Mediekommentar: Kommunismen har altid været en horribel idé – se »Chernobyl«, og du forstår hvorfor

1
En aprilnat i 1986 eksploderede en reaktor på Tjernobyl-atomkraftværket. HBOs serie »Chernobyl« ruller mareridtet op. Fold sammen
Læs mere
Foto: HBO nordic

Der er mange scener, der lagrer sig hos én, efter at man har set den fremragende HBO-serie »Chernobyl«, som genfortæller, hvad der skete i timerne før og efter, at reaktor nummer fire eksploderede på atomkraftværket ved Tjernobyl en aprilnat i 1986:

Den unge gravide kvinde, der trodser formaningerne fra sygeplejerskerne og sidder hos sin mand nat efter nat, selv om han har forvandlet sig til en radioaktiv genstand efter at have slukket branden fra taget. Redningsarbejderne, der træder ind i reaktorbygningen og straks får en ildevarslende rød farve i ansigterne. De intetanende borgere, der over et glas vodka iagttager branden fra byens bro, fordi »det ser så smukt ud«. Alt imens luften omkring dem bliver sitrende radioaktiv.

Men den virkelig uforglemmelige hovedperson i »Chernobyl« er den grimme statsmagt. Serien er en grufuld, politisk påmindelse om, hvad der sker, når en stat lukker sig om sig selv og bliver magtfuldkommen. Hvis du lider af akut historieløshed, så skynd dig venligst at se den. Du vil forstå, hvorfor et statsligt apparat aldrig må vokse sig for stort, og hvorfor kommunismen som ideologi er farlig.

Den ødelagte reaktor på Tjernobyl-atomkraftværket ligger i dag under en tonstung sarkofag. Den ses her på fotoet, der blev taget i maj 2003. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergei Supinsky.

Slidte dosimetre

Evakueringen af den radioaktive zone skete for sent, fordi partiledelsen i den første tid holdt fakta ud i strakt arm. Bagefter blev unge mænd sendt ind i den radioaktive zone for at rydde op uden det rette sikkerhedsudstyr og med slidte dosimetre, der ikke fortalte, hvor stor den radioaktive måling i virkeligheden var. Fake news synes i seriens univers at have været et grundvilkår i Sovjetunionen, hvor befolkningen blev bildt ind, at alt var under kontrol, selv om den dødsensfarlige radioaktive sky spredte sig over store landarealer og forandrede alt.

»Chernobyl« er sat i en politisk verden, der for en moderne seer umiddelbart virker helt bizar. Indtil man kommer i tanke om, at for ikke så længe siden var det her den skinbarlige virkelighed. Her var man ikke et menneske, men en »kammerat«. KGB ventede på hvert gadehjørne, og staten stod til enhver tid over noget så banalt som menneskeliv. Gennem hele serien fornemmer man datidens konstante trussel om, at hvis du ikke makkede ret, blev alt taget fra dig, og du kunne nyde et ophold på de sibiriske stepper. For ingen siger nej til partiet.

ccc Fold sammen
Læs mere
Foto: HBO nordic.

Det siges, at Tjernobyl-ulykken var startskuddet til Sovjetunionens kollaps. Det forstår man godt. Særligt hvis man lægger »Chernobyl« sammen med forfatteren Svetlana Aleksijevitjs tankevækkende bog »Bøn for Tjernobyl«, hvor de indsamlede vidnesbyrd fra Hviderusland i ubegribelige hverdagsdetaljer fortæller om, hvordan det var at overleve et mareridt, skabt af inkompetente politikere.

Jeg var selv fem år gammel i 1986 og kan kun vagt genkalde mig mine forældres forfærdelse og de grynede TV-billeder af reaktoren, der stod som et åbent, blødende sår. Jeg har derfor efter hvert afsnit af »Chernobyl« googlet løs for at finde historiske fakta. Det er netop det, gode TV-fortællinger kan – de kan minde os om historien, og hvorfor det er så forbandet vigtigt ikke altid at gentage den.