Louisiana viser den skjulte bagside af nyfundet maleri: Det gemte et billede af to nøgne mænd

Jens Adolf Jerichau kunne godt lide at lege med det skjulte. Nu har Louisiana fundet et maleri, der på bagsiden skjuler et billede af to nøgne mænd. Måske et hint om kunstnerens biseksualitet.

Bagsiden af Jens Adolf Jerichaus billede, som nu vises på Louisiana i Humlebæk. Billedet vises her i en beskåret udgave. Fold sammen
Læs mere
Foto: Louisiana
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skjulte og hemmelige har en pirrende og uimodståelig tiltrækningskraft, ikke mindst i kunstens verden.

Man vil gerne kigge ind under det øverste lag maling og finde skjulte motiver, og det får man nu mulighed for på Louisiana.

I februar efterlyste museet her i Berlingske værker af den danske kunstner Jens Adolf Jerichau (1890-1916), som ikke er så bredt kendt, men som i sine få leveår udviklede sig til en stor kunstner med et markant formsprog, der fik betydning for store navne som Asger Jorn og Per Kirkeby.

Efterlysningen her i Danmark og i Norge, hvor en lignende efterlysning har været bragt i Aftenposten, har fået 20-25 ejere af kunstværker til at henvende sig. Det har resulteret i cirka ti værker fundet i Danmark og Norge, og de bliver alle sammen en del af udstillingen »De store tider er inde«, der åbner 28. oktober og kan ses frem til 6. marts 2022.

»Det er vidt forskellige henvendelser. Folk er kommet med billeder, som desværre viste sig ikke at være af Jerichau, andre er kommet med billeder, som vi allerede kendte til, men ikke vidste, hvor befandt sig, men der er også kommet fire billeder, som vi slet ikke kendte til,« siger museumsinspektør Mathias Ussing Seeberg, der sammen med kunsthistorikeren Mikael Wivel har kurateret udstillingen.

Her er, hvad Jens Adolf Jerichaus billede, malet cirka 1913, gemte. På bagsiden af et værk med titlen »Havguder«, skjulte der sig dette billede af to nøgne mænd. Louisiana har valgt at vise bagsiden af billedet. Fold sammen
Læs mere

»Havguder«, ca. 1913. På bagsiden gemte sig et billede af to nøgne mandsfigurer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Louisiana.

Det hemmelige billede

Særlig ét af de fire ukendte billeder er interessant, og det er her, fascinationen af det hemmelige og skjulte kommer ind i billedet.

»På forsiden af billedet er en skitse til en større komposition med titlen »Havguder«, som var et motiv, Jerichau flere gange beskæftigede sig med. Da vi fik billedet ind på museet, opdagede Mikael Wivel og jeg, at der er et billede på bagsiden af billedet. Motivet er to nøgne mænd, men vi kunne ikke rigtigt se det på grund af rammen. Da en konservator havde fjernet rammen, kunne vi konstatere, at det var så usædvanligt, at vi nu har valgt at vise bagsiden af billedet i stedet for forsiden,« siger Mathias Ussing Seeberg.

Billedet er malet omkring 1913, formentlig i København, og det et tidligt værk i Jerichaus arbejde med store figurkompositioner, de storladne, episke værker, han er kendt for.

Hvordan fortolker du motivet med de to nøgne mænd?

»Han skabte billedet på et tidspunkt, hvor han var ved at udvikle sit formsprog. Det karakteristiske er udtryksfuldheden i mandefiguren, der strækker armene ud. Det er næsten helt tegneserieagtigt. Billedet lægger sig op af hans to serier »Guldfuglen« og »Mennesker søger varsler«, hvor man ser nøgne menneske i en landskabelighed, og hvor de griber ud efter fugle i himlen. De to serier var billeder på den kropslige og seksuelle frigjorthed sammen med den kunstneriske frigjorthed. Jerichau så en sammenhæng mellem den personlige og den kunstneriske frigjorthed, og han havde selv forhold til både mænd og kvinder. Det nye billede er beslægtet med sådanne ideer. Det sidste, han skrev i sin notesbog, inden han tog sit eget liv, var: »De store Tider er inde«, som er udstillingens titel, »og en skøn Kunst venter os«. Hans billeder kan ligne noget fra antikken, men det, han maler, er ikke antikken. Han maler antikken genfødt i sin egen tid.«

