Manden, der ved alt om pandemier: »Lænestolseksperterne driver mig til vanvid«

Donald G. McNeil er en af verdens mest erfarne pandemijournalister og er med ét gået fra nørd til superstjerne. Fra sit hjem i coronaens epicentrum, New York, ser han ingen nemme veje ud af vores fælles, globale skæbne. Pandemien bliver en ubekvem kamp mellem hammeren og dansen.

Donald J. McNeil Jr. har set det meste. Han var med, da aids-epidemien martrede Afrika, han har nærstuderet ebolaens ondskab og fulgt fugle- og svineinfluenzaernes hærgen. Han har skrevet om hver eneste virus, der har ramt det moderne menneske, lige fra zikavirussens misdannede børn til sars og mers, der nu ligner forvarsler for den virologiske katastrofe, vi står midt i.

Han har set det meste. Men det, der nu har ramt os, ligner ingenting.