Mads Brügger om Sara Omars politibeskyttelse: »Man sidder tilbage med det indtryk, at hun betaler den ultimative pris«

Mediet Frihedsbrevet har som en del af en artikelserie om Sara Omar stillet spørgsmålet, om hun er under politibeskyttelse. Sara Omars private sikkerhedsrådgiver siger til Berlingske, at Sara Omar er truet på livet, og at politiet er en del af hendes beskyttelse – men chefredaktøren på Frihedsbrevet, Mads Brügger, mener, at Sara Omar skylder en forklaring.

Det er vigtigt »at slå fast, hvad der er ret, og hvad der er vrang i det her«, siger Mads Brügger, chefredaktør på Frihedsbrevet, der har sat spørgsmålstegn ved, hvor meget og hvilken type beskyttelse, forfatteren Sara Omar får. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I artikel i Frihedsbrevet for nylig rejser mediet spørgsmålet, om forfatteren Sara Omar er under politibeskyttelse. I artiklen kan man høre lydfiler, hvor Sara Omar siger, at hun trygt kan gå på gaden, og det mener Frihedsbrevet ikke stemmer overens med de ting, hun har sagt i offentligheden. Berlingske ridser sagen op i denne artikel, hvor Berlingske også har talt med Sara Omars sikkerhedsrådgiver, den tidligere frømand Christian Spohr.

Mads Brügger er direktør og chefredaktør på det nye medie, så Berlingske har talt med ham om, hvorfor mediet har skrevet historien, som ikke endegyldigt svarer på, om Sara Omar lever under politibeskyttelse.

Mads Brügger, hvad tænker du om, at Sara Omars sikkerhedsrådgiver, Christian Spohr, siger, at Sara Omar bliver truet på livet, og at politiet er involveret i hendes beskyttelse i samarbejde med private aktører?

»Jeg skal ikke kloge mig på, hvad hans erfaringer med Sara Omar er, og han kan ikke være specifik omkring, hvad han ved, og ikke ved. Der, hvor vi synes, historien er vigtig, er, at der en påfaldende uoverensstemmelse mellem, hvad hun siger om sin sikkerhed, og det, hun siger i optagelserne til den uudgivne dokumentarfilm.«

Hvornår har Sara Omar sagt, at hun lever under konstant politibeskyttelse?

»I en artikel fra 2017 møder hun Informations journalist på Politikens Forlag, hvor hun har boet de seneste tre uger, fordi hun er under politibeskyttelse, siger hun. En lokalavis skriver, at hun signerer bøger med følge af sikkerhedsvagter. Så får vi i et portræt på DR at vide, at hun er en politibeskyttet forfatter. Efter et interview med Søren Lippert i 2019 står der på TV 2s hjemmeside, at hun lever under politibeskyttelse, og året efter står der, at hun lever med PET-beskyttelse. Men de to ting er vel også det samme.«

Er de to ting altid det samme? Tror du ikke, der kan være forskellige grader af beskyttelse?

»Jo, altså den helt milde grad er, at man får et nummer, man kan ringe til. Det har jeg selv, på grund af min Nordkorea-film »Muldvarpen«. Men jeg kunne ikke finde på at sige, at jeg er under politibeskyttelse. Når man siger, man lever under politibeskyttelse, ligger der jo implicit, at man bliver aktivt bevogtet døgnet rundt.«

Indtryk af den ultimative pris

Det kan godt være, at det er dét, man tænker. Men det er vel ikke ensbetydende med, at det er sådan, det faktisk forholder sig?

»Nej. Men hun sagde i 2020 til det franske magasin Télérama, at hun levede under politibeskyttelse, og det tyske medie From Press skrev i 2021, at hun levede under beskyttelse døgnet rundt. Det står jo i modsætning til, at hun i de optagelser, man kan høre på Frihedsbrevet, siger, at hun kan færdes, hvor hun vil. Det er ikke det indtryk, man får, når man læser de ting.«

Når hun siger, at hun kan færdes frit i Vollsmose, kunne det vel eksempelvis skyldes, at de, der angiveligt truer hende, bor i udlandet eller et andet sted?

