Lotte fylder 50. Det gør Totte også

Hvordan kan man skrive en børnebog med titlen »Lotte støvsuger« – og få masser af læsere? Det kan man, hvis man er Gunilla Wolde, hvis små bøger om børns dagligdag har tryllebundet små læsere i halvtreds år.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det – men Lotte fylder faktisk 50. Fold sammen
Læs mere

»Totte bader«. »Totte går ud«.

Det var de første bøger.

Svenskeren Gunilla Wolde tegnede og fortalte små historier.

I korte sætninger.

Nogle bøger kom i 25-30 oplag. De er oversat til fjorten sprog.

Det var Gunilla Woldes søn Per, der var inspirationen til de små bøger.

De udkom for første gang i Sverige i 1969, og i Danmark i 1973.

Gennem årene har vi kunnet opleve, hvordan små oplevelser bliver store i børns hoveder.

Når Lotte eller Totte skal en tur til lægen, får nye venner i børnehaven, bager eller klæder sig ud, så er vi med. Og det har vi været i flere årgange.

Den ret typiske 70er-streg har gennemlevet alle børnebogsmodens luner.

For Gunilla Wolde stod fast på, at der ikke måtte pilles ved værkerne; hverken farver, typografi eller tegninger.

Ud over historierne om de to børn med grydehår, skrev hun desuden andre bogserier til børn, samt bøger til voksne om ledelse og stress.

Stress er der ikke noget af hos Lotte og Totte.

De er heller ikke endnu blevet bange for klimakrisen eller laktose. De lever i en anden verden.

Gunilla Wolde døde 75 år gammel i 2015.

Lotte og Totte lever endnu.

Og de får aldrig en smartphone.

Godnat, og sov godt.