Marie Frank: »Det er fedt at være fastlåst i en familie«

Gennem utallige små ryk har Marie Franks liv ændret sig til det ukendelige. Engang var hun gademusikeren, der fandt publikum over hele verden. Så blev hun med et trylleslag landskendt, da debuten »Symptom Of My Time« storhittede for 15 år siden. I dag er hun mor til to og bor i et hus i Langå. Hendes nye album handler om alle de små bevægelser.

Sangeren og sangskriveren Marie Frank portræt Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stemmen – melodisk, melankolsk – fylder stuen.

Kender ikke for og bag / et ensomt træ i skoven / ret forundret og for træt / står du tilbage

Marie Franks finder akkorderne med den venstre hånd og slår den akustiske guitars strenge an med den højre. Hun lukker øjnene og nynner med på mellemstykket til sin nyeste single »Ensomt træ i skoven«. Omkring hende står bandet. Trommerslager, keyboardsspiller, guitarist og bassist. Alle er presset ind i den 35 kvadratmeter store stue i huset i Langå. I panoramavinduerne bag dem er træer, der venter på at springe ud, og større flokke af fugle, der kredser over Langå Sø. Vi befinder os 15 kilometer sydvest for Randers og om et par timer transformeres stuen. Musikere og instrumenter vil forsinde. De to børn og legetøjet vender tilbage.

Under den hvide bro / du har brændt vil du bo / læg dig let / læg dig lidt / efter larm bliver der ro

Bandet står i sangerindens private hjem, fordi ingen af musikernes vante lokaler var ledige, og fordi det er bydende nødvendigt for dem at øve. Næste dag skal de spille en times koncert på DK4-programmet »Live fra Studio 55«. Men der er stadig en måned til, at bandet begynder deres egentlige Danmarks-turne. De er ikke, hvor de skal være. Er ikke tight. Det stresser Marie Frank, selv om man ikke kan se det, mens hun – opslugt – synger sig gennem nummeret. Hun ved, at hun skal have udklip af teksterne til at ligge foran sig, når TV-kameraerne ruller. Så hun ikke går i stå. Hun ved også, at hele bandet i øvrigt skal have »drysset noget tryllestøv på sig, for at tingene går op i en højere enhed«.

Men ikke nok med, at der ikke er tid nok til at øve: Denne koncert er også den første, Marie Frank skal gennemføre på dansk. På mandag udkommer hendes femte album, »Kontinua«, og det står i kontrast til de hidtidige udgivelser. For det er skrevet på hendes modersmål.

Men hvordan mon det du gør / og alt det som du tør / lander tyst / og lidt trist / lige her ved min dør

Det er godt 15 år siden, at hun slog igennem med hittet »Symptom of my Time«. Dengang solgte debutpladen 40.000 eksemplarer, og hun vandt fire priser ved Danish Music Award 2000 – herunder »Årets danske sangerinde« og »Årets nye danske navn«. Som hun selv siger, så manglede Danmark på det tidspunkt »en pige med en guitar«, ligesom amerikanerne havde Sheryl Crow. Hun ramte en guldåre. Men det er længe siden.

Lyt her til Marie Frank og ægtemanden Anders Pedersen spille singlen »Kontinua« fra albummet af samme navn hjemme i stuen:

Selv om det var en »sjov tid og vildt at spille på de store scener,« så nyder hun det mere normale niveau, karrrieren ligger på i dag. Selv om hun på grund af navnet, der blev slået fast for 15 år siden, aldrig har savnets jobs, så finder Marie Frank i dag tid til mange mindre koncerter med sin mand. De aftener minder langt mere om starten på hendes musikliv, da hun som gademusiker rejste rundt i alverdens byer og spillede for folk, der ikke vidste, at de gad høre på hende. Det er pudsigt, hvordan livet går i cirkel, tænker hun. Lige som årstiderne. Den tanke giver hende håb.

Under den hvide bro / du har brændt skal vi bo

Tilløb til det danske

Mændene i bandet trækker stikkene ud. Trommesættet skilles, ledninger rulles, tasker pakkes og slæbes ud i bilerne, der holder foran huset. Snart forsvinder de fire bandmedlemmer, og Marie Frank fokuserer på dette interview. Hun skænker os kaffe, smører en ostemad og tager en dyb indånding, før hun begynder at tale.

»Jeg har taget tilløb til det danske i lang tid. Men jeg har ikke helt kunnet overskue det. For at skrive på dansk kræver virkelig meget af mig. For det første er dansk et rigtigt klodset sprog. For det andet har jeg stort set ikke sunget på sproget, siden jeg gik på højskole,« siger den i dag 41-årige Marie Frank.

