At »Seaspiracy« er en dokumentar, er måske så meget sagt. Der indgår både åbenlyse fejlslutninger og mere skjulte ukorrekte påstande. DR har i en artikel gennemgået en række af dem, og det er svært at forestille sig, at sandheden er blevet fordrejet så grelt ved en fejl.
Skrækscenarier, mavefornemmelser, instruktør Ali Tabrizis følelser og lemfældig omgang med data bidrager her til at få vredet armen det sidste stykke om på dem, der allerede har lagt landlevende dyr på hylden.