LGBT+ Danmark roser svømmeforbunds nye regler for transkønnede: »Kan være med til at sætte en stopper for den evindelige debat«

Et nyt sæt regler for transkønnedes deltagelse på eliteplan, som svømmeforbundenes verdensorganisation har vedtaget, mødes med ros af både Danmarks Idrætsforbund og LGBT+ Danmark.

»Det er meget svære spørgsmål,« siger Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark, om inklusionen af transkønnede i elitesport. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny kønskategori i svømning skal beskytte »retfærdigheden i konkurrencerne« ved at fjerne de fleste transkvinder fra kvindekategorien i svømning. Det meldte svømmeforbundenes verdensorganisation (FINA – Fédération Internationale de Natation) ud søndag.

Det er et af de første forsøg på et regelsæt, der skal tage hensyn til både transkvinder og ciskvinder, fra et af de forbund, som fastsætter regler for olympiske sportsgrene.

Årsagen til diskussionen om netop transkvinder, der konkurrerer i kvindekategorien, er, at transkvinder, der startede livet som drengebørn, kan have visse fysiologiske fordele, som nogle ville betragte som unfair.

Interesseorganisationen LGBT+ Danmark mener, at FINA-beslutningen giver god mening, og i Danmarks Idrætsforbund (DIF) møder man ligeledes beslutningen med forsigtig optimisme. Men der er en del af de nye regler, som også vækker bekymring. Det siger Rikke Rønholt Albertsen, der er bestyrelsesmedlem i DIF, og som selv har vundet en række medaljer som eliteløber.

»Jeg synes ikke, det er en dårlig idé, at man opretter en separat kategori for transkvinder. Man anerkender derved, at den fysik, man har som transperson i hormonbehandling, er unik. Man kan ikke sige, at transkvinder er mænd, og det er et enormt svært spørgsmål, hvornår man kan klassificeres som kvinde ud fra fysiologiske parametre,« siger Rikke Rønholt Albertsen, men tilføjer:

»Efter at have læst hele dokumentet må jeg sige, at det virkelig er gennemtænkt.«

Forbund står overfor svære beslutninger

Rikke Rønholt Albertsen er medlem af bestyrelsen i DIF. Hun har blandt andet vundet DM i 800 meterløb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

I cykelsporten har man regler for, at transkvinder gerne må deltage i kvindekategorien, hvis de har et tilpas lavt niveau af kønshormonet testosteron i blodet. Men problemet med den slags regler, siger Rikke Rønholt Albertsen, er, at det lave testosteronniveau ikke altid stemmer overens med, hvad der helbredsmæssigt giver mening for den enkelte transkvinde.

»Hvis de i stedet bliver anerkendt som kvinder – eksempelvis med et kategorinavn som XY-kvinder – men i en kategori, hvor de kan udnytte deres unikke fysiologi bedst muligt, ville jeg mene, det var optimalt. Men det er nogle meget svære beslutninger, som de her forbund skal tage,« siger Rikke Rønholt Albertsen.

Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark, hilser forslaget fra FINA velkommen.

»Alle efterspørger klare retningslinjer, der både tilgodeser inklusion og retfærdighed. Så vi byder det her velkommen, da det måske kan være med til at sætte en stopper for den evindelige debat om transpersoner i elitesporten,« siger Susanne Branner Jespersen.

Udover den nye, såkaldte åbne kategori har FINA besluttet, at transkvinder gerne må deltage i kvindekategorien, hvis de har påbegyndt såkaldt pubertetsstoppende behandling inden de fylder 12 år, eller inden de er nået trin to ud af fem på den såkaldte Tanner-skala for pubertet. Det skriver CNN.

Tanner-skalaens trin to for børn, der er født med mandlige kønsorganer, kendetegnes ved testikler, der er mellem 2,5 og 3,3 cm i længden, samt ved at barnet har dunet hår omkring kønsorganerne.