Hun smiler, og smilet afslører mellemrummet mellem tænderne, der sammen med hendes kraftige, lyse hår er blandt hendes særlige kendetegn. Af og til stritter håret til venstre, andre gange til højre. Lige nu stikker pendehåret nærmest lige op i luften, fordi hun har taget en vintertrøje af, og Marie Frank sætter det ned på plads, inden hun fortsætter:

»Efter at jeg har fået børn, har jeg ikke rejst så meget. Min mand Anders (Pedersen, også musiker og blandt andet medskribent på Marie Franks ny album, red.) har en del projekter og har været meget af sted på turne de senere år. Jeg er for det meste den, der er blevet hjemme. Jeg har ikke haft lyst til at tage væk fra børnene i så lang tid,« siger hun om Viggo på syv år og lillesøster Molly Johanne på tre.

Trods en fortid, hvor hun spillede overalt på kloden med blandt andet sin mand, er hun glad for nu at kunne fokusere på et dansk publikum.

»Behovet for at tage ud er blevet mindre. Min søn er begyndt i skole, og hele det her liv kræver en anden struktur. Som kunstner er det spændende at finde ud af, hvordan man håndterer dét setup. Før rejste jeg rundt i hele verden: Nu observerer jeg i højere grad verden fra mit hjem i Langå,« siger Marie Frank. Derfor føltes albummet »Kontinua« som et stort, tomt hvidt lærred, da hun gik i gang. Hun kastede følelser, farver, stemninger, erfaringer, betragtninger i retning af det.

»Da jeg havde lavet det, tog jeg på ferie to uger med resten af familien. Da jeg kom hjem, kunne jeg se med friske øjne på det her »billede«, jeg havde skabt.«

Marie Frank lyttede adskillige gange til sit første danske album nogensinde og tænkte for sig selv:

»Hvad er det?«

»Hvad er det?«

Sangeren og sangskriveren Marie Frank øver med sit band i stuen i sit hjem Fold sammen
Læs mere

Genkender sig selv

I dag ved hun, at »Kontinua« blandt andet består af en lang række øjeblikke fra hendes liv. I teksterne kan hun genkende sig selv, da hun som barn sang folkeviser til jagtgilder på den gamle, elskede slægtsgård, der lå mellem Viborg og Randers. Hun fornemmer afsmitningen fra Kim Larsens storhedstid. Og hun mærker sine første guitartimer, hvor hun lærte Bob Dylan og Donovans kendingsnumre at kende forfra og bagfra. Dengang anede hun ikke, hvad hun skulle bruge deres musik til. Det gør hun i dag.

»Jeg kan høre min tid i New York blandet med de mange lyse aftener om lejrbålet i Løvstal, da jeg var 14 år gammel. Det er på den måde, jeg kan mærke modersmålet. Det er som om, jeg har været i stand til at vise mere af mig selv end nogensinde før« forklarer hun.

Der også helt andre og langt mere alvorlige øjeblikke og temaer gemt i lyrikken og melodierne på det nye værk. For der har været mange brud i hendes og Anders’ omgangskreds. Det er særligt de seneste par år, at par omkring dem er begyndt at gå fra hinanden. Det sætter hendes egen tilværelse i perspektiv.

»Som artist troede jeg, at jeg skulle bruge hele livet på at rejse, være spontan og åben, løbe rundt med antennerne ude, gå med alle tilfældighederne, for at noget ligesom skete. Pludselig har jeg den her lille, vigtige familie-enhed, som jeg vil gøre alt for. Men samtidig tvinger den mig til at stå stille på ét sted,« siger hun.

»De der brud fylder meget, når vi nu selv prøver at holde tungen lige i munden. Man bliver jo mindet om, at alle forhold er skrøbelige, at livet er meget banalt,« siger hun og tænker sine tanker til ende.

»Det er derfor, mine sange i dag handler om de der små, umærkbare bevægelser, vi foretager hele tiden. De bevægelser, der fører os sammen på et tidspunkt, men siden kan føre til brud og nye måder at leve på,« siger hun.

Ifølge Marie Frank er det lettere at se andres »bevægelser« end sine egne. Hvordan hun gik fra at være gademusiker til at være popstjerne og siden slå sig ned i et hus og skabe familie i Langå, er for hende noget, der bare er sket. Nærmest skæbnebestemt. Andre omkring hende har sikkert anet den udvikling i årevis.

