Leg er livsvigtigt

Vejen til succes i det 21. århundrede går gennem leg. Både børn og voksne udvikler nogle af de vigtigste færdigheder via leg. Alligevel leger vi mindre år for år, og det kan skade vores børn psykisk, mener både dansk og amerikansk ekspert.

Erik (4 år) og Niels (2 år) i deres legerum, hvor der er bl.a. er tusinder af deres fars gamle Lego-klodser. Der er plads til små lege og store bygningsværker – med eller uden mor og far. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Forestil dig et barn i leg. På gulvet siddende med legetøj i hænderne. Byggeklodser, biler eller dukker. Nynnende, snakkende og grinende. Blikket er fjernt, og den virkelige verden er ligegyldig, for fantasien fylder alt. Forestil dig nu, at dette barn er dig. For engang sad du selv lige dér på gulvet med et fjernt blik og dit yndlingslegetøj i hænderne. Hver eneste dag. Kunne du gøre det igen? Burde du gøre det igen?

Svaret er et rungende ja fra den amerikanske psykolog og forsker i kreativitet og leg Scott Kaufmann. Han er direktør for Imagination Institute – eller på dansk »Fantasiens Institut« – på University of Pennsylvania i USA.

»Barndomslegene lægger grundstenen til det voksne menneskes kreativitet og potentiale til at begå sig på arbejdsmarkedet i det 21. århundrede. Men vi bør ikke stoppe med at lege som børn, for vi kan udvikle os gennem hele livet,« siger Scott Kaufmann, da Berlingske interviewer ham i forbindelse med et foredrag hos Lego i Billund.

Her delte Legos administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp også ud af sine synspunkter:

»Leg er virkelig undervurderet. Vi prioriterer ikke legen nok i vores hverdag, selv om den er det vigtigste i livet efter mad, drikke og kærlighed. Det er afgørende for vores udvikling og velbefindende, at vi husker at lege,« siger Jørgen Vig Knudstorp.

Erik og Niels leger med Lego på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.

Lektor ved Aarhus Universitet Hans Henrik Knoop er ekspert i flow og positiv psykologi og har forsket i leg, læring og kreativitet i mange år. Han er helt enig i, at leg er voldsomt underprioriteret i vores kultur, og at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis børn ikke har tilstrækkelig plads til fri leg.

»Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af det, vi kalder »bløde kompetencer« – altså personlige og sociale kompetencer. I fri leg udvikler man for eksempel ægte initiativ, ansvarlighed, passion, udholdenhed, impulskontrol, sociale grænser, risikotolerance og opfindsomhed,« siger Knoop.

Leg forsvinder fra barndommen

Desværre begynder legen allerede i barndommen at forsvinde fra folks liv i højere grad end tidligere. Den amerikanske forsker David Elkind foretog i 2008 en omfattende undersøgelse, der afslørede, at leg i hastig grad forsvinder fra vores hjem, skoler og gader. Fra 80erne og frem til 00erne faldt antallet af timer, vores børn bruger på fri, ustruktureret og spontan leg, med otte timer om ugen.

»Når leg er på tilbagegang, risikerer vi at miste meget af den gode udvikling, legen bringer. Alt for længe har vi behandlet leg som en luksusvare, både børn og voksne kunne undvære i deres liv. Men nu er tiden kommet til at forsvare legen. For den er essentiel, hvis vi skal føre lykkelige og sunde liv,« skrev David Elkind, da hans undersøgelse blev offentliggjort. Det er blandt andet den passive underholdning i form af TV og til dels tablets, der har gjort et indhug i antallet af timer, et barn leger frit og fantasifuldt. Men at børn i dag har to hårdtarbejdende forældre, påvirker også legen i negativ retning, mener David Elkind. Tidligere arbejdede særligt moderen mindre, og en husmoders tilstedeværelse i hjemmet, hvor hun tog sig af huslige pligter med det ene øje og førte opsyn med børnene med det andet, var på mange måder ideelle forhold for den fri leg, mener han. Fordi forældrene i dag arbejder mere, »går« børnene til flere ting i dag. Sport, fritidsklubber med videre optager deres tid. Det er i sig selv gode aktiviteter, understreger forskeren, men alt for ofte er børnenes aktiviteter styret af autoriterer og dermed ikke perfekte fora til den helt fri, fantasidrevne leg. Det bekymrer lektor Hans Henrik Knoop:

»De sidste 60 år er der blevet stadigt mindre plads til fri leg i børns liv samtidig med, at antallet af diagnosticerede psykiske lidelser blandt børn og unge er steget kraftigt. Korrelationen – at noget sker samtidigt – er selvfølgelig stadig ikke ensbetydende med, at det ene forklarer det andet. Men psykiske lidelser er faktisk forventelige, hvis man blokerer børns muligheder for at lege frit,« siger Hans Henrik Knoop.

Han forklarer, at samtlige pattedyrunger leger, men også at dyreforsøg viser, at manglen på leg med stor risiko forkrøbler dyrene både følelsesmæsigt og socialt.

»Disse dyr har langt sværere ved at begå sig i alle mulige situationer senere i livet. Det er forventeligt, at menneskeunger, som har den længste barndom af alle og dermed har mest at lære af alle, rammes særlig hårdt, hvis man forhindrer dem i at lege frit.«

Erik og Niels leger med Lego på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.

