Lasse Marker: Kvalitetsbegrebet er ved at forsvinde ud af kulturpolitikken

Der er en stribe eksempler på, at det ikke længere er kvalitet, men principper om for eksempel geografisk lighed, der råder i dansk kulturpolitik.

»Eksemplerne står i kø og viser, at kvalitetsbegrebet er ved at forsvinde ud af kulturpolitikken, som ofte bliver drevet af helt andre interesser,« skriver Lasse Marker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Klint
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Kulturministeriet blev oprettet i 1961 var det med visionen om at få kulturen ud til alle, så den almindelige dansker kunne blive dannet som demokratisk borger. Høj faglig kvalitet blev set som en forudsætning for, at landets kulturinstitutioner kunne løfte deres dannelsesopgave, og Slots- og Kulturstyrelsen har derfor siden kontrolleret, om de statsstøttede kulturinstitutioner lever op til en række kvalitetskrav.

Men de seneste år har vi set en række eksempler på, at kvalitetsbegrebet er ved at forsvinde ud af kulturpolitikken.

I juni vedtog Københavns Kommune en ny teateraftale, der omfordeler tilskuddene efter et princip om lighed og geografisk spredning. Aftalen betyder, at to af byens mest succesfulde teatre, Sort/Hvid og Husets Teater, mister 20 procent af deres bevilling.

Sort/Hvid risikerer derfor at måtte fraflytte sit nybyggede teater i Kødbyen til 19 mio. kr., mens Husets Teater, der har været nomineret til 11 Reumert-priser de seneste fire sæsoner, må opgive at lave dramatik på samme høje niveau. For Københavns Kommune er det altså vigtigere, hvor et teater ligger, end hvad der spilles på scenen.

I 2019 blev Vikingeskibsmuseet i Roskilde affredet efter ønske fra museet. Det var første gang i danmarkshistorien, at en kulturminister gik imod sin egen styrelse og Det Særlige Bygningssyns anbefalinger.

Siden er Vikingeskibsmuseet blevet udpeget som europæisk kulturarv, og spørgsmålet er nu, om kulturministeren vil gennemføre en nedrivning af et stykke europæisk kulturarv for at bygge en ny attraktion? Svaret er formentlig ja. En af hovedkræfterne bag affredningen var nemlig museets bestyrelsesformand, som dengang hed Joy Mogensen (S).

I 2019 blev Vikingeskibsmuseet i Roskilde affredet og er siden blevet udpeget som europæisk kulturarv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Werner Karrasch/Vikingeskibsmuseet/Arkiv.

I 2017 flyttede daværende kulturminister Mette Bock (LA) 7,8 mio. kr. fra Copenhagen Phil til de øvrige landsdelsorkestre. VLAK-regeringen, der i samme periode gennemførte en stor udflytning af statslige arbejdspladser, ønskede på samme måde at flytte kulturkroner ud af hovedstaden.

Copenhagen Phil blev således offer for en politisk dagsorden, hvor der hverken blev skelet til orkesterets høje publikumstal, egenindtjening eller succes med udvikling af nye formater.

I 2016 blev Forstadsmuseet indstillet til at blive statsanerkendt, men selv om museet ifølge Slots- og Kulturstyrelsen levede op til kravene for at opnå statsanerkendelse, blev ansøgningen afvist af daværende kulturminister Bertel Haarder (V) med henvisning til, at der ikke kunne findes penge.

Samtidig har vi en situation, hvor man aldrig har frataget et museum sin statsanerkendelse, uanset hvor dårlig kvalitetsvurdering museet har fået. Vi har derfor fået et tilsandet museumsvæsen, hvor det er umuligt for nye museer at opnå statsanerkendelse, uanset hvor høj kvalitet de leverer.

Eksemplerne står i kø og viser, at kvalitetsbegrebet er ved at forsvinde ud af kulturpolitikken, som ofte bliver drevet af helt andre interesser.