Mikkel Beha Erichsen: »Mænd og kvinder skal turde være forskellige«

Han sejler på verdenshavene, bygger selv sine skibe, er på TV adskillige timer om ugen og er lykkeligt gift på 28. år med kvinden, der er moderen til hans tre sønner. Hvad er Mikkel Beha Erichsens hemmelighed?

TV-vært og eventyrer Mikkel Beha Erichsen arbejder på sin husbåd. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Støj fylder hovedet, når Mikkel Beha Erichsen kommer hjem fra arbejde. Klokken når for det meste at runde 11.15 om formiddagen, og som TV-vært på Go’morgen Danmark har han på dette tidspunkt allerede hilst på og snakket med mindst 50 mennesker. Halvdelen af dem fremmede.

Selv om han elsker jobbet, skaber det rod i hovedet på den 48-årige mand.

Den mentale støj mindskes, så snart han tager håndværkerbukserne og fleece-trøjen med de mange malingpletter på. I det sekund, han lader høreværnet omslutte hovedet og trykker på strømknappen på vinkelsliberens side, forsvinder al larm. Tilbage er blot skriget fra skæreskiven, der møder metalpladen, snesevis af ildrøde gnister, der hopper og danser ud i hans halvmørke værksted samt følelsen af, at projektet skrider fremad. Den eneste tanke i Mikkel Behas hoved er, hvor stor metalpladen skal være. 49,5 gange 28,2 centimeter.

»Det simple er dejligt. Og det samme er glæden ved at bygge ting, der modsat TV-udsendelserne er blivende. TV er så flyvsk – vi ser det i dag, men har glemt det i morgen. Når jeg laver et nyt hjørne til skibets køkken, så bliver det der formentlig 10-20-30 år,« siger Mikkel Beha Erichsen.

Skibet, han snakker om, er husbåden, som han og konen Marian samt parrets yngste søn – Alfred på 15 år – bor på. »Atlas« hedder det. Opkaldt efter den Titan fra den græske mytologi, der bar hele verden på sine skuldre. Da han og Marian Midé Andersen, der er journalist på DR, købte båden for fire år siden, var den blot en »stor bunke rusten jern«. En østtysk slæbebåd, der siden 1953 havde sejlet på verdens have. Men Mikkel og Marian så mulighederne, og siden har ægteparret kastet utallige timer efter projektet.

»Dette projekt kunne ikke lade sig gøre, hvis min kone ikke også interesserede sig for det. Jeg tror, der er mange, der er blevet skilt på byggeprojekter. Mænd, der lover deres koner, at om et år står det hele bare og funkler. Men fire år senere træder de stadig rundt i rockwoll, skidt og plastic. Der er ingen penge tilbage, og konen flytter ud,« siger han.

»Marian og jeg har aldrig haft en krise i vores byggeprojekter. For vi er simpelthen så bevidst om, at projekterne er nøglen til vores lykke. I de perioder, hvor vi bygger noget, stiger vores samlivsbarometer. Ja, faktisk vores kærlighed, hvis vi skal svinge os helt derop,« siger Mikkel Beha.

»Da vi så båden første gang, tænkte vi: »Hold kæft, den kan blive dejlig.« Dér fødtes drømmen. Men lykken ligger ikke i, at vi skal blive færdige med den. Det handler overhovedet ikke om at »nå i mål«. Faktisk er vi glade for, at vi stadig mangler at sætte to rum i stand,« siger Mikkel Beha, mens han viser rundt på skibet.

»Vi har ikke tid til at lave dem lige nu. Men til foråret. Dér går vi i gang. Det bliver sgu fedt!«

TV-vært og eventyrer Mikkel Beha Erichsen arbejder på sin husbåd. Fold sammen
Læs mere

Rundturen

Vi går rundt på slæbebåden »Atlas«, mens den vugger blidt i det københavnske vand. Det store rum, man træder ind i fra dækket, er et køkkenalrum. Dagslys strømmer ind fra de ni kuglerunde koøjer og afslører unikke detaljer overalt. Knaldsorte, hjemmelakerede PH-lamper skaber en maritim stemning over spisebordet. Massivt og mørkt træ er brugt til at skabe både køkken, gulv og en lille bar. Runde sofapuder fra designer Janne Wendt og hvidevarer i rustfrit stål minder en om, at dette rent faktisk er en dansk dagligstue – blot på en østtysk båd.

Vi går ned ad rundtrappen til den etage, der endnu ikke er helt færdig. Her er et moderne toilet, det uundværlige værksted samt Alfreds værelse. Netop værelset er bogstaveligt talt som at træde ind i en træskulptur, da sengen bagerst i lokalet står hævet på en sokkel på det kraftigt skrående gulv mod skibets stævn. Et rum som det har taget uger at forberede og måneder at lave, for som Mikkel siger »er intet i vinkel på en båd. Alt skal laves fra bunden«. Og Mikkel Beha Erichsen elsker at vise værket frem. Ikke på en pralende måde, men snarere med drenget begejstring. De lyseblå øjne skinner om kap med smilet.

