Larver i rosiner

Et parti rosiner er trukket tilbage fra danske supermarkeder.

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Fødevarestyrelsen meddeler, at et parti rosiner er trukket tilbage, fordi der er konstateret insektlarver i rosinerne.

Det drejer sig om rosiner af mærket Food Line i 250 grams pakker, som er stemplet med holdbarhedsdatoen 13.06.2008.

Rosinerne er solgt over hele landet i en lang række supermarkeder: Superbest, Spar, Løvbjerg, ABC Lavpris, Alta, Liva Stormarked, LIC, Magasin, Schlecker og S/Engros.

Partiet er importeret af firmaet Th. Olesen på Grønttorvet, som sørger for tilbagekaldelsen fra butikkerne. Der er ingen risiko ved at spise rosinerne, siger Fødevarestyrelsen, som dog råder forbrugere til at kassere de pakker, som allerede måtte være blevet solgt.