Lotte Friis føler sig mere blottet og stillet til skue end »nogensinde før« – og det er hendes mangeårige svømmekollegas skyld

Der er bølgegang i svømmeverdenen, efter tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen har skrevet en selvbiografi, hvori hun ved navns nævnelse inddrager sine svømmekollegers fortællinger. Heriblandt Lotte Friis’, som – ved offentligheden nu – i mange år blev mobbet. »Det er min historie at fortælle,« siger Friis.

Tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen (tv.) har skrevet en »bundærlig« selvbiografi, og i den optræder svømmekollegaen Lotte Friis (th.) ufrivilligt som et offer for mobning. »Jeg føler mig mere blottet og stillet til skue for hele Danmark, end jeg nogensinde har prøvet før,« siger Lotte Friis. Fotocollage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/David Leth Williams
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er røre i svømmebassinet, og opstandelsen handler hverken om det våde element eller medaljepræstationer, men om litteratur.

Fejdens kerne er, hvem der har retten til at fortælle historien, og i midten af striden står to af Danmarks mest kendte kvindelige, tidligere elitesvømmere.

Konflikten udspringer af Jeanette Ottesens nye selvbiografi »Fri«, der udkommer 21. oktober på Gyldendal, og som hun har skrevet sammen med journalist Aleksandar Josevski efter at have indstillet sin svømmekarriere.

Bogen beskriver »en rå og barsk svømmeverden« med rivalisering, fysiske op- og nedture, krænkelser og overgreb, og den giver et indblik i »Ottesens rejse for at finde sig selv«, fremgår det af bagsideteksten.

Det er dog ikke den historie, der er løbet med opmærksomheden.

Det er i stedet Jeanette Ottesens undskyldning – forsøg på at undskylde, vil nogen indvende – til svømmekollegaen Lotte Friis for at have deltaget i mobning af hende.

Det sker i bogens kapitel seks.

Der er nemlig slet ikke tale om et menneske, som angrer sin opførsel, men om et menneske, der mobber videre og tilmed nu ser sit snit til at tjene penge på at viderebringe en andens mobbehistorie, lyder kritikken på de sociale medier, hvor Ottesen får en hård medfart.

Jeanette Ottesen fastholder imidlertid, at tekststykket kun er et forsøg på at se indad, være »bundærlig«, sige undskyld og sætte fokus på mobning. Hun vil, som hun også sagde i et interview med »Go’ Aften Live« mandag, »prøve at gøre det godt nu«.

Konkret skriver Jeanette Ottesen i sin bog blandt andet, at:

»Det er især fyrene, der er slemme, og de gør grin med Lotte både foran hende og bag om ryggen på hende. Det kan være noget med, at hun har en stor numse, at hun ikke vejer det, hun skal, at hun er tyk, måden, hun svømmer på, tøjet, hun går i, eller svømmebrillerne, hun svømmer med.«

Og at:

»Lotte en speciel type, hun er en ‘fedtmule’, som mange gange kommer til at lave ufrivilligt sjove ting: typen, der skvatter, hver gang hun træder ind i en svømmehal, ‘Bambi på glatis’, som der bliver sagt om hende.«

Også elitesvømmer Pernille Blume står for skud i bogen, hvor Ottesen skriver, at Blumes OL-guldmedalje i 2016 var mere heldig end fortjent. Noget hun også siger i et interview et halvt år efter, og som har kostet hendes venskab til og med Pernille Blume.

»Helt inderst inde, i mit hjerte, er jeg både glad og stolt på Pernilles vegne. Jeg ved, at hun har været igennem nogle svære år, jeg ved, at hun har haft det hårdt personligt. Men omvendt tænker jeg, at det er fucking løgn,« står der om tidspunktet, hvor det stod klart for Ottesen, at Blume var vinder af OL-guld:

»Hun er kommet og gået, som det passede hende, har trænet meget lidt, har ofte været syg, og for et halvt år siden var hun tæt på at stoppe med at svømme. På et tidspunkt stoppede hun faktisk helt. For tre uger siden tog hun på ferie til Ungarn med sin kæreste lige inden OL, mens jeg har knoklet, knoklet og knoklet uden en forløsning. Der er bare så mange ting, der er så fucked up med det her«.

