Koncerten nærmer sig sin afslutning. Snart stryger Bloch Eyot alias Nikolaj Bloch akkorderne til aftenens sidste sang, men først en servicemeddelelse til publikum:

»Jeg har valgt ikke at spille ekstranumre. Det er så hyggeligt og intimt, det her. Så det ville bare være for mærkeligt, hvis jeg gik ind i soveværelset og lod som om, at jeg var færdig, og så kom herind til jer igen efter to minutter,« siger Nikolaj Bloch.

Samtlige 14 publikummer griner. Bølgelængden er for længst afstemt, og hyggen er intakt. Alle har stillet skoene i entreen og sidder i sofaen, på stole eller på gulvpuder i hjertet af den lille, svagt oplyste lejlighed i Dragørs gamle bydel og nyder det sidste af koncerten.

En koncert, der ikke er, som koncerter er flest. Scenen er en kvadratmeter gulv for foden af en trappe i hjørnet af stuen kun udstyret med en mikrofon, en højttaler og en lyskæde. Musikeren står kun en armslængde fra publikum, og de fleste er på fornavn med hinanden før det første nummer.

Det er en hjemmekoncert, og Pernille Stockfleth er vært. Hun har lagt lejlighed til denne torsdag aften, og det fortryder hun på ingen måde, da sidste sang er tonet ud.

»Folk snakker på kryds og tværs, og de har hørt noget fænomenal musik på en helt anden måde, end de plejer. Det er lige det, det handler om,« siger hun.

Fænomenet begrænser sig langtfra til koncerten i Pernille Stockfleths lejlighed. Hjemmekoncerterne spirer frem flere og flere steder, og vi har måske ligefrem kun set begyndelsen.

Det håber og tror arrangørerne af Spil Dansk Ugen i hvert fald.

En landsdækkende musikfest, der hylder dansk musik og bakker op om kunstnere fra den hjemlige scene. Med en symfoni af musikalske indslag, som i årets udgave når helt ud i stuerne. Bogstaveligt talt:

25 hjemmekoncerter i 25 kommuner spredt ud over hele landet. Spil Dansk vil slå på tromme for de private musik-sammenkomster og forsøge at inspirere musikere og musikelskere til at tage den alternative koncertform til sig.

»Hjemmekoncerter i dagligstuer og samtalekøkkener kan blive et stort hit for danske musikere og musiklyttere. For når mange i forvejen mødes i privaten med vennerne omkring whiskysmagning, pokerundervisning, foredrag og Tupperware-parties, så kan man også finde sammen om en koncert. Vi har altså at gøre med et enormt og endnu uforløst marked for danske musikere,« siger Spil Dansk-direktør Ricco Victor.

»Jeg lever af det«

Det marked er blevet Nikolaj Blochs levevej. Han har ingen manager og intet pladeselskab, men han har sin guitar, sine sange og lysten til at spille for et publikum af beskeden størrelse.

Han spillede sin første huskoncert i november sidste år på sin egen husbåd i London. Siden har han spillet mere end 100, og i dag tjener Nikolaj Bloch de penge, folk betaler efter forgodtbefindende, når de intime koncerter er forbi.

»Det er selvfølgelig ikke nogen millionforretning, men jeg lever af det. Og jeg har den der helt tætte kontakt med publikum, der gør det hele til en særlig oplevelse. Det er så nøgent og intimt. Virkelig fedt. Det har fået mig til at genfinde den begejstring for musik, jeg havde som teenager,« siger han.

Inden for hjemmets fire vægge er det tilsyneladende kun fantasien, der sætter grænser for, hvad familie, venner, bekendte, naboer, kollegaer og andre nysgerrige gemytter kan samles om. Hjemmekoncerter er én ting, men også faglige foredrag finder vej til de danske stuer.

Lær at tæmme dit teenage-barn

Ti gange i løbet af de seneste tre år har Ole Witthøft sammen med sin hustru slået døren op til parcelhuset i Trekroner-bydelen i Roskilde og inviteret til foredrag fredag aften.

»Det startede med, at jeg tænkte, at der jo er så mange spændende mennesker derude, som man møder i avisen, i radioen eller i fjernsynet, og sommetider kan jeg godt blive nysgerrig efter at høre mere, end det de når at få sagt i artiklen eller indslaget,« siger Ole Witthøft, der ejer højttalerfabrikken System Audio med base i Himmelev.

»Mediestrømmen tillader ikke altid, at man kommer i dybden med emnerne, men foredraget i stuen bringer de her interessante personer helt tæt på folk, som har lyst til at lytte og blive klogere. Så tropper man bare op, bruger et par timer af sin fredag aften, og så får man ny viden med sig hjem. Og hvad havde man ellers brugt tiden på.«

De har typisk stuvet 25-30 mennesker sammen i stuen. Alle medbringer egen stol og 100 kroner til foredragsholderen, men så får de ifølge Ole Witthøft også udvidet horisonten og tilføjet seriøse samtaleemner til aftensmåltidet eller øllen over hækken.

