Manden vender tilbage til fortiden

De danske mænd kløver brænde, spiser stenalderkost og ser dyrisk kampsport for at komme i kontakt med deres urinstinkter. Det er en regulær protestbevægelse, siger mandeforsker.

Foto: Foto: Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tænk på Tarzan. Efter barske kampe knivdræbte han sit vilde bytte og tilberedte kødet over bål. Mens flammerne varmede ham, spiste han også sine bananer og bær, inden han klatrede højt op i trætoppene for at sove. På mange måder var kniven og hans lændeklæde i dyreskind det eneste, der adskilte ham fra de aber, han var vokset op iblandt.

Men Tarzans virkelige navn var John Clayton, Jarl af Greystoke. Han var en hvid adelsmand, der ved sine forældres død blev opfostret af aber og svingede sig frit i junglens lianer.

Hvorfor starte med en artikel om nye tendenser i manderollen med en beskrivelse af Edgar Rice Burroughs præcist 100 år gamle, ikoniske vildmand?

Fordi menneskets higen efter det gamle langtfra er ny. Eksemplet stammer fra Hans Bonde, der er professor på Institut for Idræt på Københavns Universitet.

- Det er faktisk et ældgammelt fænomen, at vi bliver civilisationstrætte og søger tilbage til »naturen«. Længslen mod det oprindelige er en fast følgesvend til det moderne samfund, siger Bonde.

Det er blevet populært blandt danske mænd at leve af stenalderkost, at kløve deres eget brænde og at dyrke kampsport eller parkour. For Hans Bonde, der forsker i maskulinitet og urbanitet, er det et klart tegn på, at mange mænd i dag føler mobiltelefonerne, Metro-nettet og fastfooden som en spændetrøje.

Derudover har manden lige siden kvindefrigørelsen i 1965 skullet passe en hel del huslige pligter sammen med karrieren. Derfor søger han at genopfinde det maskuline – det rå og det impulsive, siger professoren.

- Vi genopfinder nye barrierer og besværligheder omkring os. Det er faktisk en regulær protestbevægelse, der er i gang, siger Hans Bonde.

Det er først og fremmest bekvemmeligheden, vi flygter fra. Den består blandt andet af, at vi altid kan blive mætte uden at gøre ret meget andet end at stikke et Dankort i en maskine. Ifølge køkkenchef Thomas Rode Andersen fra Michelin-restauranten Kong Hans Kælder, er de moderne spisevaner skadelig for vores livsglæde.

- Langt de fleste moderne mennesker går uden om det besværlige, uforudsigelige og ukomfortable, men kører hellere leverpostejvejen: Den lange, glatte, skidenbrune middelvej, forklarer Thomas Rode Andersen.

Kokken udgav i sidste uge bogen »Stenalderkost«. Her beskriver han, hvordan han gennem boykot af pasta, ris, brød og sukker er gået fra at have enorme energiudsving i løbet af dagen til at kunne arbejde i 14 timer i træk uden problemer. Hvordan bær, kød og grøntsager sammen med den arbejdsmandsagtige CrossFit-træning har skænket ham en veltrænet krop og et sundere sind.

- Vi trænger til udfordringer. Endorfiner er noget, der udelukkende udløses, når ugebladets tv-program afslører den kommende uges højdepunkter, mener Thomas Rode Andersen.

Han forklarer i sin bog, at agerbrugets indtog ca. 4.000 f. Kr. var starten på mandens magelighed. Pludselig kunne mennesket blive på det samme sted, dyrke jorden og brødføde forholdsvis mange mennesker, temmelig ubesværet. Men det var også her livsstilssygdomme begyndte at opstå, siger han.

- Vores forfædre spiste – udover store mængder protein og fedt – kulhydrater i form af omtrent 150 forskellige typer planter, rødder, blade, svampe og urter om ugen. Der skal ikke meget hovedregning til for at se, at vores kroppe må mangle et eller andet, som vitaminpiller ikke kan kompensere for, siger den bogaktuelle køkkenchef.

Særligt stenalderkost vækker intens debat i disse måneder. En anden tilhænger af fænomenet er professor Arne Astrup. Han er leder af Institut for Idræt og Ernæring ved København Universitet. Men hans meninger har mødt massiv kritik på blandt andet debatsiderne i denne avis i den forgangne uge. Blandt andet fra en kritisk nyrelæge, der mener, at den massive protein-indtagelse gennem kødet er for meget for den gennemsnitlige dansker.

Mens stenalderkosten er den af de gammeldags trends, der får mest medietid netop nu, og i en vis grad også henvender sig til kvinder, så er udprægede mandetendenser på vej. I Norge er brændehugning blevet en modedille for nordmænd i hundredtusindvis. Vores nordiske naboers glæde over træ illustreres klart gennem forfatter og brændehugger Lars Mytting. Hans bog om fænomenet er nu trykt i 129.000 eksemplarer. For få uger siden udkom den også på dansk med forord af en mand, der i den grad sætter pris på at være selvforsynende: DRs Søren Ryge.