Ifølge psykolog Scott Kaufmann går det stadig tilbage med antallet af timer, børn bruger på at lege frit, siden 2008. For eksempel er skoledagene – også her i Danmark – blevet længere, og det voksende antal tests i undervisningen opfordrer til udenadslære frem for kreativtet og fantasi, siger forskeren.

»Vi gør virkelig os selv en bjørnetjeneste her i den vestlige verden, for børn har brug for at træne deres evner i selvstændig, kreativ udfoldelse. Ikke nok med, at de gennem leg forbedrer deres evner til at læse, regne og socialisere, legen er også et fristed, hvor de kan udforske svære følelser,« siger Scott Kaufmann.

»Gennem rollespil med enten sig selv, venner eller søskende udlever børn deres frygt og deres ængsteligheder. Legene kan baseres på drillerier, dødsfald eller tanken om at blive væk fra mor og far. Det vil sige, at de gennem leg lærer at bearbejde og acceptere disse komplekse følelser. Det er direkte nødvendigt for et barns udvikling, at det lærer at forstå den slags,« siger han.

Lad være med at blande jer, forældre

Samtidig løfter han en verbal pegefinger til forældre i både Europa og USA, der de senere år er begyndt at blande sig alt for meget i børnenes leg.

»Forældre har det i dag med at stille sig i vejen for deres børns udfoldelse. Det skader deres udvikling. Også selv om vi blot kommer med velmenende råd eller forsøger at indleve og indlemme os i deres leg. Problemet er, at hver gang vi forstyrrer børnene, fjerner vi dem fra deres flow-tilstand. De skal simpelthen have lov til at dykke så dybt ind i deres fantasiverden og deres forestillinger, som overhovedet muligt. Det er nemlig derinde, den stærkeste udvikling finder sted, fuldstændig ligesom vi voksne producerer det bedste arbejde, når vi er i flow,« fortæller Kaufmann. Naturligvis skal man af og til lege med sine børn, men i så fald skal det være på børnenes præmisser. De skal sætte reglerne.

»Når børn leger koncentreret, er de per definition kreative. For dem er det et mikrokosmos, som vi kun må træde ind i med respekt.«

Når man som voksen iagttager sit barns lege, kan man lære utroligt meget, forklarer forskeren. Gennem flow-lege og rollespil afslører børnene, hvilket udviklingsstadie, de er på, og hvilke nederlag og sejre de oplever i børnehaven eller skolen.

»Måden, de leger på, er et vindue ind til deres indre liv. Et liv, vi voksne ellers kan have svært ved at få adgang til.«Vinduet – eller kaninhullet om man vil – stikker dog endnu dybere. For udover at forældre kan følge børnenes aktuelle indre liv, afslører legen detaljer om børnenes fremtid. Om hvilke kernekompetencer, de besidder, og hvilke interesser, de har. Begge elementer indikerer, hvad børnene ønsker at bruge deres talenter til, når de bliver voksne. For eksempel vil det barn, der interesserer sig enormt meget for redskaber frem for relationer i sine lege, måske udvikle sig til ingeniør eller forsker som voksen, mens barnet, der ustandseligt tegner og opfinder detaljerede rollespil, vil bevæge sig i en mere kreativ, skabende eller relationsbaseret retning, siger Scott Kaufmann.

Erik og Niels leger med Lego på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.

Leg ruster os til fremtiden

Han forklarer, at begrebet »færdigheder i det 21. århundrede« konstant benyttes og diskuteres i den amerikanske uddannelsesdebat og -forskning. Begrebet dækker over de færdigheder, vi i den vestlige verden bør mestre, hvis vi skal rustes bedst muligt til udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked. Herunder evnen til at tænke kritisk eller kreativt og evnen til at samarbejde og kommunikere. Men det er også kravet om, at vi som arbejdsindivider skal være fleksible, initiativrige, produktive og parat til at tage lederskab. Sidst, men ikke mindst, er det evnen til at sætte os ind i information, medier og teknologi. Ifølge Scott Kaufmann findes der ikke en eneste af »færdighederne af det 21. århundrede«, der ikke præges positivt gennem fri, fantasifuld leg.

»I USA har vi en pris, der hedder »MacArthur Genierne«. Her udvælges årligt voksne mellem 20 og 40 år, der har gjort det særligt godt og udviser enormt potentiale inden for deres arbejdsfelt. Psykologiforskning viser, at det er en fællesnævner for langt de fleste af disse prismodtagere, at de som børn dyrkede og var forelsket i et klart fremtidsbillede af sig selv. At de allerede gennem leg i de tidlige år bearbejdede og trænede sig selv til fremtiden,« siger Kaufmann. Jørgen Vig Knudstorp er enig i, at netop leg klæder børnene på til fremtiden.

Det er dog ikke blot i de tidlige år, at leg udvikler os. Vi skal tillade os selv hele livet at glide ind i fantasiverdner drevet af lyst, morskab og ønsket om personlig udvikling. Ifølge Kaufmann fortsætter særligt intelligente og kreative mennesker med at lege gennem hele livet. Via computerspil, via rollespil, med deres børn og gennem udfordringerne på deres job.

Hos Lego understreger Jørgen Vig Knudstorp da også, at firmaet ikke laver legetøj til børn, men til mennesker.

»Du bliver aldrig for gammel til at lege. Men du bliver gammel, når du stopper med at lege.«

Berlingske var inviteret til Billund af Lego