Michael Schøt: »Jeg vil gerne opfordre de danske politikere til at se indad. De er perfide i deres kommentarer og opfører sig dybt manipulerende«

Michael Schøt er komiker og revser ugentligt dansk politik i »Schøtministeriet«. Han er blevet opfordret af sit publikum til at gå ind i politik. En opfordring, han ser som et grotesk tegn på, at danskerne har tabt al tillid til politikerne, når nogen seriøst kan overveje en som ham.

Komiker Michael Schøt griller i hver uge i »Schøtministeriet« de danske politikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Den gode stemning rejser sig altid abrupt op og spæner ud af døren. Den kan ikke holde ud at høre på det. Det får ikke Michael Schøt til at afvige fra sin faste plan. Han træder ind på scenen foran publikum og åbner med det spørgsmål, de færreste danskere har lyst til at svare ærligt på i denne tid: »Hvem vil I stemme på?«

En larmende tavshed følger.
Folk ser rådvilde på hinanden.
Et dybt sukkende »Åh, nej, ikke det!« træder frem i deres øjne.

»Jeg får altid lyst til at filme deres reaktion, sende det til politikerne og fortælle dem: Se lige engang. Det er det her, I gør ved folk. Det er vigtigt at understrege, at jeg overdriver ikke. Det sker hver gang, og det er en synkron reaktion. Energien dør bare i lokalet. Det er egentlig vildt nok i et demokratisk, fredeligt land som Danmark.«

Den 38-årige komiker Michael Schøt læser den reaktion som endnu et tegn på, at noget er alvorligt galt i parforholdet mellem politikerne og vælgerne. Hver uge punkterer han Christiansborgs luftige retorik i det satiriske program »Schøtministeriet«, og i sine standup-shows kredser han altid om de danske politikere. Mere end nogensinde er der grund til at stikke til magthaverne, mener han. Alligevel er der en bitter eftersmag i succesen med at udføre netop den øvelse, der gør ham demokratisk svimmel.

En svimmelhed han mærker, når folk skriver og spørger, hvorfor han ikke stiller op i politik, når han nu er så god til at sætte fokus på sandheden.

»Det er #schøtforstatsminister og alt det der. Men jeg tænker bare: Hallo, du er med på, at jeg kun har en gymnasial uddannelse? Jeg kom nærmest kun ud i live af gymnasiet. Jeg skal da ikke ind på Borgen. Jeg vil under ingen omstændigheder kunne lave en finanslov. Det siger virkelig noget om desperationen derude. Det er jo vildt, at folk ser »Schøtministeriet« og tænker: Ham der kunne sgu godt være politiker,« siger han.

Over årene har han fra scenekanten været vidne til, hvordan troværdigheden langsomt er rykket mere over i komikernes favør. Michael Schøt fortæller mig om det citat, der har floreret på de sociale medier i den senere tid. Det går sådan her: Engang lyttede vi til politikerne og grinede af komikerne. Nu lytter vi til komikerne og griner af politikerne.

»Man har en idé om, at det er komikerne, der har ændret sig. Det er det ikke. Vi gør det samme, som vi altid har gjort. Det er politikerne, der har ændret sig. Alene det, at folk tillægger mig nogen form for troværdighed, er bizart. Men det siger altså ikke noget om mig. Det holder jeg stædigt på. Det fortæller noget om politikerne.«

»Man har en idé om, at det er komikerne, der har ændret sig. Det er det ikke. Vi gør det samme, som vi altid har gjort. Det er politikerne, der har ændret sig,« siger komiker Michael Schøt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Samfundskritikken kører

Den politiske satire er blevet et rum, som særligt de yngre generationer bruger til at følge med i politik. Michael Schøt bliver selv hyret til en masse politiske arrangementer for at hive yngre vælgere til. Hvilket også efterlader ham lettere hovedrystende.

»Mange fra mit publikum har skræmmende nok informationer om dansk politik kun fra mig. Det er horribelt. Det er fuldstændigt vanvittigt, at folk kun ved noget om EUs digitale serviceskat, fordi jeg siger noget om det. Politikernes manglende ansvar giver plads til en masse gøglere som mig. Mens vi bare venter på, at den næste statsmand manifesterer sig.«

Da Michael Schøt i slutningerne af 90erne begyndte som komiker, var det politikere som Poul Nyrup, Marianne Jelved og Bendt Bendtsen han lavede jokes om.

»De var simpelthen så kedelige. De var lidt mere onkelagtige i det. Du kunne godt lave grin med dem, men det gik næsten kun på deres udseende. Og dansk politik var bare så rolig. Det var atypisk dengang at lave politisk satire. Det var mest noget ordspilsorienteret noget på P1. Ikke den direkte, hårde slags vi ser i dag. I begyndelsen syntes publikum virkelig, at jeg var mærkelig. De kom for at hygge sig, og så stod jeg pludselig der og talte om finansloven.«

Nu har publikum flyttet sig. På Comedy Zoo har man lige kørt det politiske show »Pøbelvældet«, som var en temaaften om politik. Det var udsolgt flere uger i forvejen. Den var ikke gået i starten af nullerne, siger Michael Schøt. Der ville man lige kunne skrabe en lille flok sammen.

Som satiriker overdriver og hiver han i ekstremerne for at tydeliggøre revnerne og sprækkerne i det politiske murværk. En metode, der burde være lig med lav troværdighed. Når den politiske genre er blomstret så meget op, skyldes det, at de danske politikere i højere grad er begyndt at kopiere komikernes metode, lyder det.

