Maren Uthaug: »Jeg vil helst ikke møde nogen«

Maren Uthaug er kendt for sine sjove og ofte grænseoverskridende tegneseriestriber, der netop er udkommet som kalender. I det virkelige liv er hun meget genert.

Tegner og forfatter Maren Uthaug. Billedet er fra december sidste år i hendes hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg vil gerne læse

Pär Lagerkvist – svensk, gammel meget død forfatter. Fordi han er så fantastisk. Han skriver både poetisk og meget nede på jorden. Engang prøvede jeg og havde slæbt alt med hjem fra biblioteket. Så stod bøgerne der i en pose en hel sommer, mens jeg tørrede snotnæser på mine børn og lavede lasagne. Nu prøver jeg igen.

Jeg træner

astangayoga. Jeg har gjort det i nogle år, og på det seneste har jeg trænet hver dag. Det fungerer godt. Jeg kan møde op og være helt vildt sur og så gå glad derfra. Jeg er stadig dårlig til det, men nu kan jeg da nå mine tæer. Jeg kan nærmest ikke finde ud af noget sport derudover. Engang løb jeg ti km. Det gør jeg aldrig mere. Jeg græd efter fem.

Jeg vil gerne møde

... der er vildt mange, jeg gerne vil møde, men jeg er for genert, så jeg ikke tør. Jeg ville stå i hjørnet og sige ingenting, føle mig dum og så skyde mig selv. Så allerhelst vil jeg ikke møde nogen.

Sidst, jeg gjorde nogen glad

var sidste weekend, hvor jeg kørte min ni-årige datter hele vejen til fucking Herning til Lady Gaga-koncert. Hun har været fan, siden hun var fem. Og hun er midterbarnet – det var godt at gøre noget for hende. Jeg synes, det var en oplevelse, fordi Lady Gaga er en verdensstjerne. Hun kan virkelig finde ud af at tage masser af kostumer på.

Min største last

er sarkasme. Jeg havde en kæreste, der ikke kunne holde ud, at jeg var så sarkastisk, at alt skulle kastes op i luften og spiddes. Hvis du vil have vitser om din døde mor, så kom til mig! Jeg forsøger at nøjes med at tænke de hårde vitser inde i mig selv. Men mine bedste venner bliver dem, der forstår det. Forstår, at jeg også bruger sarkasme til at tackle det hårde – det gør mig ikke mindre alvorlig som menneske.

Min bedste madoplevelse

var på en båd i Cannes, da jeg var til reklamefestival dernede. Det var dengang, der var penge. Hele bureauet var ude på en båd, og vi fik simpelthen så god mad. Jeg var næsten ved at dø over at spise den mad, så godt smagte det. Måske var det selve settingen, for jeg kan ikke engang huske, hvad jeg fik.

Det næste jeg køber

et par flade støvler. Sorte et-eller-andet. Jeg går altid rundt i høje hæle – men nu hader mine fødder mig. Men jeg er så bange form, at jeg får en stor røv i flade sko. Jeg spørger tit min kæreste om det er tilfældet.

Jeg vil gerne rejse til

hvor som helst, hvor der er forholdsvist lunt og nogen rydder op og laver mad til mig. I marts slæber jeg min familie med til Indien til et yoga-retreat i en måned. Jeg har betalt depositum. Mine tre døtre er nemme at have med. De leger bare og er nu så store, at de ikke falder i poolen og dør, selv om man ikke holder øje med dem hele tiden.

Jeg gider ikke

... ja. Mange ting. Jeg gider ikke noget som helst husligt: Rydde op, vaske tøj, gøre rent. Jeg keder mig imens. Jeg er dårlig til det, og det tager lang tid – for først skal jeg overspringshandle i lang tid. Jeg prøvede at høre Leonard Cohen podcast imens, men det endte med, jeg sad i sofaen og spiste kiks og lyttede.

Min kæreste ejendel

er Allan. Min kæreste. Og han rydder faktisk en del op. Jeg må godt kalde ham en ejendel – han må også gøre det samme ved mig, selv om jeg protesterer vildt, når han gør det.