»Det tilfører værdi til familier, venskaber og naboskaber at have sådan nogle oplevelser med hinanden. Vi forsøger at få noget relevant faglighed ind i de her aftener, og så lærer vi pludselig noget sammen og får noget meningsfuldt at snakke om. Som for eksempel, hvordan får man sit teenagebarn til at gøre rent på værelset af egen fri vilje, eller hvordan man får mere i løn. Det er et hit,« siger han.

Ikke bare en i mængden

Forklaringen på publikums begejstring for de mindre, private arrangementer skal ifølge Fabian Holt, lektor ved Roskilde Universitet med musik og event som forskningsfelt, findes i, at de netop er mindre.

»Når det foregår privat, er man gæst i et hjem og ikke bare publikum nummer 1.000 i en anonym menneskemængde. Man er tæt på performeren og bliver i højere grad set som et individ. Det forstærker den personlige oplevelse af koncerten, fortællingen eller foredraget,« siger han.

Og den forstærkede oplevelse går begge veje. For den optrædende betyder intimiteten nemlig, at man kommer helt tæt på sit mest dedikerede publikum og bliver bekræftet i, at ens ord når ud til nogle mennesker, påpeger Fabian Holt.

»Det er personligt berigende at have et lille publikum af dedikerede mennesker foran sig i et lille rum, hvor man kan lægge klicheerne fra sig og åbne sig på en måde, som man normalt ikke gør, når der er et stort publikum. Så føles det ikke længere som et arbejde eller en service, man bliver betalt for at levere. Så handler det i stedet om at dele sin kærlighed til kunsten eller emnet med ligesindede,« siger han og tilføjer:

»Og det er jo en drøm for mange at kunne udfolde deres ting for et indforstået publikum.«

Den beskrivelse indfanger temmelig præcist, hvorfor Pernille Stockfleth holder af dagligstue-arrangementerne. Både som publikum og som optrædende. Aftenens vært for hjemmekoncerten i Dragør lever nemlig selv af at fortælle opdigtede historier for folk - i store sale og små stuer.

Pernille Stockfleth har en særlig forkærlighed for sidstnævnte. Hun synes, at en rundkreds i stuen bringer fortællingen tilbage til sit rette element, og at den korte afstand til publikum giver ordene mere liv.

»Som fortæller fås det ikke meget bedre. Før film og musik og teater var der historier. Og de blev fortalt rundt om et bål. Og selv om vi ikke har et bål i stuen, når jeg fortæller, så sidder vi tæt sammen omkring et bord, og så lever historierne altså bare,« siger Pernille Stockfleth.

»Når jeg fortæller min historie, er det jo et samspil mellem mig og publikum. Historien får sit liv i rummet mellem os. Jeg skal give information nok til, at den indre film kan rulle hos publikum, og det er lettere, når jeg står en armslængde foran dem og ikke bliver blændet af spotlamper. Så kan jeg mærke deres åndedrag og se deres blik, og så ved jeg, om jeg skal dvæle ved en bestemt passage eller skynde mig videre til den næste.«

Fællesskaber af kød og blod

Det lykkedes for Nikolaj Bloch at spille øjenlågene i og sikkert også billederne frem på nethinderne af de 14 fremmødte denne aften i Dragør. Og få dem til at føle lidt af fællesskabet. Det af kød og blod, håndtryk og krammere, samtaler om vejret, fælles bekendte, og hvordan torsdag aften blev »skøn« på en time. Det fysiske fællesskab, vi ifølge Pernille Stockfleth har behov for at være en del af, fordi vi ikke kan nøjes med venner på Facebook.

»Jeg fornemmer helt klart, at folk er optaget af at rykke lidt tættere sammen i en tid, hvor tingene er underligt fragmenterede, og verden ser temmelig trist ud. Så tror jeg, at vi har behov for at kunne se og mærke hinanden som mennesker, og vi har brug for at mærke det andre steder end på Facebook. Jeg holder meget af Facebook, men jeg holder fandeme også af at være sammen med mennesker af kød og blod,« siger hun.

Og Pernille Stockfleth er ikke alene. Det er ganske enkelt et menneskeligt behov at mødes med andre mennesker ansigt til ansigt, forklarer Fabian Holt. Et behov, der blandt andet opfyldes af hjemmekoncerter, fortælleaftener og foredragsfredage, som derfor meget vel kan gå lyse tider i møde.

»Digitaliseringen har gjort det muligt for os at mødes og danne fællesskaber på internettet. Men derfor søger vi også at komme tæt på andre mennesker i andre sammenhænge,« siger Fabian Holt.

»Så de private arrangementer opfylder nogle grundlæggende menneskelige behov, og derfor har de en fremtid for sig.«