Marilyn Monroe-film får kritik i medierne – men kritikken er misforstået, mener forfatter af romanforlægget

»Blonde« er »et brilliant stykke filmkunst, som selvsagt ikke er for alle,« siger Joyce Carol Oates, forfatteren til romanforlægget til den nye Netflix-film.

 
Se traileren til »Blonde« Video: Netflix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udnytter man Marilyn Monroe ligeså meget, som man påstår, at mændene i hendes liv gjorde, når man blandt andet viser hende udføre tvungen oralsex på præsident John F. Kennedy?

Den debat har raset, siden Marilyn Monroe-filmen »Blonde« fik premiere på Netflix for en uges tid siden. Nu har romanforlæggets forfatter, Joyce Carol Oates, givet sit syn på sagen.

Hende vender vi tilbage til, efter en opridsning af kritikpunkterne.

Først  ved hjælp af Berlingskes anmeldelse, som er forfattet af Ann Lind Andersen. Hun kritiserede blandt andet, at Ana de Armas, som spiller rollen som Norma Jean Baker/Marilyn Monroe, er nøgen i meget af filmen.

Ann Lind Andersen mener derudover, at offergørelsen af Marilyn Monroe i filmen kun bidrager til den samme udnyttelse af Marilyn Monroe, som filmen viser, at alle mændene i Monroes liv var skyldige i.

»Filmen stinker af at være instruktørens egen udlevelse af en seksuel fantasi om kvinden og af Monroe som det evige, nærmest fetichistiske, offer,« skrev Ann Lind Andersen.

Og hun er ikke den eneste. Anmelderne verden over er nemlig delte mellem dem, som kalder filmen for grov udnyttelse af Marilyn Monroe, og dem, som kalder filmen for et mesterværk.

Hvorfor skal vi se ud af Marilyn Monroes vagina?

Lige inden filmen fik premiere, udkom der i fornemme publikationer som The New York Times og The Los Angeles Times skarp kritik af den angiveligt sexistiske og udnyttende film.

På Twitter var det ikke meget bedre.

Steph Herold, der forsker i aborter på film ved University of California, San Francisco, skrev eksempelvis:

»Abortscenerne i filmen er særligt frygtelige, men det er hele filmen også. Filmen viser Marilyn blive presset til at få sin første abort, mens hun ligger på operationsbordet og skriger, at hun har skiftet mening. Så hallucinerer hun og finder en grædende baby i sit barndomshjem, som står i flammer. Af uransagelige årsager panorerer kameraet dernæst ind i hendes vaginalkanal?« skriver Steph Herold på Twitter.

Herold beskriver her en meget omtalt sekvens, hvor seeren kigger ud af Marilyn Monroes ædlere dele.

Men kritikken er misforstået, mener Joyce Carol Oates. Joyce Carol Oates er forfatteren til den roman, som »Blonde« er baseret på. Romanen hedder også »Blonde« og er såkaldt biografisk fiktion.

Hun skriver på Twitter, at filmen er »et brilliant stykke filmkunst, som selvsagt ikke er for alle«.

Joyce Carol Oates har ikke været involveret i produktionen, udover at hun har skrevet forlægget. Og hun er overrasket over den kritik, som har ramt filmens instruktør, Andrew Dominik.

»Det er overraskende i denne post-#metoo-æra, at den ligefremme udstillelse af udnyttelsen i Hollywood bliver tolket som 'udnyttelse'. Selvfølgelig ville Andre Dominik fortælle Norma Jeanes historie med ærlighed,« skriver Joyce Carol Oates.

Hun roser i et andet tweet Ana de Armas' præstation og den »brillante« cinematografi. Hun skriver, at filmens såkaldte udnyttelse af Monroe er en måde at udstille dem, som gjorde skade på Monroe.

Danskeren, der spiller JFK: Det er en meget hård film

Ifølge Joyce Carol Oates ville Marilyn Monroe ikke have haft en nogen mulighed for at anmelde en voldtægt. Enten ville folk ikke have troet på hende, eller også ville hun blive droppet fra studiet og sortlistet.

»Så filmen 'Blonde' udstiller voldtægten 50 eller 60 år senere,« skriver Oates og fortsætter:

»Den grusomme udnyttelse af Marilyn Monroe af blandt andre John F. Kennedy er velkendt af forfatterne til biografier om Marilyn Monroe og Kennedy; men behandlingen på skærmen er svær for nogle seere at se, så dem vil jeg foreslå at lade være med at se filmen,« skriver Oates.

Det er i øvrigt danske Caspar Philipson, der spiller John F. Kennedy i »Blonde«. Han optræder netop nu i »Vild med Dans« på TV 2, og efter optagelserne forleden fik Ekstra Bladet stillet ham nogle spørgsmål om kritikken. Han svarer, at det er en barsk film, og at det er fiktion, ikke en regelret biografi.

Caspar Philipson forklarer, at hvis man føler sig stødt, skal man måske kigge indad.

»Vi mænd i filmen repræsenterer det magtfulde patriarkat, som filmen er et feministisk opgør med. Det bliver skåret meget skarpt. Det skal man ikke tage fejl af. Det er en meget hård film og en meget smuk film. Men da jeg læste det første gang, tænkte jeg også ‘kan vi det?’«

Det kunne de.

Om filmen udnytter Marilyn Monroe eller ej, kan åbenbart diskuteres. Sikkert er det, at Monroe stadig kan sælge billetter.

Filmen nåede efter kort tid ifølge Variety førstepladsen over det for tiden mest sete indhold på Netflix.