Lasse Marker: Stigende billetpriser vil ikke øge, men mindske den kulturelle ulighed

Kulturministeren frygter, at stigende entrépriser til kulturinstitutioner vil skabe mere kulturel ulighed. Men faktisk har billetprisen ikke den store indflydelse på, om danskerne fravælger et kulturelt tilbud.

»Men hvorfor er det blevet dyrere at besøge landets kulturinstitutioner, og har det ført til øget kulturel ulighed, sådan som kulturministeren frygter?« Det spørgsmål stiller rådgiver og iværksætter Lasse Marker i denne klumme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sidste uge advarede Joy Mogensen (S) imod stigende entrépriser på landets kulturinstitutioner, som hun frygter kan føre til øget kulturel ulighed.

Siden 2016 er det således blevet 14 procent dyrere at gå i teateret, 18 procent dyrere at tage en tur i biografen og hele 42 procent dyrere at besøge et af landets museer. Kulturministeren vil derfor igangsætte en undersøgelse af, hvorfor billetpriserne er steget.

Men hvorfor er det blevet dyrere at besøge landets kulturinstitutioner, og har det ført til øget kulturel ulighed, sådan som kulturministeren frygter?

De seneste årtier har der været øget politisk fokus på det målbare – besøgstal og omsætning. Det har betydet, at kulturinstitutionerne i stigende grad er blevet drevet som forretninger, der skal tiltrække flere gæster og tjene flere penge.

Den udvikling blev forstærket, da kulturlivet i 2015 blev ramt af omprioriteringsbidraget, der betød årlige to procents besparelser på de statslige bevillinger.

Det medførte samtidig, at Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst efter eget ønske genindførte entré i 2016, hvilket forklarer en del af den kraftige prisstigning på museerne.

Lasse Marker rådgiver ​inden for politisk indflydelse og strategisk kommunikation og er desuden stifteren bag kunstudlejningsplatformen Pars og medejer af museumsapp’en Loby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Klint.

Det er derfor ikke underligt, at billetpriserne på de danske kulturinstitutioner er steget. Spørgsmålet er dog, om det er et problem?

For det første er det værd at bemærke, at museerne de seneste år både har haft stigende besøgstal, samtidig med at besøgstallet er steget.

Siden 2016 er billetpriserne som nævnt i gennemsnit steget med 42 procent på de danske museer. Samtidig er besøgstallet ifølge Danmarks Statistik steget fra 11,7 millioner gæster i 2016 til 12,5 millioner i 2019. Stigende entrépriser har således ikke medført færre gæster.

For det andet viser flere undersøgelser, at prisen ikke er særlig afgørende for ikkebrugernes fravalg af kulturelle tilbud.

I 2018 fik Nationalmuseet foretaget en undersøgelse blandt de 40 procent af den danske befolkning, der ikke har sat deres ben på museet de seneste ti år. Ifølge museets direktør, Rane Willerslev, viste undersøgelsen, at billetprisen ikke spiller den store rolle.

»80 procent af dem går faktisk på museum, de synes bare, der er kedeligt hos os. Det afgørende for, om folk kommer, er, at museet har noget, de faktisk gider at se. Billetpriserne betyder næsten intet«, sagde Rane Willerslev til Politiken den 18. juli 2018.

Det samme viser kulturministeriets egen kulturvaneundersøgelse fra 2012, hvor danskerne svarer, at den hyppigste årsag til at fravælge kunst og kultur ikke er prisen, men derimod manglende interesse (Kulturministeriet 2012: 330).

Stigende billetpriser er derfor ikke nødvendigvis et demokratisk problem.

Faktisk kan det derimod vise sig at være en del af løsningen til at mindske den kulturelle ulighed.

Med større entréindtægter får kulturinstitutionerne nemlig større økonomiske muskler, som blandt andet kan bruges til at styrke indsatsen målrettet ikkebrugerne.