Maise Njor: Det er damer over 65 år med praktisk kort-hårs-frisure, Teva-sandaler og rygsæk, der holder verden i gang

Hvem vil styrte fra det ene arrangement til det andet på Folkemødet? De Grå Hjelme. Hvem er det egentlig, der holder kulturen i det her land kørende? De Grå Hjelme. Hurra for dem, skriver Maise Njor.

Foto: Søren Bidstrup

»Nu bisser De Grå Hjelme«, sagde min veninde forfærdet, og ja, ganske rigtigt var der åbnet en ny kø til sandwich og tørkager i Louisianas café, og det er ellers noget, der kan sætte skred i damer med hofteskred, som på trods af konditionen styrtløber mod kassen.

Torsdag begynder Folkemødet på Bornholm, og jeg ved, at vi kommer til at glide rundt i bortkastede pamfletter for det ene gode formål efter det andet. Der vil være vimpler, som rammer én i ansigtet, sikkert noget sport, som udkæmpes mellem politikere fra rød og blå blok, en fest på en båd og nogle smagsprøver på politisk korrekt orangevin, som kan bruges i ens muld-lokum bagefter. Og alle vi, der er på arbejde, vil beholde en ironisk distance og måske også gøre lidt grin med De Grå Hjelme: Damer over 65 med praktisk kort-hårs-frisure, Teva-sandaler og en taske med skåne-rem, som styrter fra det ene arrangement til det andet.

Men hvem er det egentlig, der holder kulturen i det her land kørende? De Grå Hjelme. Hvem traver museerne tynde og betaler for det? De Grå Hjelme. Hvem tropper op til foredrag en onsdag aften i snevejr? De Grå Hjelme. Når jeg er ude til foredrag og ser en mand blandt publikum, siger jeg altid »nå, det er nok, fordi din kones veninde blev syg i sidste øjeblik«, og konen kigger væk, for det er jo sandt. Efter en halv time sover manden som regel, og så kan damerne tale frit fra leveren.

Ingen skal være for fine til at blive gjort grin med, og det KAN også af og til se sjovt ud, når man går rundt på Arken en onsdag aften blandt et slæng af kvinder med Ache-sko og lilla briller og en ret solid aftegning af, hvor underbukserne sidder. Men ALLE ser sjove ud, hvis de er i flok med andre, der ligner dem selv. Hundrede fodboldfans i 100 procent nylon-bluser? Sjovt. Bankfolk i habitter, der går sammen på gaden i nærmest ens tøj og ligner forsiden på et Kaufmann-katalog? Sjovt. Forleden stod jeg i kø i Fakta bag en flok teenagepiger med ens sure udtryk og ens munde, fordi de alle havde fået skudt noget i læberne på samme klinik. Også sjovt.

Men det er alligevel De Grå Hjelme, vi gør grin med, og det må være fordi ældre kvinder er lidt mere komiske end andre befolkningsgrupper. Men de er interesserede i kunst og kultur, de betaler entré til alt det, vi gerne som samfund vil bevare, og de kommer til at troppe op til Folkemødet med ægte interesse og masser af spørgsmål. Mens duck-face-pigerne og fodbold-mændene bliver hjemme.

Jeg vil gerne på denne dag hylde De Grå Hjelme, fordi de orker. Fordi de kommer ud, fordi de er interesserede i demokratiet, fordi de før os andre har erkendt, at »dyre stiletter gi’r dårlige skeletter«, fordi de efter en ungdom med stivede skørter og stive smil og blegede sokker til afdansningsbal engang i halvtredserne har modet til at være sig selv, og det betyder nogle gange, at de er nogle skrappenolliker. Det er kun dejligt! Så fuck Tena-numsen i zip-off-jeans, til helvede med den glidende overgang i brillen, glem andres dom, fordi I går med rygsæk offentligt og ikke synes, man bør tage den af, mens man spiser - jeg er fan! Og det bliver dejligt at se jer allesammen til Folkemødet!