Lev livet langsomt

»Hver ting til sin tid« er et af mottoerne for »langsom-bevægelsen«, der får flere og flere til at skrue ned for tempoet, monotaske i stedet for at multitaske og at lægge åndehuller ind i en travl hverdag. Bevægelsen er en del af en tid, hvor dybe tanker og øget samfundsbevidsthed er på vej frem, mener sociologen Eva Steensig.

»Jeg siger ikke til mig selv: Nu skal jeg sørge for at være langsom. Men jeg gør tingene i mit eget tempo, følger mit indre og forsøger at være til stede i alt, hvad jeg gør,« siger Viking Peterson, der skiftede et hektisk job ud med en langsommere hverdag. Foto: Vibeke Toft Fold sammen
Læs mere

Før var det »coffee to go,« pøset ned i et papbæger med plasticlåg, lige til at slubre i sig i farten. Nu står den på dampende varm te i en rolig salon, hvor man tålmodigt venter på, at vandet skal koge og at teen skal trække de reglementerede otte minutter, inden man kan drikke den.

Sådan beskriver sociologen Eva Steensig forskellen mellem den hurtige tid, vi er ved at forlade, og den kommende epoke, der står i eftertankens tegn. Et skridt på vejen i den udvikling er den såkaldte »langsom-bevægelse«, som flere og flere hopper på. En livsfilosofi, hvor det handler om at geare ned, at gøre hver ting til sin tid og ikke at jage unødvendigt.

»Det er en global tendens, der kommer som en reaktion på den voldsomme materialisme, vi har set de seneste år,« siger Eva Steensig, der som leder af reklamebureauet DDBs ignbank-projekt, hvor hun sammen med kolleger fra 60 andre DDB-bureauer verden over blandt andet indsamler viden om og kortlægger tidens tendenser. Ifølge Eva Steensig har langsom-bevægelsen udviklet sig i slipstrømmen af den meget hurtige tid, vi befinder os i og den har for alvor taget fart siden 2004 med den canadiske journalist Carl Honorés bog »In praise of slow,« der udkom på dansk sidste år under titlen »Lev livet langsomt.«

Bestselleren, der er oversat til 26 sprog, er på det nærmeste blevet en bibel i langsom-bevægelsen, der hylder temponedsættelse inden for stort set alle aspekter af det menneskelige liv: motion, mad, byplanlægning, lægevidenskab og sex.

Men hvis man tror, at langsomhed er lig med at droppe sin internetforbindelse og købe en ruin i Toscana, må man tro om igen:

»I modsætning til visse kritikeres påstande handler langsom-bevægelsen ikke om at gøre alting i sneglefart. Den er heller ikke et forsøg fra maskinstormerne på at banke hele kloden tilbage til et førindustrielt samfund. Bevægelsen består tværtimod af mennesker som dig og mig, mennesker, som gerne vil have et bedre liv i en moderne verden med et højt tempo. Det er derfor, langsomfilosofien kan opsummeres i et enkelt ord: balance,« skriver Carl Honoré i »Lev Livet Langsomt,« hvor han udnævner Italien som det nærmeste, langsom-bevægelsen kommer på at have et åndeligt hjem:

»Men langsombevægelsen handler ikke om at forvandle hele kloden til en middelhavsferieby. De fleste af os har ikke lyst til at erstatte fartkulturen med en langsomhedskult. Fart kan være sjov, produktiv og stærk, og vi ville være fattigere uden den. Det, verden har brug for, og det, langsombevægelsen tilbyder, er en middelvej, en opskrift på en formæling mellem la dolce vita og informationsalderens dynamik. Hemmeligheden ligger i balancen: i stedet for at gøre alting hurtigere, skal man gøre alt i det rette tempo. Sommetider hurtigt... Sommetider langsomt. Sommetider midt imellem. At være langsom betyder aldrig at jage, aldrig at bestræbe sig på at spare tid blot for at gøre det. Det vil sige, at man hele tiden er rolig og uforstyrret, selv når omstændighederne tvinger en til at sætte tempoet op,« skriver han.

Skal man tro Eva Steensig, vil vi i de kommende år opleve flere og flere, der tager langsomheden med sig i en ellers fortravlet hverdag og skaber sig nogle smååndehuller i den overfyldte kalender: »Behovet for langsomhed er ligesom behovet for kultur og substans og tyngde en modreaktion på den tid, vi er på vej ud af. Og det er helt klart også et resultat af et økonomisk og mentalt overskud,« siger Eva Steensig. Når hun kigger i krystalkuglen sammen med sine kolleger verden over, ser hun langsom-bevægelsen som en lille krusning i en meget større bølge, der allerede er på vej og som - hvis den globale økonomi forbliver stabil - vil dominere den vestlige verden og Asien i de kommende to-tre år:

»Vi er på vej mod en fundamental refleksion. En tid, hvor vi spørger os selv: hvad er det, mit liv handler om, hvad synes jeg egentlig om det samfund, vi lever i? Det bliver en tid, hvor vi vender os udad mod hinanden og mod det samfund, vi er en del af, og hvor vi, for første gang i 40 år, begynder at diskuerere politik med hinanden. Og det interessante er, at denne bølge ikke kommer fra en marginal gruppe i samfundet, sådan som den gjorde i slutningen af 1960erne, men fra den almindelige dansker. Den kommer fra middelklassen, der er ikke blev lykkeligere af forbrugsfest og fladskærme, og som føler en enorm tomhed inde bag bøgehækkene.«

»Lev Livet Langsomt« er udkommet på Bazar. Bogen, der er på 301 sider, koster 249 kr.