Maria Rørbye Rønn om sit »eget« symfoniorkester: »Jeg var pissestolt«

Debatten om DRs kulturdækning raser. Men hvordan ser DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønns eget kulturforbrug egentlig ud? »Jeg har bestemt også en mere rebelsk side, end man altid ser,« siger DRs generaldirektør.

Maria
Maria Rørbye Rønn, generaldirektør for DR, bruger især kunsten og kulturen til at få inspiration til nye tanker og til at få udvidet sin verden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Maria Rørbye Rønn, hvilken rolle spiller kunst og kultur i dit liv?

»Den spiller en stor rolle. Både i kraft af mit arbejde i DR, hvor kultur er en vigtig del, men også i mit privatliv.

»De bøger, som jeg selv oplevede, var lidt på kant af det der trygge miljø, jeg på mange måder voksede op i. Jeg har bestemt også en mere rebelsk side, end man altid ser.«


Hvilken kulturbegivenhed har du deltaget i for nylig?

»Jeg var til åbningen af Nationalmuseets udstilling i anledningen af 30-året for Murens fald. Den tyske udenrigsminister, Hugo Maas, og direktør Rane Willerslev holdt taler, der handlede om, hvor nært beslægtede Danmark og Tyskland er. Jeg sad og hørte nogle taler, som jeg følte, jeg lærte noget nyt af, og som inspirerede mig.

Udstillingen »Tyskland« på Nationalmuseet blev åbnet af dronning Margrethe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Selve udstillingen var med til at markere noget, jeg synes er utroligt vigtigt for os allesammen, som en del af Europa i en verden, der bliver mere og mere polariseret.«

Hvilken bog gjorde indtryk på dig i din ungdom?

»Jeg har alle dage læst rigtigt meget, og jeg har elsket bøger, fra jeg var helt lille. Jeg ønskede mig altid bøger i fødselsdags- og julegave. Og vi har en stor bogreol derhjemme.

I gymnasiet var jeg meget optaget af de bøger, der handlede om den identitetsrejse, man er på, når man er på vej mellem barn og voksen. Jeg elskede »Forbandede ungdom«, »Øst for Paradis« og »Terningemanden«.

Den amerikanske forfatter John Steinbecks »Øst for paradis« var en af de roamenr, der gjorde indtryk på en ung Maria Rørbye Rønn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Walther Månsson/Ritzau Scanpix.

De bøger, som jeg selv oplevede, var lidt på kant af det der trygge miljø, jeg på mange måder voksede op i. Jeg har bestemt også en mere rebelsk side, end man altid ser. Det er jo blandt andet der, litteraturen også kan noget: Den udvider ens egen horisont.«

Er der en bog, du har læst for nylig, som du vil anbefale?

»Jeg har lige læst »Vi ses deroppe« af Pierre Lemaitre. Den handler om to franske soldater i de sidste dage af Første Verdenskrig. Deres overordnede forsøger at skille sig af med dem, fordi de har set ham opføre sig korrumperet. En helt vild historie om soldaternes kamp for retfærdighed og hævn. Den handler om moral, men også om en stat, der svigter sine soldater. En fremragende bog, nært fortalt. Og så er tredje del af Lars Saabye Christensens »Byens spor«  lige kommet. En fortælling, der handler om grundlaget for min egen samtid, herunder hele fremkomsten af vores velfærdsstat, kvinders frigørelse og entre på arbejdsmarkedet.«

Kan du nævne en film, der har bevæget dig?

»Det gjorde »Bohemian Rhapsody«. Dels har jeg altid rigtigt godt kunne lide Queen. Rami Malik spiller fremragende som Freddie Mercury. Jeg sad på en flyver, og normalt vil jeg forsøge at sove, når det skal forestille at være nat. Men jeg var lysvågen bagefter og kunne slet ikke falde til ro.

