhus i Nordsjælland. Vi har lige fået drivhus eller orangeri, og jeg kan vældig godt lide at være i området, for der kan man virkelig nyde naturen, gå ud og samle svampe og kigge på fuglelivet. Når jeg giver naturen al min opmærksomhed, slapper jeg rigtig godt af.

Jeg vil gerne opleve Japan. Jeg tror, Japan vil passe godt til mit temperament og være en stor oplevelse både kulturelt og i forhold til, hvordan samfundet er organiseret, og hvordan man kan skabe vækst. Men det må vente, til min mand og jeg har i hvert fald tre uger til rådighed, for der er steder i verden, hvor man skal have god tid.

Jeg træner i hvert fald fem dage om ugen, typisk mellem en halv og en hel time ad gangen. Jeg tror på, at en menneskekrop ikke er skabt til at lave statisk arbejde, og hvis man træner og arbejder statisk, får man skader. Det bærer min træning præg af: jeg cykler, løber eller laver tung styrketræning. Jeg tager det lidt day to day: Hvad fortæller min krop mig i dag, at den skal lave?

Det menneske der har gjort størst indtryk på mig, er helt sikkert min mand. Jeg har aldrig mødt en person, der har den form for handlekraft, han har. Mange – især mænd – snakker om, hvad der skal gøres uden at handle, men jeg kender ikke nogen som min mand, der kan følge tingene til dørs. Han har på mange måder fået mig til at blive et bedre menneske.

Jeg vil aldrig dykke. Det siger mig ikke rigtig noget, og jeg synes, det er lidt for farligt at komme ned på store dybder, hvor vi ikke rigtig skal være. Det har jeg faktisk ikke særlig meget mod på, så det bliver ikke i det her liv.

Min største last er champagne. Helt sikkert. Det er jeg helt voldsomt afhængig af, og jeg har meget svært ved at undvære det. Hver gang jeg har fri to gange om ugen, drikker jeg altid champagne. Det er helt sikkert en last, jeg har svært ved at lægge fra mig. Også mørk chokolade. Men champagne er number one.

Det næste jeg køber er formentlig nogle frø, som jeg vil så i vores nye drivhus. For jeg er blevet helt vildt optaget af at lave flere og flere ting selv. Det flipper jeg pænt meget ud over lige for tiden. Jeg prøver at drive ting frem af frø - bladgrønt, krydderurter, tomater og agurker, som smager af rigtige agurker.