»De overdriver og hiver også i virkeligheden. Det er vildt underligt. Vi burde jo aldrig skulle kunne stille spørgsmålstegn ved det, statsministeren siger. Men det gør vi. Ligesom at nogle af de politiske kampagner har vist sig at indeholde forvredne fakta og manipulerende oplysninger. Det er tilliden til politikerne, der er faldet, og det er kun deres egen fortjeneste. Jeg ved godt, at de gerne vil skyde på medierne, men de vælger altså selv, hvordan de opfører sig. Og hvad de er villige til at gå på kompromis med for at få magt.«

Da Michael Schøt i slutningerne af 90erne begyndte som komiker, var det politikere som Poul Nyrup, Marianne Jelved og Bendt Bendtsen han lavede jokes om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Fake fakta

Vi kender scenariet. Man deler en øl med vennerne, lander i en politisk diskussion og får fyret et par kække argumenter af, der refererer løst til noget, man har set på Facebook eller i en nyhedsudsendelse. Det er den situation, Michael Schøt mener, at vi i stigende grad ser politikerne i.

»Vi stoler ikke på, hvad vi ser, eller hvad de siger. Jeg har lyst til at google alle de tal, politikerne fyrer af. Man kan sagtens også angribe mig for at bidrage til det. Jeg spejler jo også virkeligheden og skærer skarpe kanter. Men der er altså ikke meget statsmand over de danske politikere. Det er svært at tale om, men de siger, at de får flere trusler og ubehagelige beskeder, hvilket de helt indiskutabelt ikke bør udsættes for. Jeg vil dog gerne opfordre politikerne til at se indad. De er selv perfide i deres kommentarer og er dybt manipulerende.«

På Facebook smed Michael Schøt for et stykke tid siden denne statusopdatering op:

»Hvad fanden gør Pernille Vermund nu, hvor Klaus Riskær kom og tog al hendes jeg-er-den-største-spade-der-stiller-op-opmærksomhed?«

Det spørgsmål siger også en del om dansk politik i dag, mener han. Ethvert parti har klovnen, der har carte blanche til larmende at sige de ting, de andre ikke kan sige. Komikeren peger på eksempelvis Inger Støjberg som Venstres og Socialdemokraternes Mattias Tesfaye som nogle af slagsen. Den direkte kanal ud til danskerne er dog også det, der har skubbet på politikerleden.

»Politikerne angriber virkelig hårdt retorisk. Dansk Folkeparti slår alle muslimer over én kam og siger, at de ikke kan integreres, Liberal Alliance kan stille sig op og sige, at alle, der er på kontanthjælp er dovne, og venstrefløjen slipper af sted med at sige, at alle virksomheder er nogle røvhuller og svindlere, der snyder i skat. Det peger ikke fremad på nogen måde.«

Politikerne har et problem med at gøre de komplekse ting tilgængelige for folket, mener komiker Michael Schøt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Politikerne skal ikke opføre sig som os. Michael Schøt holder stædigt fast i ideen om, at politikerne skal være moralske rollemodeller for befolkningen.

»Som borger synes jeg, at politikerne skal være de voksne. Hvis de snyder, råber og lyver, gør befolkningen det også. Det får altså grænserne til at rykke sig.«

Gamle dage var bedre

Michael Schøt har på det seneste taget sig selv i at romantisere en politiker som Bertel Haarder. Han er ikke enig med Venstre-manden rent politisk, men han længes efter politikere af den type, der står ved det, de siger.

»Jeg laver en del arbejde med ungdomspolitikere, og jeg tror, at vi vil opleve et skifte, hvor den der grundighed kommer tilbage. De unge taler faktisk fremad i stedet for baglæns. De kan stadig nå at blive destrueret op igennem partisystemet, så det til sidst kun handler om at være »loyal to familia«, men jeg oplever en forskel.«

En anden type politiker, Michael Schøt savner, er Poul Schlüter og pragmatismen fra den tid.

»Grunden til, at så mange vender sig væk fra politikerne er, at vi ikke kan holde den konfliktsøgende debat ud. Det er så pinligt. Jeg kan ikke selv holde det ud at se på det. Det er så frygteligt, ubehageligt og udansk. Vi danskere er jo meget stille og rolige og kan ikke lide konflikter. Der er ingen politikere, man får lyst til at stemme på, når de optræder i DRs Debatten.«

Michael Schøt er 38 år og har i de senere år haft succes med formatet »Schøtministeriet«. Ved siden har han standup-shows og samarbejde med forskellige organisationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Skal den politiske satire gå endnu hårdere til politikerne, når valgkampen ruller? Michael Schøt ser tvivlende ud. Han ved ikke, om han selv kan stramme den kritiske tone mere, uden at det går ud over humoren og kammer over i rå mobning. For tiden arbejder han på jokes om FNs klimarapport. Hvilke er pænt meget op af bakke, griner han. Men det udstiller igen, hvordan opgaven har rykket sig.

»Politikerne har jo samme problem med at gøre de komplekse ting tilgængelige for folket. Det er egentlig ikke mit job at forklare den klimarapport. Det burde være politikernes opgave. Så kan jeg lave burka-jokes. Sådan burde fordelingen være, men det er omvendt.«

Lige nu trækker Christiansborg tiden før et valg. Alle holder vejret. Komikeren er selv nervøs for valget, fordi alle nu gerne vil være statsministre. Han er bange for, at politikerne i iveren efter at bevare eller få magten vil gøre mere af netop det, der skræmmer vælgerne bort. Tilbage står det forbandede spørgsmål, som vi ikke slipper for: Hvem vil du stemme på?