»Det er en mulighed, ja. Alt det her ville vi gerne interviewe Sara Omar og hendes forlag (Politikens Forlag, red.) om, men de vil ikke tale om det. Det er væsentligt, fordi man sidder tilbage med det indtryk, at hun betaler den ultimative pris for at tale om social kontrol, og det drejer sig jo om ytringsfriheden her i landet. Så hvis folk får den opfattelse, at hvis man taler om det her, skal man leve med PET-vagter uden for sin dør døgnet rundt, er der måske andre, der ikke tør tale om det samme. Derfor er det vigtigt at slå fast, hvad der er ret, og hvad der er vrang i det her.«

Hovedkilderne til jeres historier er Manyar Parwani og Omar Marzouk, som blev uvenner med Sara Omar under tilblivelsen af den dokumentar, der ikke blev til noget. De er nu i gang med en dokumentar på basis af de optagelser, de lavede. Kunne de have personlige eller forretningsmæssige grunde til at så tvivl om Sara Omars troværdighed?

»Jeg forholder mig ikke til, hvad de har af issues med hinanden – og den diskussion kan man tage en anden gang. Jeg forholder mig til den dokumentation, de er i besiddelse af. De tre lydfiler er fra 2017-2018, hvor hun siger, at hun, på det tidspunkt i hvert fald, kan bevæge sig frit.«

Du siger, du ikke vil forholde dig til det. Men det er da altid væsentligt at overveje, hvilke motiver en given kilde har til at henvende sig?

»De er givetvis blevet uvenner, det er helt evident. Men at udrede, hvad der er op og ned, er en anden sag i forhold til selve diskussionen om, hvorvidt hun er beskyttet af politiet. Hun har aldrig sagt, at den beskyttelse, hun får, er fra et privat sikkerhedsfirma.«

Dog i samarbejde med politiet, siger sikkerhedsfirmaet.

»Ja, men tag for eksempel Pia Kjærsgaard eller Naser Khader, som jo har PET-beskyttelse døgnet rundt og skal indrette hele deres liv efter det. Derfra er der langt til denne mulige slags klippekortordning, hvor man kan få politibeskyttelse en gang imellem, og så kan man spæde til med privat sikkerhed. Jeg tror slet ikke, at PET ville samarbejde med private sikkerhedstjenester på den måde.«

Det tror du ikke, men Frihedsbrevet har ikke dokumenteret, at det ikke er en ordning, der findes?

»Nej, men jeg har aldrig hørt om det. Jeg tror simpelthen ikke, det kan lade sig gøre.«

Al den stund, I ikke har dokumenteret, at det forholder sig sådan, synes du så, at historien er der?

»Jeg synes historien er der, i den forstand at Sara Omar og hendes forlag hele tiden taler om, at hun er under politibeskyttelse og må indrette sit liv efter det, og samtidig er Frihedsbrevet kommet i besiddelse af lydfiler, hvor hun siger, hun kan færdes frit, som hun vil. Det hænger jo ikke helt sammen. Det vil vi gerne tale med Omar og hendes forlag om, men det ønsker de ikke. Historien er principielt vigtig, fordi det handler om, hvor høj en pris man skal betale for at tale eller skrive om følsomme emner.«

Sara Omar og Politikens Forlag begrunder deres manglende lyst til interview om hendes sikkerhed med sikkerhedshensyn.

»Der er en mængde af interview, hvor forlaget og Sara Omar siger, at hun er under politibeskyttelse. Når vi så samtidig er i besiddelse af et klip, hvor hun siger, at hun kan færdes frit, så er der en diskrepans.«

Mads Brügger nævner efter Berlingskes interview med ham et interview med Sara Omar i Femina som eksempel på et sted, hvor Sara Omar siger, at hun ikke kan gå på gaden, på grund af de ting hun siger og skriver:

»Det koster måske mit liv, jeg risikerer mit liv, jeg kan gå ud på gaden lige efter det her interview og blive skudt i hovedet. Eller stukket ned,« siger Sara Omar om hendes personlige omkostninger ved at skrive »Dødevaskeren«.

Er der nogen, der passer på dig?

»Ja, jeg er under politibeskyttelse. Myndighederne passer godt på mig, og jeg har et forlag, der har taget virkelig godt imod mig,« svarede Sara Omar i 2018.

Læs interviewet med Sara Omars sikkerhedsrådgiver, eksfrømanden Christian Spohr, her.