Lone Kühlmann: Jeg fandt mig i mere, da jeg var yngre

Lone Kühlmann, der er aktuel med biografien »Det skal se nemt ud«, gider ikke folk, der ikke vil hende godt. Og så er hun så utålmodig, at hun ofte kommer til at afbryde folk.

Foto: Les Kaner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg vil gerne se
Eckersberg-udstillingen på Statens Museum for Kunst. Jeg får besøg af en dansk veninde fra Oxford, der har boet i i England i 40 år, og hun elsker klassisk dansk kunst. Jeg har selv brugt hans berømte billede med kvinden foran et spejl til min bog »Lev selv«, men med mit ansigt i spejlet, så jeg føler jo, at jeg har et nært forhold til Eckersberg.

Det næste jeg køber
er et par gode, lette vandrestøvler. Jeg går hver dag en tur på en times tid i rask tempo langs vandet og gennem skoven forbi Krogerup. Jeg går som regel om morgenen og gerne sammen med min mand, mine sønner eller en af mine veninder. Jeg synes, man taler så godt sammen, når man går. Hvis jeg er alene, tænker jeg over dagens opgaver.

Fagligt møde afbrød tirsdag aften TV-Avisen og Radioavisen. TV-journalist Flemming Madsen forlader studiet, efter at han var blevet afbrudt midt i oplæsningen af nyhederne.; A trade union meeting interrupted the Daily news of The Danish Broadcasting Corporation. Reporter Flemming Madsen is seen leaving the control room.; Fold sammen
Læs mere

Det bedste råd jeg har fået
var fra min gamle kollega på TV Avisen, Flemming Madsen. Jeg havde en periode, hvor jeg var bange for at gå på skærmen og sørgede for ikke at være i billedet. Han syntes, det var noget pjat, og sagde til mig: »Man skal tage sig selv alvorligt, men ikke højtideligt.« Rigtigt set og klogt sagt.

Jeg gider ikke
omgås folk, der ikke vil mig det godt. Jeg var nok mere langmodig og fandt mig i mere, da jeg var yngre. Det gør jeg ikke længere!

Jeg vil gerne rejse til
Burma, og det kommer jeg også til marts, hvor jeg er rejseleder for et tur til Burma med Horisont Rejser. Jeg har været der flere gange de senere år, og jeg synes, det er et fantastisk, vidunderligt land.

Min kæreste ejendel er
mit Georg Jensen bøjleur, designet af Vivianna Torun Bülow-Hübe, som jeg fik af Kai julen 1973. Da jeg kom på arbejde med det nogle dage senere, spurgte min daværende chef for TV Avisen, Hans Jørgen Jensen, forbløffet: »Har du fået det? Min kone ønskede sig også et i julegave, men jeg syntes ikke, at jeg havde råd til at købe det.« Haha, det forøgede jo straks urets affektionsværdi.

Min største last er
at jeg afbryder, når nogen taler. Folk siger det til mig uafladeligt, og de har ret. Jeg er frygtelig flov over det. Men som mine sønner siger, når de har nye bekendtskaber med hjem at spise: »Her i huset er ordet ikke noget, man får, det er noget, man tager.«

Det menneske
der har gjort størst indtryk på mig var forfatteren Jytte Borberg, som jeg mødte på et skriverefugium i Spanien, da hun var 80. Vi lå på stranden og læste hinandens bøger, og mens hun grinede af min, rejste hårene sig på mine arme over hendes, fordi den var så grum at læse. Begge hendes sønner døde som voksne, og når man spurgte, hvordan hun klarede det, svarede hun: »Det nytter ikke at spørge, hvorfor skulle det overgå mig. For det gjorde det.« Vi var nære venner, til hun døde som 90-årig.

Jeg slapper bedst af med
at læse. Jeg er sådan en gammeldags protestant, der får dårlig samvittighed over ikke at lave noget, derfor læser jeg, når jeg skal ligge og slappe af. Jeg elsker at læse The New York Review of Books, som jeg har holdt i 30 år.

Jeg vil gerne møde
Vladimir Putin. Jeg har lige været med Udenrigspolitisk Selskab i Moskva og Sankt Petersborg, og det udløste en overvældende trang i mig til at møde Putin. Jeg ville bl.a. spørge ham om hans forhold til den personkult, der er omkring ham. Elton John har i et interview sagt, at han gerne ville møde Putin, og derefter ringede Putin til ham. Så Putin må meget gerne ringe, når han læser det her i Berlingske.