Det er min historie at fortælle

Mandag lagde Lotte Friis et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun for første gang tilkendegav, hvad hun mener om den rolle, hun er blevet tildelt i Jeanette Ottesens biografi.

»I dag føler jeg mig mere blottet og stillet til skue for hele Danmark, end jeg nogensinde har prøvet før,« indleder hun sit indlæg:

»Det er MIN historie at fortælle – ikke hendes. Det, der er beskrevet i bogen, er alene baseret på Jeanettes opfattelse af situationerne og ikke mindst hendes erindringer. Jeg føler, at jeg er sat uden for indflydelse på den opfattelse verden fremover vil have af Lotte Friis,« skriver Friis.

Hun fortæller endvidere, at Ottesen ringede i sidste uge, undskyldte og varslede Friis’ optræden i bogen, men Lotte Friis fik, siger hun, ikke at vide, hvor nøje mobningen ville blive genfortalt, og at detaljer fra den tid ville blive fremhævet på en sådan måde, som de bliver.

»Jeanette har ved sit behov for at fortælle det, hun opfatter som den fulde historie, sørget for, at mine fremtidige børn, kolleger og alle andre for evigt kan læse historien om »mobbeofferet« Lotte. Det, synes jeg ikke, er OK,« slutter hun.

Det klassiske mobbeoffer findes ikke

I Red Barnet, som søger at bekæmpe og forebygge mobning, ønsker man ikke at kommentere den konkrete sag. Dog vil seniorkonsulent og antimobberådgiver Naja Kinch Sohn gerne sige noget generelt om mobning.

Herunder om det er en god idé at undskylde over for vedkommende, man har mobbet.

»I Red Barnet mener vi, at man altid bør sige undskyld, når man har gjort noget, der har såret andre. En undskyldning skal allerhelst være ansigt til ansigt, så man kan se, at den man giver undskyldningen til også tager imod den og forstår, at man fortryder det, man har gjort,« siger hun.

Skal man i den forbindelse fortælle, hvorfor man mobbede vedkommende?

»Nej, det er ikke hensigtsmæssigt at give alle de forklaringer, man måtte have for, at man har gjort, som man har gjort. Man risikerer, at undskyldningen ikke virker, når man gør det. Hvis man fortæller, hvorfor man mobbede, rammer det igen, og det kan ramme rigtig hårdt at få gentaget en gang til,« siger hun og henviser til, at ofre for mobning ofte bærer mobningen med sig videre som et ar for livet.

I bogen »Fri« kalder Jeanette Ottesen Lotte Friis for et »klassisk mobbeoffer«, som »ikke gør det nemt for sig selv«. Red Barnet vil som sagt ikke forholde sig til bogen og dens konkrete indhold, men organisationen vil til gengæld sige, at det klassiske mobbeoffer ikke findes.

»Det er der ikke noget belæg for at sige. Mobning er aldrig ens egen skyld, men noget som sker i utrygge fællesskaber, og hvis personerne i fællesskabet mangler noget positivt at være sammen om,« siger Naja Kinch Sohn.

Berlingske har foreholdt Gyldendal Lotte Friis’ kritik, og her fastholder forlagschef Michael Jannerup, at erindringsbøger netop er kendetegnet ved, at man fortæller sin version af en historie.

Hvad hvis Jeanette Ottesens historie behandler et andet menneskes personlige traume – i dette tilfælde mobning?

»Det her er Jeanette Ottesens erindringer, og hvis vi forelagde dem for eksempelvis Lotte Friis og bad om hendes besyv, er det ikke længere Jeanette Ottesens erindringer. Hun fortæller jo ikke, hvordan Lotte Friis oplevede det. Hun fortæller sin version af det skete og om sin egen medvirken, og man har retten til sin egen historie, når man skriver den slags bøger,« siger Michael Jannerup.

Kunne I have fortalt historien uden at sige, at det var Lotte Friis?

»Det kan godt være, at det kunne lade sig gøre, men det er jo et lille miljø, og alle er kendte svømmestjerner, så det er svært at forestille sig. Det var nok blevet lidt kunstigt.«

Er det en overvejelse, I har haft?

»I det specifikke tilfælde har det ikke været en overvejelse, nej.«

LÆS MERE