Lasse Marker: Lav kulturpolitik for de mange, der bruger kulturen, frem for de få, der ikke gør

Klumme: I 60 år har dansk kulturpolitik været drevet af ambitionen om at få kulturen ud til alle, men hvor det var visionært for 60 år siden, så er det visionsløst i dag. Kulturen er nemlig kommet ud til næsten alle, skriver Lasse Marker.

Foto: Peter Klint
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sidste uge var Socialdemokratiets nyudnævnte kulturordfører, Kasper Sand Kjær, inviteret i  »P1 Debat« for at fortælle om sin vision for kulturområdet. Her gentog han det, der har været Socialdemokratiets parole siden Kulturministeriets oprettelse i 1961, nemlig at kulturen skal ud til alle.

Da Julius Bomholt (S) blev indsat som landets første kulturminister i 1961, havde den almindelige dansker fået tag over hovedet og mad på bordet – nu skulle han også mættes kulturelt. Kulturlandskabet skulle udvides, så der var kulturtilbud overalt i landet, og de skulle gøres tilgængelige for ikkebrugerne, så de kunne blive dannet som demokratiske borgere.

Siden er ideen ikke kun blevet en socialdemokratisk, men også en borgerlig grundtanke. De seneste mange kulturministre har således været optaget af de såkaldte ikkebrugere. Brian Mikkelsens (K) indførte for eksempel gratis entré på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. Carina Christensen (K) ville have »Kultur for alle og kultur i hele landet«. Marianne Jelved (R) lancerede »Danmark læser«, der skulle få flere danskere til at læse. Og Joy Mogensens (S) vil give alle danske børn mulighed for at spille et instrument.

I 60 år har kulturpolitikken været drevet af ambitionen om at få kulturen ud til alle, men hvor det var visionært for 60 år siden, så er det visionsløst i dag. Kulturen er nemlig kommet ud til næsten alle. I følge Slots- og Kulturstyrelsens kulturvaneundersøgelse (2012) har cirka halvdelen af befolkningen været på museum, i teatret eller på biblioteket inden for det seneste år. Ser vi bredere på kulturforbruget, er det hele 85 pct. af befolkningen, der mindst én gang om året deltager i en kulturel aktivitet. Kultur er således ikke for en lille elite, men for en bred del af befolkningen.

»Når politikerne på Slotsholmen hænger fast i en kulturpolitik, der fokuserer på ikkebrugerne, betyder det, at de fører kulturpolitik for de få.«


Når politikerne på Slotsholmen hænger fast i en kulturpolitik, der fokuserer på ikkebrugerne, betyder det, at de fører kulturpolitik for de få. Jeg så hellere, at man begyndte at lave kulturpolitik for de mange danskere, der faktisk interesserer sig for kultur, frem for de få, der ikke gør.

I stedet for at bruge 20 mio. kr. på at uddele skønlitteratur til danskere, der aldrig læser, skulle den tidligere kulturminister Marianne Jelved (R) hellere have brugt pengene på at skabe bedre litterære oplevelser for de ca. 80 procent af danskerne, der rent faktisk læser. Og i stedet for at ville give alle danske børn mulighed for at spille et instrument bør den nuværende kulturminister, Joy Mogensen (S), hellere gøre noget for de ca. 14.000 danskere, der er på venteliste til den offentlige musikskole, og hvor der nogle steder er op til to års ventetid.

Hvis man vil skabe et kulturliv, der betyder mere for flere, bør kulturpolitikken således ikke længere rette sig imod ikkebrugerne, men imod de potentielle og eksisterende brugere.