Maise Njor: Undskyld, men hvornår går man med sit juleundertøj?

Måske er det et dumt spørgsmål, men hvornår har man det på? For sådan en fed bræmme af plyskant kan ses gennem det meste normale tøj. Fold sammen
Læs mere

Egentlig tror jeg ikke, at de andre damer i sauna-omklædningen havde regnet med det syn, der mødte dem, da jeg trak joggingbuksen ned, og man kunne se, at jeg var iført mine nye underdrøn, som jeg havde fået i adventsgave af min datter.

Det er bare dejligst at gå i herreunderbukser, synes nogle damer i min familie, og disse havde min datter så valgt at udsmykke med hjemme-trykte ansigter af Silvio Berlusconi. Et på hver balde. Nogen burde næsten skrive det til ham, for han ville nok ikke se sarkasmen, men bare føle sig hyldet på proper vis.

På vejen hjem fra suanaen kom jeg forbi et busstoppested med den obligatoriske jule-undertøjsreklame. Den er der jo hvert år, men den ændrer sig ikke meget: To kvinder står i noget undertøj, som er rødt, og man har ikke helt styr på, hvad deres relation er, men man må gå ud fra, at mindst en af dem har sagt »hold da op, de her trusser er ubehagelige, og du må helst ikke ryge i nærheden af mit skridt, for materialet er ekstremt brandfarligt«.

Så galt kan det gå, hvis man forsøger at kravle næsten nøgen op i juletræet for at sætte stjernen på toppen. Foto: Iris. Fold sammen
Læs mere

Jule-undertøj er en ting. Det er åbenbart noget, nogen giver deres kæreste, så hun kan gå rundt hele december (hvis hun vasker det i hånden hver aften) iført den farve, der passer dårligst til en hvid dansk krop, nemlig rød. Som et skævt, sært, omvendt Dannebrog inderst inde.

Jule-undertøj fås både i de billige butikker og i dyre versioner, og det fås sågar med hvide plyskanter, så man virkelig kan komme til at ligne en lille nissepige. Måske er det et dumt spørgsmål, men hvornår har man det på? For sådan en fed bræmme af plyskant kan ses gennem det meste normale tøj. Man tager det nok først på, når man skal have det af igen lige om lidt …

»For eksempel er det også dejligt med de »find-Holger-på-skipisten« trusser, som jeg fik forrige år af en anden af mine døtre. De er så brede, at der virkelig er plads til at lede længe efter Holger mellem grantræer og andre skiløbere ...«


Fælles for det røde jule-lingeri er, at det ser ret ubehageligt ud. Sikkert ikke for den, der skal kigge - men for staklen, der skal have det på. Værst er corsager, som helt ærligt vel kun er rart for en meget lille del af den kvindelige befolkning. Resten af os skal vurdere, om dellerne skal stikke ud for oven eller for neden, men til gengæld giver stiverne en rank holdning.

Mandeunderbukser er bare rarest at gå i ... også for kvinder. Foto: Iris. Fold sammen
Læs mere

I år er moden så, at der er alle mulige snore ud over dem, der holder babserne oppe. Der er også nogle med snore nede omkring trussen, og hvis man i forvejen har en evig snak med sig selv om, hvorvidt elastik-kanten skal være over eller under klejne-maven, så er det ikke optimalt med ekstra snoreværk.

Almindelige trusser bliver af nogle kaldt »fire-balle-bukser«, fordi de på nydelig vis kan skære ballerne over på midten, så ens bagdel ligner et møllehjul-rundstykke. Omvendt er g-strengstrusser jo noget, som fanden har skabt, og som får en til at gå rundt med et rasende ansigtsudtryk, fordi man hele tiden bliver mindet om, at man har et fremmedlegeme der, hvor solen aldrig skinner, ja, præcis som årstiden lige nu. Og som en på redaktionen sagde: »Jeg er faktisk slet ikke sikker på, at man kan se, jeg har noget på, når jeg er iført-g-streng«. Meget var løst, hvis kvinder gik i drenge-underbukser, og det behøver ikke være med politiske statements som dem, jeg fik af min datter … For eksempel er det også dejligt med de »find-Holger-på-skipisten« trusser, som jeg fik forrige år af en anden af mine døtre. De er så brede, at der virkelig er plads til at lede længe efter Holger mellem grantræer og andre skiløbere …

Ja, så glad kan en kvinde altså blive for juleundertøj i 100 % nylon ... Fold sammen
Læs mere

Mine døtre har fundet ud af, hvad der er behageligst at gå i. Som er cirka det modsatte af det, mænd ville synes var sexet. Troede jeg. For da jeg foretog en hurtig rundspørge blandt mændene på redaktionen med indlagt krænkelsesparathed over, at kvinder hver jul skal stå og reklamere for rødt undertøj på byens stoppesteder, viste der sig et andet billede: Ingen af dem havde faktisk opdaget, at der overhovedet var reklamer for undertøj i gadebilledet. De letpåklædte unge damer stod helt ubemærket. Som en sagde: »Måske ser man kun det, man måler sig op mod«. Altså ser mænd på ham manden med en sixpack (og det er ikke en pakke jule-bryg under armen) i stramme Björn Borg, mens kvinder kigger på andre kvinder.

Personligt ærgrer jeg mig over, at producenterne af jule-undertøj er så fantasiløse. Julen er ikke kun nissefest, den er også en kristen fejring. Så måske kunne man lige snige et lille Jesus-barn i skinnende rhinsten ned mellem brysterne? Ja, hvorfor ikke lave noget med et æsel og en krybbe i blonder? Hvis der er plads til Berlusconi, kunne der også være plads til De Tre Vise mænd.