Freddie Mercury var i forvejen en af generaldirektørens favoritter, da filmen om hans liv, »Bohemian Rhapsody«, bevægede hende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jean-Claude Coutausse/AFP/Ritzau Scanpix.

Det er en vild fortælling, og man tænker, at hvis han Mercury havde levet 20 år senere, var han ikke død af sin sygdom.«

Hvordan bruger du musik i dit liv?

»Som ung hørte jeg meget forskellig musik og gik til utrolig mange koncerter. Da børnene blev store, havde både min mand og jeg igen tid og rum til at lytte til musik, sammen eller hver for sig. Jeg går selvfølgelig meget til koncerter i DRs eget hus, og klassisk musik er utroligt inspirerende. Forleden hørte jeg Anna Netrebko. Jeg var pissestolt over at være chef for det orkester, der spillede, og over at vi kan tiltrække stjerner i den absolutte verdensklasse.

Den russiske sopran Anna Netrebko. Her som verdis »Aida«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Barbara Gindl/EPA/Ritzau Scanpix.

Men jeg går bestemt også til rytmiske koncerter. Jeg har set Elton John i Royal Arena, Paul McCartney et par gange. Lisa Ekdahl og Lisa Nilsson hos os selv.«

Er der nogen, du ligefrem er fan af?

»Jeg var meget stor David Bowie-fan og meget stor fan af  Freddie Mercury, men de er jo så desværre væk begge to.«

Er der kunstarter, der ikke rigtig siger dig noget?

»Jeg prioriterer opera og kommer endda til revy mindst én gang om sommeren. Men jeg får ikke set så meget teater.  Det er jeg ked af, men når der er noget, man ikke får gjort, er det måske også udtryk for en prioritering. På det område kunne jeg nok udfordre mig selv lidt mere.«

Hvad er bedst på TV lige nu?

»Jeg har fulgt med i »Doggystyle«. Den handler om unge i Danmark, det liv, de lever, og de udfordringer, de står med, og føles derfor både nær og relevant.

Foto fra serien »Doggystyle« på DR3. Her Sarah Juel Werner og Rosemarie Mosbæk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valdemar Cold Winge Leisner.

Vi har også mange gode dokumentarer. Jeg så den om transkønnede børn. Ud over at jeg selv blev klogere, har den også sat gang i en bred debat i samfundet, noget, DR også skal løfte. Jeg har også set serien »Chernobyl« på HBO, som var enestående. Jeg er bredt orienteret, også i hele porteføljen af alt det, man kan få i dag. Jeg gør, hvad jeg kan, for at se og lytte, så jeg har en holdning til det, vi laver. Og evner at føre dét ud i livet, vi også selv siger.«

Hvordan vil du karakterisere de ændringer, der er sket på kulturområdet i forhold til DRs nye strategi?

»Ændringerne er både en konsekvens af den strategi, vi har lagt, men også af, at vi skal gennemføre meget store besparelser i DR. Vi vil satse på både at have brede tilbud, der er med til at åbne kulturen for nye brugere. Men det er også vigtigt, at vi har specialiserede tilbud, hvor vi henvender os til dem, der har en masse forudsætninger i forvejen – og at vi behandler kulturen med dybdegående perspektiv og tager debatten om den. Det er to forskellige slags tilbud, og vores ambition er at løse begge opgaver.

»Øgendahl og de store forfattere« er et af de programmer, Maria Rørbye Rønn synes lykkes med at få flere danskere til at interesserer sig for litteratur, de ellers ikke er storforbrugere af. Her ses værten Mick Øgendahl med Leonora Christina Ulfeldt i skikkelse af Mette Horn. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR.

Men vi arbejder også på, at det skal være mere tydeligt for alle, hvornår vi er inde i det brede tilbud, og hvornår vi er i det mere specialiserede i selskab med eksperter. Det er vigtigt, at omverdenen også kan afkode det, så det ikke bliver én pærevælling.«