Mikkel skriver sig til bedre dage

Mikkel Kongsfelt begyndte at skrive dagbog, da hverdagen med to jobs og aktivt familieliv blev uoverskuelig. Nu er han også begyndt at skrive med sin datter.

Mikkel1
Foto: Martin Dam Kristensen. Mikkel Kongsfelt, der er post.doc. i nanoscience og virkesomhedsindehaver, bruger sin dagbog til at finde ud af, hvordan han får mest ud af sin tid og hvad der gør ham glad.
Læs mere
Fold sammen

Som for de fleste voksne danskere går der sjældent en dag, hvor Mikkel Kongsfelt ikke skriver. Han skriver sms’er til konen, sender emails til kollegaerne og taster løs på sin offentlige internetblog i fritiden. Men når Mikkel Kongsfelt om aftenen sætter sig ved sin computer, er der ikke nogen modtager. Han skriver til sig selv.

Han er 30 år, post.doc. i nanoscience og overfladekemi på Aarhus Universitet og direktør i sit eget lille konsulentfirma. Han bor med sin kone og deres tre børn sådan cirka der, hvor det absolut vestligste Aarhus slipper sit tag i provinsen. Umiddelbart forekommer han måske ikke ligefrem som typen, der hver dag sætter sit travle liv på standby for at skrive dagbog om følelser, bekymringer og forventninger. Men det er han, og det har fået stor betydning for hans hverdag, fortæller han.

»Jeg startede for tre et halvt år siden, efter vi fik vores andet barn. Jeg kunne mærke, at det blev svært at få det hele til at hænge sammen med børn og to jobs, og at det gik ud over mit humør. Så fandt jeg på at sætte mig ned og prøve at skrive lidt om, hvorfor var jeg egentlig i dårligt humør,« forklarer han.

Overblik over livet

For Mikkel Kongsfelt gjorde dagbogsskrivningen, at han fik overblik over sit liv og derigennem en ny bevidsthed om, hvad der gjorde ham glad, og hvad der fyldte for meget.

»Det har haft en stor indvirkning på min hverdag og på mit humør generelt. Og så har det også gjort, at jeg har lavet nogle omstruktureringer i mit liv. Dagbogen har simpelthen været et værktøj til at identificere, hvordan jeg får mest ud af min tid, og hvad der gør mig glad.«

Mikkel skriver hver aften og er netop også begyndt at skrive fast om morgenen. Om morgenen skriver han om, hvad der skal til for at gøre dagen god. Det kan for eksempel handle om, hvordan han gerne vil prioritere sin tid i løbet af dagen. Om aftenen skriver han om, hvordan dagen har været – gerne med fokus på de positive ting, der er sket.

»Om morgenen får jeg identificeret, hvad jeg gerne vil have ud af dagen. Det behøver ikke være ambitiøst. Jeg skriver gerne noget ned, som jeg er sikker på, at jeg kan opfylde, så jeg ved, at jeg får en succesoplevelse ud af det. Jeg har masser af ambitiøse planer og to-do-lister i mit liv, men lige præcis her handler det om at få skrevet nogle ting ned, som kan lade sig gøre og som rent faktisk vil forbedre dagen,« siger han.

Mikkel Kongsfelts brug af dagbogen er i det hele taget præget af en konstruktiv tilgang til tingene. Han skriver gerne om følelser, også de dårlige, men det er altid med det formål at få noget positivt ud af skriveprocessen.

»Jeg skriver i et ret fast format, hvor jeg først skriver fire-fem ting om, hvad der har været godt, og derefter skriver jeg et par ting om, hvad der ikke har været, som jeg gerne ville. Det kunne være, at jeg glemte at være mentalt til stede sammen med familien ved aftensmaden, eller at jeg kom til at spilde en masse tid med noget, jeg egentlig ikke ville have brugt min tid på,« siger han og tilføjer: »Generelt forsøger jeg at fokusere på det positive: Og det kan være noget så banalt som, at det er fantastisk at have en time til at løbe og lege med min datter ude på vejen.«

For et års tid siden begyndte Mikkel også at skrive med sin datter Sofie på seks år, efter at hun i en lang periode ofte var i dårligt humør, når hun kom hjem om eftermiddagen.

»Det havde altid været en dårlig dag. Fordi en eller anden havde puffet til hende i skolegården eller sådan noget. Det var for det meste små ting, som fik lov at ødelægge dagen for hende. Så foreslog sundhedsplejersken, at vi prøvede at skrive nogle gode ting ned hver aften. Og det gav egentlig rigtig god mening, for jeg brugte jo selv det værktøj,« fortæller han.

Svært at finde de gode øjeblikke

I starten var det svært at få Sofie til at finde frem til dagens gode øjeblikke. Men med tiden blev det hende og ikke forældrene, der fandt bogen frem efter aftensmad.

»I løbet af 14 dage var der virkelig sket meget. Hun var ikke længere sur hver eneste gang, hun kom hjem, og hvis hun var, kunne man tage fat i det her. Hun lærte at sætte ord på de gode ting,« siger Mikkel Kongsfelt.

At den daglige skriveproces har gjort både far og datter mere positive i hverdagen, er Mikkel ikke i tvivl om.

»For mig er det et værktøj til at huske mig selv på, hvad der gør mig glad,« siger han.

»Og så lægge de bekymringer væk, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved.«