Laus Høybye: »Når jeg server, slår jeg altid bolden direkte mod modstanderen«

Laus Høybye debuterede i denne uge i sin første »rigtige« rolle på Det Kongelige Teater – i Line Knutzons »Gruppe 8«. Læs med her, inden du udfordrer ham til tennis.

Laus Høybye. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad handler Gruppe 8 om?

»Tre mennesker (Birthe Neumann, Olaf Johannessen og Laus Høybye, red.) mødes, fordi de skal samle en messestand et eller andet udefineret sted. Line Knutzon har bevidst placeret dem på det mest irrelevante og åndsforladte sted for at se, hvad der sker. De færreste tænker over, at der rent faktisk er nogle, der møder en sen nattetime og samler flex countere, pop up-desks og roll up-bannere, fordi der skal åbne en messestand dagen efter. «

Og så er det første gang for dig på Det Kongelige?

»Ja. Tidligere har jeg lavet en del småprojekter, men det er første gang i en rigtig teaterrolle. Det er sjovt, fordi det er sådan et kæmpe hus, og der er bare noget over navnet og stedet, som har en særlig historie.

Jeg er da stolt over, at jeg nu har prøvet at stå på den scene, selvom det ikke er som i gamle dage, hvor kulturen var en helt anden. Hvor det var mesterlære, og hvor man som ung skuespiller bare skulle holde sin kæft. I dag er der ikke noget snobberi, og selvom jeg kan lære en masse af Birthe Neumann, er vi fuldstændig ligeværdige.«

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

»At jeg er meget fordomsfri i forhold til mine venner, kolleger og familie. Til gengæld kan jeg være meget fordomsfuld over for mennesker, jeg ikke kender, ha-ha.«

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?

»At jeg var mere grundig. Hvis jeg for eksempel skal hænge en lampe op, ved jeg godt, at man skal forbore, banke en rawplug i og bruge en skrue, der passer. Men ofte tager jeg bare et søm og banker i væggen, fordi jeg bliver for utålmodig. Lampen falder selvfølgelig altid ned, men i det mindste får jeg det gjort. Jeg småsnyder med mange ting, men har stor respekt for mennesker, der er mere grundige.«

Hvad har været dit livs længste minutter?

»Jeg blev engang angrebet af triggerfish under et dykkerkursus i Thailand. Heldigvis angreb den kun mine svømmefinner, men jeg blev grebet af panik og begyndte at svømme opad, hvilket man aldrig må gøre. Heldigvis fik instruktøren beroliget mig, og bagefter var jeg meget stolt over at kunne fremvise et flot bidemærke i finnerne.«

Hvem er din største helt i den fiktive verden?

»En tegneseriehelt, der hedder Thorgal, som jeg har dyrket meget, siden jeg var ti år. Jeg har alle bindene i serien, som er skrevet af den belgiske forfatter Jean van Hamme og den polske tegner Grzegorz Rosiński. Han går grueligt meget igennem, har langt sort hår og er mega stærk og fuldstændig moralsk uangribelig.

Jeg har hørt, at de første bind, som jeg har i ret god stand, er mange penge værd, så der er en lille djævel i mig, som overvejer at sælge dem. De er rare at have, hvis jeg en dag skulle komme på røven.«

Har du en i den virkelige verden?

»Nej.«

Hvad betegner du som din største succes?

»At jeg har fået skabt min egen lille comedy-trio, der hedder Platt-form, sammen med Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby. Vi lavede et lille show til jul, som var utroligt hårdt at stable på benene, fordi vi gør alting selv. Men det gik i al beskedenhed rigtig godt, vi fik gode anmeldelser, og publikum syntes, at det var pisse skægt. Så det skal vi lave mere af. Vi skal blandt andet spille i Glassalen i Tivoli til april.«

Og den største fiasko?

»Da jeg var 18 år købte jeg en grå folkevognsboble, som stod på Strandboulevarden og så rigtig flot ud. Den kostede 3.000 kroner, og jeg hævede med det samme kontanter til sælgeren, som til gengæld gav mig en håndskrevet kontrakt, hvor der stod, at han fraskrev sig ethvert ansvar.

Bilen kunne selvfølgelig ikke køre, og da den havde stået og dryppet olie i mine forældres indkørsel i et halvt år, endte det med, at min mor fik kørt den til skrot. Af ideologiske årsager er jeg principielt ikke bil-mand, men når man først har prøvet friheden ved at have sin egen bil, er det vanedannende. Det er et dilemma, jeg bakser meget med.«

Har du en hemmelighed, du gerne vil dele med os andre?

»Jeg spiller meget tennis, og når jeg server, slår jeg altid bolden direkte mod modstanderen for at ramme ham... måske var det dumt at afsløre?«

Hvornår føler du dig mest sexet?

»Når jeg cykler svedig og tilfreds hjem efter en tenniskamp, jeg lige har vundet, kan jeg godt føle mig sexet...«