Men netop denne del af de nye regler bekymrer Rikke Rønholt Albertsen fra DIF, fordi det for nogle børn kan føre til en meget svær og måske for tidlig beslutning om at skifte køn ved hjælp af de såkaldte »pubertetsblokkere«. Pubertetsblokkere er medicin, som blokerer virkningen af visse kønshormoner, således at man ikke gennemgår puberteten.

Netop debatten om pubertetshæmmende medicin har været heftig. Eksempelvis mener den nye forening Dansk Regnbueråd, at der overhovedet ikke bør kunne gives behandling af børn under 18 år med pubertetsblokkere. Hvis et sådan forslag blev til virkelighed, ville ingen danske transkvinder fremover kunne deltage i kvindekategorien i svømning, sådan som reglerne nu er vedtaget af FINA.

Kritikere af behandling med pubertetshæmmende medicin frygter blandt andet, at effekten af pubertetshæmmende medicin ikke er reversibel. Men effekten er bestemt reversibel, skriver Astrid Højgaard, der er klinisk lektor og ledende overlæge ved Center for Kønsidentitet ved Aalborg Universitetshospital, i en mail til Berlingske.

»Effekten af pubertetsblokkere varer kun så længe, man giver medicinen – så den giver et timeout til at træffe beslutninger i,« skriver Astrid Højgaard.

Ansvar for både trans- og ciskvinder

Lia Thomas er transkvinde og svømmer. Hun vandt i marts det amerikanske collegemesterskab i 500 meter freestyle, og det har siden skabt debat. Hun deltog tidligere i mesterskaber i mandekategorien, hvor hun ikke vandt synderligt mange præmier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brett Davis/USA Today Sports/Ritzau Scanpix.

Det glæder Rikke Rønholt Albertsen, som ellers var bekymret for, at børn kunne blive tvunget til at tage en irreversibel beslutning, før de ellers var klar til den.

»Den endelige beslutning om, hvorvidt man permanent vil skifte køn, er en stor beslutning, som man skal være voksen for at tage. Derfor er det også vigtigt, at reglerne ikke presser unge ambitiøse svømmere til at skifte køn, før de er helt sikre. Men med pubertetsblokkere, som er reversible, kan de forhåbentlig udskyde den beslutning og stadig bevare muligheden for at konkurrere som kvinder, hvis det er det, de vil« siger Rikke Rønholt Albertsen.

Men for de transkvinder, som fremover ikke opfylder kriterierne om at have modtaget pubertetshæmmende behandling tidligt nok, vil der blive skabt en ny åben kategori, hvor transkvinder kan deltage, skriver FINA.

Ifølge Rikke Rønholt Albertsen er håbet fra DIF, at transkvinder i den åbne kategori i svømning skal deltage samtidig med kvinderne, men vinde nogle andre præmier.

»Vi er jo drevet af, at de ciskvinder, der deltager i kvindekategorien, skal gøre det på lige vilkår og ikke skal stilles dårligere, fordi vi inkluderer transpersoner. Samtidig har vi jo et ansvar overfor de unge mennesker, som er transpersoner, og som skal inkluderes på en ordentlig måde. Der er mange hensyn, og derfor er det her et meget svært område at lave regler på,« siger Rikke Rønholt Albertsen.

Den nye åbne kategori, hvori transkvinder kan deltage, skal ifølge FINA udformes gennem samtaler med svømmerne. Men hvis den kun skal bestå af transkvinder, så vil der givetvis ikke være ret mange, der deltager. Men det gør ikke noget, mener LGBT+ Danmark.

»Så vinder man måske masser af guldmedaljer,« siger Susanne Branner Jespersen med et grin.

Ifølge Susanne Branner Jespersen har LGBT+ Danmark ikke nogen holdninger til, hvordan eksempelvis holdsport skal udforme inklusionen af transpersoner:

»Det er meget svære spørgsmål, og vi mener, det må være op til de enkelte sportsgrenes organisationer at indrette selv.«