Jens Adolf Jerichau viste tidligt talent for tegning og maling. Han voksede op i Hørsholm, og både hans farmor og farfar, Elisabeth Jerichau-Baumann og Jens Adolf Jerichau, var kunstnere. Han tog sit eget liv, 25 år gammel, i Paris. Det sidste hans skrev på sin skitseblok var: »De store tider er inde – og en skøn kunst venter os.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: J.A. Jerichau-arkiv, Museum Jorn, Silkeborg.

Har billedet en homoseksuel reference?

»Det er ikke homoerotisk på den måde, som man ser hos Kristian Zahrtmann. Hos Jerichau er antikken med sin seksuelle flertydighed, hvor lærde mænd var sammen med både kvinder og yngre mænd, et ideal. Jerichau har forbundet den dobbelthed med sig selv og set det som et tegn på, at han fra naturens side havde fået et særligt talent. Det handler om en åndelig stræben og om, at man var tiltrukket af mænd, fordi man var tiltrukket af det ypperste. Det lå også i samtiden.«

Lugter det med »den åndelige stræben« ikke af en bortforklaring – at der i virkeligheden var tale om ren fysisk tiltrækning?

»Jerichau levede i en tid, hvor homoseksualitet ikke var accepteret og endda kriminel. Det var i hvert fald en diskussion, som han var inspireret af. Han leger i flere af sine billeder med kønsidentitet, flere af hans figurer er androgyne.«

Jens Adolf Jerichau var som maler optaget af det klassiske bibelske motiv, Susanna i badet og de to mænd, som skjult betragter hende. Historien handler om skyld og moral. Fold sammen
Læs mere
Foto: Louisiana.

Er der andre eksempler på, at Jerichau har malet på bagsiden af sine malerier?

»Det var helt normalt for Jerichau at bruge både forside og bagside af et maleri. Ofte er der endda en relation mellem begge sider, og man må se det som en metode, som han benyttede sig af. Han har følt, at værket blev åndeligt beriget af at rumme noget skjult på bagsiden.«

Jerichau var som maler optaget af det klassiske bibelske motiv: Susanna i badet og de to mænd, som skjult betragter hende. Historien handler om skyld og moral, og sådan kan man også se billedet med de to nøgne mænd.

»Hæcuba«, 1916, olie på lærred. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Sune Berg.

»Vi kan ikke slå noget fast, men når jeg har læst Jerichaus breve og notater, så er der nogle spor i den retning. Der er ikke nogen tvivl om, at han legede med at skjule og holde noget skjult. Men det handler ikke kun om erotisk flertydighed. Jerichau havde en sindslidelse, som vi ikke præcis ved, hvad var, men hans sindsstemning gik fra det helt ekstatiske og meget charmerende til noget meget tungt og deprimeret. Han har følt sig som en outsider, selvfølgelig i rollen som kunstner, men også i kraft af sin seksualitet og sin sindslidelse. Hans liv var præget af at skulle dække til og skjule.«

Tog sit liv som 25-årig

Jerichau er, siger Mathias Ussing Seeberg, en væsentlig dansk kunstner med internationalt format fra det tidlige 20. århundrede, og han påvirkede nogle af Danmarks væsentligste malere.

»Jerichau havde et kort virke, han tog sit eget liv kun 25 år gammel under et ophold i Paris, hvor han blandt andet omgikkes Pablo Picasso og Henri Matisse, og han er ikke blevet vægtet i kunsthistorien som mange af hans samtidige kunstnere, for eksempel J. F. Willumsen og Edvard Weie. Men Jerichau var en slags kunstnernes kunstner. Han har haft betydning for flere generationer af sine kunstnerkolleger,« siger Mathias Ussing Seeberg.

Louisiana er det første museum, der har arrangeret en stor udstilling med Jens Adolf Jerichau, men Sophienholm og Kunstforeningen havde i henholdsvis 1980erne og 1960erne udstillinger med ham.