- Jeg har aldrig købt færdigt brænde, for det hører med til brændelivet, at man vil lave det selv. Ens egen arbejdskraft i fritiden er gratis, fri for skat og moms, og desuden er det altid godt at bruge sin tid og sin krop til noget fornuftigt, skriver naturelskeren Ryge.

Derefter forklarer forfatter Lars Mytting den historiske kontekst. Han beskriver, hvordan brændehugning i tusindvis af år var alvor i hele Norden – den vigtigste energikilde overhovedet. Men i efterkrigstiden blev kakkel- og brændeovne fordrevet af flaskegas, centralvarme, oliefyr og elektricitet.

Han kalder det for starten på den komfortable æra.

- Det må have været en herlig følelse af modernitet: At vågne ved et lille klik fra termostaten, huske den tunge tid, hvor man skulle ud efter brændsel, mens man vender sig om på den anden side og sover videre, forklarer Lars Mytting.

Men i 2012 er det netop det komfortable, der udgør en væsentlig del af den mentale spændetrøje, som mange moderne mænd ønsker at bryde fri af, forklarer professor Hans Bonde.

- Brændehugning er en helt logisk trend netop nu. I stedet for at blot dreje på en knap for at få varme, genetablerer mænd nødvendigheden for at yde selv. Alle og enhver kan få en stak færdighugget brænde leveret. Men det tilfredsstiller langt mere at bruge fysikken og på den måde fortjene at få varmen. På mange områder minder brændehugning om stenalderkosten: Vi skal tage os sammen og yde både arbejde og omtanke for at udfylde helt basale behov, siger Hans Bonde.

Som sidegevinst medfølger retten til at prale. Når man finder øksen frem og hugger i tykke stammer, viser man overskud over for de andre hanner på villavejen. Pludselig er kontormusen en rigtig mand, siger Hans Bonde.

Det er dog ikke udelukkende bekvemmelighed, vi vælger interesser ud fra. På grund af den intense sikkerhed omkring os har manden i stigende grad brug for at være i fare. Eller i det mindste have oplevelsen af at være det. Den komforme, nørdede akademikertype er utroligt utrendy for tiden, mener forskeren fra KU.

Derfor vælger netop mange moderne veluddannede mænd at fylde fritiden op med actionprægede interesser. Såsom parkour, kampsport eller kitesurfing.

Hans Bonde kalder parkour for et oprør mod byernes magelighed og sikkerhed. Sporten geninstallerer Tarzans farlige jungle midt i det urbane centrum. I stedet for at tage Metroen eller gå uden om et hus, bliver byen en forhindringsbane i sig selv. Pludselig forandrer byen sig fra et sikkert sted til en jungle for de mest overlevelsesegnede, forklarer Bonde.

Men der findes sportsgrene, hvor overlevelseskampene og faremomentet er endnu mere udtalt: Kampsport. Et af de bedste eksempler på, hvordan mænd i stigende grad foretrækker brutal underholdning på grænsen til det dyriske, er det amerikanske UFC - Ultimate Fighting Championship.

UFC er en blanding af adskillige kampsportsformer, der er meget få regler, og duellanterne kæmper i store metalbure. Nu viser flere end 130 lande (inklusiv Danmark) den hurtigtvoksende tv-sport. Og allerede tilbage i 2006 overhalede UFC gammeldags boksning ved at opnå et samlet par-per-view-salg på 1,2 milliarder kroner. Hans Bonde tvivler ikke på, at UFC bliver endnu mere populært med tiden. Også her i landet, hvor den danske topatlet Martin Kampmann er med til at sikre udbredelsen.

- UFC er tidstypisk, for her har vi fat i den rå, dyriske kamp. Mændene kæmper i bur nærmest a la gladiatorernes kampe i det gamle Rom. Man sidder som tilskuer med illusionen af, at disse mænd ville være direkte farlige, hvis de slap ud af buret, forklarer professoren.

Men selv om den moderne mand i stigende grad eksperimenterer med overlevelsesinstinkter vil Hans Bonde helst ikke bruge prædikatet »Darwinisme«.

- Det ville være at undervurdere fænomenet. At forsøge at snakke os frem til, hvor alt dette stammer fra, leder det os kun på vildspor. Det er langt mere spændende at anerkende, at det er her lige nu, siger han og påpeger samtidig det ironiske i ønsket om at vende tilbage til rødderne.

- Tag en ægte stenaldermand – han brugte hele sit liv på at nedbryde barrierer og besværligheder, så han kunne leve et sikkert liv. Den mand ville tabe både næse og mund, hvis han så, hvordan vi i dag forsøger at opstille forhindringer for os selv for at føle os i live, siger Bonde.

Tilbage til Tarzan. På et tidspunkt i de 26 bøger, der blev skrevet om ham, mødte han Jane. De fik en søn og flyttede til millionbyen London. Men Tarzan passede aldrig ind i civilisationen. Og efter få år flyttede han og familien tilbage til det simplere og farlige liv ved Afrikas vestkyst.