Lars Trier Mogensen: »Det er et paradoks, at nogle af de bedst uddannede generationer i historien nærmest ikke betaler for kvalitetsjournalistik.«

I næste uge får Danmark et helt nyt medie, når mobilavisen Føljeton lanceres. Bag projektet står fem iværksættere med politisk kommentator og radiovært Lars Trier Mogensen i spidsen som chefredaktør. Her fortæller han om en mediebranche i opbrud og om, hvorfor hans afdøde svigermor også er hans største helt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan tør du kaste dig ud i at starte et helt nye medie?

»Der sker en masse fantastiske omvæltninger i mediemarkedet lige nu. Normalt hører man kun en forfaldshistorie om, at avisernes oplag falder, men vi er meget inspirerede af, at man på TV-markedet har set et skift til streamintjenester og på radio, hvor folk lytter til podcasts. Seriefortællingerne er altså braget igennem, og det er den inspiration, vi forsøger at trække ind i den skrevne journalistik. Vi tror på, at man skal turde fortælle fortløbende historier lidt mere vedholdende og insisterende. Derfor hedder vi Føljeton.«

Hvordan kan man tjene penge på det?

»Det er et paradoks, at nogle af de bedst uddannede generationer i historien nærmest ikke betaler for kvalitetsjournalistik – mens de surfer rundt og er storforbrugere af digitale medier. Vi tror på, at hvis vi rammer folk på deres primære vindue ud til verden, nemlig mobiltelefonen, og laver indhold, som er tilstrækkeligt godt og tilgængeligt, kan vi få brugerne til at betale 49 kroner for det (Føljeton bliver dog gratis for dagpengemodtagere, red.) Ambitionen er, at det skal blive en bæredygtig forretning. Vi skal have 8.500 betalende brugere, for at projektet løber rundt, men vores mål er 10.000 abonnenter indenfor de næste tre år.«

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

»Min ukuelighed. Jeg er svær at kue og har en drivkraft, optimisme og tro på, at man altid kan finde løsninger. I etableringen af Føljeton har der været mange kriser undervejs, og hver gang har jeg haft rollen som den lidt tossegode optimist, der straks kører løs med ny begejstring og tro på, at vi nok skal finde en løsning. Den kommer nok fra, at jeg gennem årene har været i så mange offentlige debatter, hvor man hurtigt bliver skydeskive for angreb og kritik, og det har jeg heller aldrig ladet mig påvirke eller intimidere af.«

Hvis du skulle ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?

»Jeg er af natur meget utålmodig og rastløs, og har derfor svært ved virkelig at dykke ned i ting og arbejde tålmodigt med dem. På den måde er jeg lidt damp-agtig, og jeg misunder folk, der over flere år kan sidde systematisk og tålmodigt og afdække et eller andet. Jeg ville gerne være bedre til at koncentrere mig dybere og være i stand til at skifte til et lavere og mere eftertænksomt modus.«

Hvad har været din største succes?

»Lige nu er det, at det lykkedes for os at stable Føljeton på benene. Nu skal vi selvfølgelig bevise, at det også kan bære økonomisk og journalistisk. Over tid er min største succes, at jeg har fået tre døtre, som virker væsentligt kvikkere end jeg selv gør, og har et selvværd, der får mig til at tro på, at det kun er et spørgsmål om tid, inden den ubalance, der har været mellem kønnene, for alvor bliver tromlet ned og udligner sig.«

Hvad har været din største fiasko?

»Måske at jeg i alt for mange år sad i en funktionærstilling som mellemleder på Politiken og gik til en masse lange og ofte ret kedelige møder, i stedet for at have modet til at kaste mig ud i det, jeg har gjort nu. For at skabe sit eget medie og føre nye idéer ud i livet er så berusende, at jeg er ked af, at jeg ikke gjorde det tidligere.«

Hvad er den mest utiltalende tendens i tiden?

»Bekvemmelighed og manglende mod. Som jeg også selv har manglet. Mange vælger de uambitiøse løsninger og forlader sig på måder at gøre tingene på, som man ved ikke fungerer. I mediebranchen har jeg oplevet en udtalt mangel på vilje til at afprøve nye ting og satse, mens man i andre lande ser en udvikling, hvor man eksempelvis udnytter, at folk er i timevis på mobiltelefonen. Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i at lave noget, der er livgivende, inspirerende og mobiliserende.«

Hvad er det bedste et andet menneske har sagt til dig?

»En dag var en varevogn ved at køre mig ned. Først blev jeg irriteret, men så hoppede der en håndværker ud og sagde »er det ikke dig, der laver det dér radioprogram på 24syv? Det er pisse godt. Vi sidder hver mandag formiddag og hører det i skurvognen. Chefen hader dig, fordi vi bruger tiden på at sidde og diskutere i stedet for at arbejde.« Det blev jeg stolt over. At et politisk debatprogram kan sætte gang i diskussionen i en skurvogn.«

Hvad har været dit livs længste minutter?

»Da jeg var 18 år, døde min bedste ven, Niels, da han faldt ud af et vindue på en gymnasietur. At stå på kirkegården og sænke hans kiste i jorden var nogle meget lange minutter, som har hængt ved siden.«

Har du en helt?

»En person, som har været med til at give mit liv retning, er min afdøde svigermor, forfatter Dea Trier Mørch. Hun var en fantastisk skikkelse, som på trods af at hun knap nok kunne koge et æg, alligevel formåede at holde store selskaber med spændende mennesker, som diskuterede verdenssituationen. Det er på mange måder hendes fortjeneste, at jeg har fået viljen til at mene ting og har turdet kaste mig inde i den offentlige debat.«