»På samme måde er jeg god til at se, hvad der sker i mine venners og bekendtes liv. Jeg er aldrig i tvivl om, når de er ved at foretage en vild bevægelse! Når noget er ved at gå godt eller helt, helt galt for dem.

Skal jeg analysere mit eget liv, er det tydeligt, at jeg brugte mine 20ere og 30ere til at skifte retning. I dag er jeg fastlåst, hvilket ikke er negativt. Tværtimod er det fedt at være fastlåst i en familie, der virkelig, virkelig betyder meget for mig. Men jeg kan ikke bare stikke af eller lave et skifte for at nurse mig selv,« siger hun.

»Det betyder samtidig, at jeg er i en situation, hvor jeg må se mine valg i øjnene. Er der ting, jeg ikke har fået bearbejdet, så er det nok nu her, de indhenter mig. Hvilke døre har jeg formået at åbne, hvilke forbliver lukkede?« spørger hun.

Stille spor / trukket i den trætte sorte slidte jord / hvor vi går i en dis / lige før den fryser over og bliver is / i mit hår

Sangeren og sangskriveren Marie Frank øver med sit band i stuen i sit hjem Fold sammen
Læs mere

Bestemmer over manden

Marie Frank er nået frem til, at hun kan lide sit nye »hverdagsliv«. Det klæder hende ret godt, siger hun. Alligevel kan det være en udfordring at få familielivet i provinsen til at spille sammen med det krævende musikerliv.

»Hverken Anders eller jeg har lyst til andet end musikken. Vi kan ikke andet. Men det betyder, at vi ofrer andre ting engang imellem,« siger hun.

Det er blandt andet derfor, at ægteparret Anders Pedersen og Marie Frank i dag arbejder meget sammen. Det var nødvendigt. Da de fik det første barn, havde de pludselig mange aftener hjemme, hvor de før ofte var ude til koncert eller i byen. Sammen eller hver for sig.

»Det har taget noget tid at finde balancen i samarbejdet. For det er jo min musik, vi samarbejder om. Han bestemmer suverænt i sine egne ting, men her må jeg skære igennem. Det kan godt være frustrerende indimellem, at jeg skal være bossen. Og ja, det er blevet til mange skænderier,« siger Marie Frank.

Hun forklarer, at de begge har skabt en mental switch, de kan slå til og fra, så de kan være ligestillede, når det ikke gælder arbejde.

Kom igen brænd igennem tågen / mød mig simpelthen hvor jeg står / ny og klar / lad os glemme rent at det var januar / indenfor

Giver hinanden frihed

En ting, der holder dem sammen som par, er de mange duo-koncerter, de spiller rundt om i landet. Så passer bedsteforældre børnene – begge hold bor tæt på Langå – og Anders og Marie sætter sig i bilen og kører ud på de danske veje.

»Der har vi noget af den bedste »kærestetid«. Jo længere væk, vi kører, jo længere kan vi nå med hinanden. På de allerlængste ture kan vi både nå at komme op at ringe og skændes og tude og så nå hele vejen tilbage igen, inden vi er fremme ved spillestedet. Så har vi ligesom renset luften, før vi går på scenen. Det er vigtigt.«

Oplevelser af at være et par gennem 17 år har sat sig alle steder på albummet, og Anders og Marie har sågar skrevet de fleste af teksterne sammen. Men når de bruger så mange timer med hinanden, er det samtidig vigtigt for de to musikere at give plads til frihed til egne projekter. Derfor har de et mantra om, at man aldrig må »være brødebetynget«, når en af dem på grund af arbejdet må forlade familien i flere uger. De skal hver især sætte sig ud over, at de forlader både børnene og det familiemæssige ansvar for en stund.

»Tidligere i vores forhold tog det tid for os at tune os ind på hinanden, når vi var sammen igen efter nogle ugers turne. I dag er vi skidegode til det. Det sker øjeblikkeligt.«

Ifølge Marie Frank kræver ægteparret af hinanden, at de hver især nyder livet.

»Vi ved, at der altid vil være kriser, men også at de fede tider følger efter. De her klart definerede yderpunkter skal være til stede i livet, men det er på mange måder de små bevægelser imellem dem, der former os,« siger hun.

Dybe spor sat af drøje hug og dyre æresord / fra i fjor / Skyerne på taget skyller ubehaget af / solen brænder disen / smelter også isen.

Sangeren og sangskriveren Marie Frank portræt Fold sammen
Læs mere