Mænd snakker mere end kvinder

Forskning gør op med fordommen om, at kvinder snakker mere end mænd. Faktisk forholder det sig lige omvendt

Hvorfor strikker kvinder? Fordi de så har noget at tænke over, mens de taler.

De fleste mænd kan rigtig mange platte vittigheder, der gør grin med kvinders tendens til at tale meget. Men nu tyder noget på, at mændene skal til at holde lav profil, når det gælder fordommene. For det viser sig, at når mænd og kvinder er samlet, så taler og afbryder mændene langt mere end kvinderne. Lektor Hans Jørgen Ladegaard, forsker i køn og kommunikation ved Syddansk Universitet, har sammenskrevet ti års forskning på området, og konklusionen er klar: Mænd taler ofte længere og mere end kvinder.

»Når vi måler taletid, så har mændene ordet langt mere end kvinder. De taler simpelthen i længere tid. Hvorimod kvindernes indlæg er langt mere frekvente, men væsentlig kortere end mændenes. Vi har også set en tydelig tendens til, at mænd afbryder langt mere, end kvinder gør det - endda en meget konsekvent forskel, som vi har set i alle vores undersøgelser« forklarer Hans Jørgen Ladegaard.

Men der er stadig situationer, hvor det er kvinden, der har ordet.

»Omkring middagsbordet er det kvinden, der stiller lang de fleste spørgsmål. Hun spørger ind til, hvad manden har lavet i løbet af dagen, og hvordan han har haft det. Hun holder simpelthen samtalen i gang, hvorimod manden er meget tilbageholdende og ofte påfaldende tavs. Man kan sige, det er kvinderne, som smører maskineriet derhjemme,« forklarer Hans Jørgen Ladegaard.

På Syddansk Universitet har man også undersøgt forskellene på samtalemønstret i rene mande- og kvindegrupper, og her er der ikke så overraskende store forskelle på, hvordan og hvad der bliver snakket om.

»Det, vi ser i mandegrupperne, er en meget konkurrencebetonet samtalestil. Det er én taler ad gangen, han holder ordet i lang tid og bliver sjældent afbrudt af de andre mænd. Man fortæller ofte selvoplevede historier og masser af vittigheder. Mændene forsøger hele tiden at være sjovere eller fortælle bedre historier end den forgående taler,« siger Hans Jørgen Ladegaard.NÅR KVINDER ER SAMLET i grupper, er det modsat mændene langt mere kollektivismen, der råder.

»I kvindegrupperne er der aldrig én taler ad gangen. Man bygger samtalen op sammen. Når én har ordet og er i gang med at fortælle noget, så kommer de andre deltagere i gruppen hele tiden på banen og kommer med masser af det, der kaldes minimalrespons. Det kan være sådan noget som: »Nej er det rigtigt?« eller: »Nøø, hold da op!«

Den situation ser man aldrig i mandegruppen, hvor der kun er én taler på banen ad gangen. I kvindegrupper oplever man groft sagt den der hønsegårdsstereotyp, hvor man hele tiden bakker op og støtter op om at få samtalen til at fungere kollektivt,« fortæller Hans Jørgen Ladegaard.

Som så meget andet i livet skyldes de store forskelle i mænd og kvinders samtalemønstre opdragelsen.

»I opdragelsen af drenge og piger ligger der måske allerede en forventning om, at drenge godt må være lidt mere frembrusende, både verbalt og fysisk end piger. Pigerne skal i højere grad være høflige og mere tilbageholdende i deres adfærd. De adfærdsmønstre, kunne man godt forestille sig, er noget de små drenge og piger bærer videre med sig ind i voksenlivet, for det er mange af de samme ting, vi ser, når vi analyserer, hvordan mænd og kvinder kommunikerer,« siger Hans Jørgen Ladegaard.