Maise Njor: »Siden da har jeg fantaseret om det plejehjem, jeg kommer på, hvor folk går med gangstativ og Buffalo-sko«

MaiseNY Maise Njor bylinefoto
»Hver gang jeg ser ham manden, der er lidt ældre end mig, i cowboystøvlerne, er det bare rørende, at han orker iføre sig noget så ukomfortabelt for at se sej ud.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup Søren Bidstru

»Neeej, de sneakers var jeg også ved at købe, men så syntes jeg, at jeg var for gammel til at gå i den slags,« sagde min kollega. Derefter fulgte et par sekunder, hvor vi stirrede hinanden i øjnene, mens det lige sank ind, at hun er 12 år yngre end mig. På mine fødder sad de satans smarte Nike i sort og guld, som gav mig en gangart som en tolvårig hipster, blandet med en 50-årig potentiel hoftepatient.

Alder er ikke, hvad det har været, og som begreb har vi åbenbart et ret forskelligt forhold til emnet. Personligt synes jeg ikke, at nogen er for gamle til at gå i noget som helst, og jeg bliver bare glad, når jeg ser en ældre dame i funky tøj. Eller en mand stige ud af sin gamle Mercedes iført nubuk-bukser og cowboystøvler.

Tøj viser, hvem du er, og hvad du drømmer om at være, og hver gang jeg ser ham manden, der er lidt ældre end mig, i cowboystøvlerne, er det bare rørende, at han orker iføre sig noget så ukomfortabelt for at se sej ud. Sej, i hans verden. For det var sejt, dengang han var 20.

Engang læste jeg en britisk undersøgelse, som viste, at vi har en tendens til at stagnere i vores musik- og tøjsmag, når vi er 28 år. Siden da har jeg fantaseret om det plejehjem, jeg kommer på, hvor folk går med gangstativ og Buffalo-sko, lavtaljede boot-cut jeans og en god rocker-jakke, mens D.A.D. spiller umiddelbart inden formiddagsluren. Men måske går det ikke sådan for min generation, for alder er allerede blevet et ret mudret begreb i vores tid. Man kan bare tænke på Mick Jagger, som netop har gennemgået en hjerteoperation i en alder af 75. Hans yngste barn er tre år, og sidst jeg tjekkede, gik Jagger i stramtsiddende glimmer-leggings, så det er ikke alle, der stagnerer.

Som Victor Hugo engang sagde: »Hvor er det smukt, når ynde får følgeskab af rynker. Der er en usigelig daggry i en lykkelig alderdom«. Et citat, som nok vil give mange unge kvalme, for når man er ung, er gammel klamt. Og det er sjovt, som man med alderen ændrer mening, og pludselig en dag er havnet der, hvor man synes, at alle skal have ret til at klæde sig som de vil. For jeg kan da godt huske, at jeg engang medbragte nål og tråd på arbejdet, så jeg kunne sy ærmet på en ældre kollegas jakke. Jeg var så ung, at jeg syntes det var upassende for SÅ gammel en dame at gå sjusket klædt. Hun var vel ti år yngre, end jeg er nu ...

På et tidspunkt interviewede jeg modeeksperten Chris Pedersen, og han sagde, at for ham var det ikke udtryk for personlig stil, når de unge bloggere lånte dyrt tøj for at kunne vise det på Instagram. For du har ikke investeret noget i det tøj - stil er at være villig til at købe tøjet, også selv om det er dyrt, for så har du taget stilling til det, og det bliver en del af din personlighed, og ikke bare et show-off for dine følgere. Jeg sendte Chris en venlig tanke i går, da jeg fandt min gamle velour-pirat-frakke, som var den eksakt samme model, som pigerne fra One Two havde som scenetøj. Knapperne så ud, som om de var ved at gå i panik, da jeg forsøgte at lukke den. Men den er smuk. Så jeg lagde den tilbage i kassen i kælderen, og glæder mig til at tage den frem en dag på plejehjemmet.