Mathias Zanka Jørgensen: »Tænk, at nogen gider betale for at komme ind og buhe ad mig. De må være så bitre.«

26-årige Mathias »Zanka« Jørgensen er med, når FCK tirsdag spiller Champions League i Parken. Han gad godt brække næsen, men lytter ikke, når udeholdenes fans buher.

Mathias »Zanka« Jattah-Njie Jørgensen. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor skal man gå i Parken og se kampen mod Brugge på tirsdag?

»Champions League er den fineste og mest prestigefyldte klubturnering, og det er længe siden, der er blevet spillet Champions League i Parken, det sker ikke så tit, så bare for eventen skal man komme ind. Jeg glæder mig til at spille kampen.«

Hvad var de længste minutter i dit liv?

»Det var i hvert fald ikke i fodbold, for når man spiller, har man ikke tid til at se på uret hele tiden, som man gør, hvis man ser fjernsyn og følger sekunderne. Samtidig har man også fornemmelsen af, at man kan påvirke kampen.«

»Det kan man ikke som fan, derfor kan det være virkeligt forfærdeligt at se fodbold, hvor det er nogen, man holder af eller holder med. Det kan være så brutalt bare at se på.«

Hvilket råd ville du give dig selv om 17-årig?

»Jeg ville sige, at man ikke skal tage sig af, hvad andre mennesker mener om en. Det tog mig lige et par år at lære, det kunne jeg godt have fået at vide. Men med tiden er det gået op for mig, at i virkeligheden er det ekstremt få mennesker, som kender mig godt nok til, at det betyder noget, hvad de synes.«

»Egentlig er det jo kun ens familie, ens nære venner og ens chef, hvis man har en god en, som man skal lytte til. Resten tager jeg mig ikke af. Det betyder heller ikke noget, at mange synes noget om mig.«

»Der sker noget, når folk er i flok, hvor de tør sige ting, som de ikke gør, hvis de møder mig alene. Men man skal bare huske, at selv om 500 mennesker siger noget lort, er det stadig lort.«

Hvad er dit bedste sundhedsråd?

»Motion. Bare motion. Sørg for at bevæge dig. Find noget, du godt kan lide og så kom ud og i gang. Når jeg en gang ikke spiller fodbold længere, kommer jeg stadig til at lave noget med en bold involveret, tror jeg. Og så kommer jeg til at løbe ture.«

Hvilket menneske har gjort størst indtryk på dig?

»Min mor! Hun er exceptionel. Hun har været enlig mor, siden min far døde, da jeg var 11-12 år gammel. Hun stod tilbage med min storesøster og mig, to børn, der begge var halvt afrikanske, og hun sørgede for, at vi blev ved med at have et tilhørsforhold til Afrika.«

Hvad ville du lave om ved dig selv?

»Jeg ville gerne brække næsen, så den kunne blive helt lige. Den har altid været lidt skæv. Det er vist det eneste.«

Hvad er meningen med livet?

»Det er bare, tror jeg, at man skal gøre sit bedste med det, man gør, både på sit arbejde og sit private liv. Og at man skal forsøge at være et ordentligt menneske over for dem, man omgås.«

Er der noget om dig, vi ikke ved?

»Ja, der er meget. Jeg giver meget af mig selv, synes jeg, men der er 15-20 procent, som jeg holder privat, og som jeg kun deler med meget få i mit private liv, mens min offentlige person er en karakter, jeg har skabt for at beskytte mig selv. Det er et helt bevidst valg.«

»Hvis man lige pludselig begynder at lytte til alle mulige andre menneskers kritik, bliver man så forvirret, at man ikke kan gøre sit arbejde ordentligt. Folk tror, de kender mig, men det gør de ikke, så det går mig ikke på, hvis de buher ad mig. Det må handle mere om deres eget mindreværd end om mig.«

»Tænk, at nogen gider betale for at komme ind og buhe ad mig. De må være så bitre.«