»Da jeg var dreng, var jeg faktisk ikke typen, der gik og byggede noget som helst. Jeg fandt først glæden ved det som ung voksen. Marian og jeg købte et kolonihavehus ude i Sydhavn, som vi satte gevaldigt i stand. Dér startede det,« siger Beha.

Han er håndværkeren i hjemmet, der tager sig af de grove ting. De tunge ting. De tekniske ting. Men Marian er ifølge Beha også fremragende med hænderne. Hun har sans for detaljerne, siger han. For de smukke løsninger.

»Det er rigtigt sundt for forholdet, at der er forskel på os,« siger han og viser de snorlige samlinger i stueloftet, som Marian har været hjernen bag.

»Og jeg kan da heller ikke sige mig fri for helt bevidst at løfte noget tungt, når Marian står lige i nærheden og ser det. Hun siger: »Nøj, hvor er du stærk!« Så svarer jeg »ja. Det er jeg faktisk.« Det lyder så banalt, men sådan er vi jo alle sammen. Vi er urmennesker,« siger han.

»Vi tænder på forskellige ting. Ligesom mænd godt kan lide at se på feminine, smukke kvinder, så synes min kone også, at jeg ser lækker ud, når jeg går rundt og hamrer og saver og dufter af savsmuld,« siger han og tømmer kaffekoppen, der er fulgt med på rundvisningen. Han går op til skibets komfur og sætter nyt vand over.

»Altså, jeg ved da godt, at ikke alle kvinder tænder på håndværkersex, men jeg tror, det er vigtigt i alle parforhold, at manden og kvinden kan noget forskelligt. Så vi kan se op til hinanden. Jeg tror, at det er usundt, når folk bliver for intetkønnede.«

Vandet koger øjeblikke senere, og han finder en glaskande frem.

»Man ser masser af de her forhold, hvor begge læser de samme bøger, laver den samme mad, går til de samme ting. Hvor manden og kvinden nærmest er ens. Der skal være forskel. Der skal være spændingsfelter. Plus og minus. Koldt og varmt. Nord og syd,« siger han og hælder det kogende vand i kanden.

»Jeg ved, at jeg kan blive rasende upopulær, når jeg siger den slags. Nogle kvinder tænker, at jeg er gammeldags og mandschauvinistisk. Men sådan ser jeg det ikke. Jeg synes, at forskelligheden er noget af det dejligste, vi har.«

Mikkel Beha Erichsen hælder den rygende varme, orientalske te op i krusene på bordet mellem os. Selv om han elsker at være håndværkeren, der står i værkstedet og bander og sveder og har et sæt bare bryster hængende bag sig på en kalender (som han har fået af sønnen Theis), så kender mange ham også som den bløde mand. Som journalist i Go’Morgen Danmark på TV2 kaster han sig selv og sine følelser ind i interviews med alt fra indretningsarkitekter og kræftsyge kvinder til ministre og royale.

»Jeg tror, at det er godt at have et bredt klaviatur at spille på. Jeg er ikke bange for at erkende, at jeg også har bløde sider. Jeg er lykkelig for, at jeg via mit arbejde og mine rejser får lov til at kigge ind i mange verdener. Og at i dag jeg ved, at jeg kan begå mig i dem alle.«

TV-vært og eventyrer Mikkel Beha Erichsen arbejder på sin husbåd. Fold sammen
Læs mere

De fjerne kyster

»Atlas« er ikke det eneste skib eller det eneste projekt i Marian og Mikkels liv. De har tidligere bygget »Havana«. I den sejlbåd har ægteparret og deres tre sønner – Emil, Theis og Alfred – rejst i månedsvis på alverdens farvande. Men netop nu befinder »Havana« sig på den anden side af kloden med deres to ældste sønner som henholdvis kaptajn og styrmand. De unge mænd på 24 og 21 år forlod København 22. juli 2013 og er nu cirka halvvejs på en tre år lang jordomrejse.

Det er den tur, TV2s seere atter kan følge med i fra 10. februar, når anden sæson af »Kurs mod fjerne kyster« starter. Første sæson havde et gennemsnitligt seertal på 622.000 og fik gode anmeldelser. Programmerne viser sønnernes udfordringer og oplevelser, men også de eventyr, de er er på, når resten af familien – Marian, Mikkel og Alfred – adskillige gange gæster »Havana« rundt omkring i verden. Optagelserne er både lavet af TV2 og drengene selv.

Rejselysten er naturligt nedarvet gennem generationer, siger Mikkel Beha Erichsen, da vi snakker om TV-programmet. Som barn af Troels Kløvedal oplevede han selv nogle af Jordens mest eksotiske egne fra dækket af sin fars skib »Nordkaperen«.

»Jeg følte aldrig et pres fra min far om at skulle gøre det, han altid har gjort. Jeg tror mere på, at vi inspirerer hinanden.

Marian og jeg har aldrig sagt til vores unger, hvad de skulle gøre. Vi har aldrig opdraget dem. I stedet har vi forsøgt selv at leve det liv, vi følte, var det rigtige. Og så har vi inviteret børnene med i det. Vi håber på, at den måde, vi er på, opfører os på, taler med hinanden på, møder verden på ... at de har affotograferet noget af det.«

Ligesom Marian og Mikkel er forskellige, har drengene også hver sine styrker og svagheder. Storebror Emil har overblikket, ordene og evnen til at træffe hurtige og korrekte valg. Han falder roligt og naturligt ind i rollen som kaptajn. Energibundtet Theis derimod er typen, der ofte farer rundt om sig selv. Men han kan bygge alt. Han kan reparere både en motor og den øvrige besætnings dårlige humør.

TV-vært og eventyrer Mikkel Beha Erichsen. Fold sammen
Læs mere

»Det er med børnene, som det er med Marian og mig. Når vi lærer den anden persons styrker, kan vi pludselig udrette meget mere. Men man skal lige regne ud, hvordan tænderne på hinandens tandhjul passer sammen,« siger Mikkel Beha Erichsen.

Netop det at rejse langt væk og føle friheden, fungerer som lim for deres familie, siger han. Men friheden får man ikke forærende. Man skal være villig til at ofre dagligdagen.

»Når man er på rejse, bør man lukke ned for sin Facebook og alt det der støj, ik? I september spurgte jeg Theis, om hans mobiltelefon stadig virkede. Han svarede: »Måske. Jeg har ikke haft den ladt op, siden vi forlod Tenerife.« På det tidspunkt var det et år siden, de havde forladt Tenerife,« siger Mikkel og bryder ud i et kæmpe smil.

»Det er jo fedt, mand! En dreng på 20 år, der ikke havde ladt sin mobiltelefon op i 12 måneder. Så er man rigtig på rejse. Så er han lige dér, hvor han er, lige der, hvor han skal være. Han ser ikke tilbage på det, han har forladt. Han kigger kun fremad. Læser på søkortet, at Borneo ligger og venter på ham. Tilstedeværelsen, nærværet, at give slip. Dét er at rejse. Jeg er så stolt af dem begge to.«

Den ene kvinde

Den største rejse i Mikkel Beha Erichsens liv er hverken skibsbyggeriet, karrieren eller de mange ture til fjerne kyster. Det er derimod livet som familiefar og ægtemand gennem 28 år, fortæller han.

Selv om han som barn boede i adskillige hippiekollektiver, har gået på 11 forskellige folkeskoler og tilbragt meget af sin barn- og ungdom på »Nordkaperens« gyngende dæk, har han som voksen fundet ro med sin familie.

»Tænk, hvis Marian og jeg var gået fra hinanden. Så ville vi ikke have oplevet alt dette med vores børn. At være sammen om rejser og andre projekter er et kæmpe privilegium.«

Faderen Troels Kløvedal har fem børn med fire forskellige kvinder, og moderen Marianne Kjær har tre børn med tre forskellige mænd. Men Mikkel Beha Erichsen holder sig til den samme.

»Jamen, jeg har da lige alderen til en midtvejskrise og kunne da sagtens finde en kvinde på 32, der endnu ingen børn har, og så få et par stykker til sammen med hende. Men så kunne jeg også se mig selv sidde som 50-årig på en skammel nede på gul stue og rulle havregrynskugler til et julearrangement. Gud forbyde det!«

Han tænker i små ti sekunder, før han fortsætter.

»Selvfølgelig kan jeg da godt engang imellem se, at der er en pæn kvinde derovre eller en sjov kvinde herovre eller en klog en lige dér. Men når det sker, bruger jeg halvandet minut på at tænke tanken til ende.

Det ville sikkert være sjovt i starten med en anden kvinde. Men hvad med om et år, når det går op for mig, at hun slet ikke tænder på at bygge skibe og synes, at det er skideirriterende, at jeg bruger al min tid på det? Hun vil på charterferier og kulturrejser i Norditalien. Jeg vil ud og sejle verden rundt. Det går bare ikke. Det bedste jeg ved, er at komme hjem hver dag, se min kone og tænke »nøj, hvor er jeg glad for, at jeg er gift med Marian«,« siger Mikkel Beha Erichsen.

Både han og Marian møder dagligt spændende og dragende mennesker på deres respektive arbejdspladser. Mikkel har efter eget udsagn ikke skyggen af jalousi i sig, men han kan alligevel godt tænke på, at hans kone går rundt blandt alle de her »kloge, superseje journalisttyper på DR, der skriver bøger og laver dokumentarprogrammer og får Cavlingpriser og alt muligt andet,« siger han.

»Det er jo folk, jeg ser op til. Og så tænker jeg af og til, »gad vide, hvad hun vil med mig?« Men det vil hun heldigvis. Altså noget med mig.«

Se et nogle af billederne fra første sæson af »Kurs mod fjerne kyster« nedenfor