AOK

Lars Løkke: Her var en mand, der faldt fra hinanden lige foran os. Det var ubærligt at overvære

Mit kulturliv: I anledning folketingsvalget koger vi en kulturel Maggi-terning på nogle af landets førende politikeres kultursyn og kulturforbrug. Denne gang er det tidligere statsminister og stifter af Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, der fortæller om Grundtvig, Olafur Eliasson og Obama.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har dit nye parti, Moderaterne, overhovedet en kulturpolitik?

»Ja, for pokker da! Vi har ni fokusområder. Et af dem er kultur. Det står på første side af vores lille lilla manifest, og det er i erkendelse af – måske særligt for mig en lidt nyere erkendelse – kulturens vigtighed som samfundsbærende. Men nu skal det jo heller ikke blive for langhåret.«

Det må da gerne blive langhåret.

»Jeg har holdt en del skåltaler om Danmark – for eksempel på Harvard University, hvor jeg sagde, at hvis vil man realisere den 'danske drøm', så kom til Danmark og se, hvad der konstituerer vores samfund. Og hvad er det så? Ja, det er blandt andet en høj kulturel samhørighed, som skriver sig tilbage til for eksempel højskolebevægelsen, som kitter os sammen som folk.«

Men er der noget, der gør jeres kulturpolitik anderledes end de andre partiers?

»Vi har foreslået helt konkret, at man efter corona skal sætte en milliard kroner af hvert år til kultur de næste fem år, fordi vi har brug for at give hele kulturen en saltvandsindsprøjtning. Jeg er ikke selv en stor kulturforbruger, men jeg tror, at corona understregede, at man nogle gange skal miste noget, før man rigtig savner det. Det tror jeg, mange indså i forhold til kulturen, da den i store træk under coronakrisen blev lukket ned.«

»Det er muligt, at kultur ikke boner ud, i forhold til sundhed, børnepasning og indvandring når vælgerne SKAL sætte tre krydser på en Gallup-undersøgelse, men det giver et lidt forstyrret billede af den nationale interesse for kulturen,« mener Lars Løkke Rasmussen. Møblet, Løkke sidder i, er designet af Nanna Ditzel i 1989 og hedder »Bænk for to«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad skal pengene konkret gå til?

»Vi har blandet foreslået et kulturpas til de 16-årige. Vi vil også gerne lave en særlig model, der giver fri adgang til de nationale museers mest betydelige samlinger. Men særligt kulturpasset er vigtigt, fordi det er et forsøg på at udbrede kulturen til alle hjørner af vores samfund.«

Hvorfor er det vigtigt at få det ud i »alle hjørner«?

»Fordi kulturen er det, som kitter Danmark sammen, men den er under erosion, blandt andet på grund af en ændret befolkningssammensætning, digitaliseringen og risikoen for, at vi forpupper os i vores egne meningsbobler. Det er vigtigt at investere i.«

Corona var et wakeup-call

Når man kigger på, hvad der optager danskerne i forbindelse med det kommende valg, så ligger kultur helt nede i bunden af listen. Er danskerne ligeglade med kultur?«

»Nej. Det er muligt, at kultur ikke boner ud i forhold til sundhed, børnepasning og indvandring, når vælgerne SKAL sætte tre krydser på en Gallup-undersøgelse, men det giver et lidt forstyrret billede af den nationale interesse for kulturen. Jeg vil stadig insistere på, at corona har været et wakeup-call for vores kollektive kulturelle bevidsthed.«

Tror du, at kultur kommer til at fylde mere i fremtidens politik?

»Hvis kulturen fylder mere i vælgernes bevidsthed, så siger den gængse systematik, at den også vil fylde mere i det politiske landskab. Jeg synes, det har været tankevækkende oven på corona, at rigtigt mange udøvende kunstnere – fra mange forskellige genrer – har meldt sig ind i »Det politiske mødested« (som er Moderaternes åbne diskussionsforum for politiske ideer, p.t. er der 15.000 tilmeldte, red.). Desuden blev det tydeligt, at det udøvende kulturlag blev svigtet under coronaen, hvilket også siger noget om, hvordan vi finansierer kulturlivet i Danmark. Vi finansierer institutioner og rammer og alle de etablerede, som for eksempel museumsdirektøren, der har klaret sig fint gennem corona, ved hjælp af blandt andet hjælpepakker, men rigtig mange af dem, der reelt skaber kunsten, dem, der genererer indholdet i kulturområdet, har oplevet et stort svigt.«

En af Lars Løkke Rasmussens største kunstoplevelser fandt sted i Seuol i Sydkorea. Installationen stod den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson bag. Fotoet viser en anden Olafur Eliasson-udstilling på Guggenheim Museet i Bilbao, Spanien. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDER GILLENEA.

Når man sidder udefra og betragter Christiansborg, og ministerkabalen skal gå op og posterne fordeles, så virker det oftest, som om kulturministerposten er en dummebøde – som om det lidt er en skammepost. Hvordan kan det være? Ville du tage den post, hvis du fik den tilbudt, eller ville du betragte det som degraderende, fordi du tidligere har været statsminister?

»For mig er det i hvert fald under revision. I mine samtaler med Kirsten Jacobsen (journalist og forfatter, red.), der blev til bogen »Befrielsens øjeblik«, der taler vi en del om det her. Og jeg er blevet mere opmærksom på kulturen, end jeg var, og det er også en af årsagerne til, at Moderaterne blev dannet, og at vi har kulturpolitikken stående på side 1 og ikke til sidst.«

Den hemmelige ingrediens

Hvis jeg siger »dansk kultur«, hvad er så det første, du tænker på?

»Det er Højskolesangbogen. Jeg kan huske, at vi havde en »state dinner« med præsident Obama og de nordiske lande – en af de sidste han holdt, inden han stoppede. I sin tale fremhævede han Grundtvig, hvilket jeg synes var stort og sigende. Jeg har også været i Korea og besøge Grundtvig-inspirerede skoler.

For mig er det den hemmelige ingrediens i succesen Danmark, altså den her respekt mellem mennesker, tolerancen og den særegne humanisme, der er vokset ud af vores højskolebevægelser. Man kan ikke helt lade være at tænke på, at havde Finansministeriet siddet og regnet på Grundtvigs idé om at lave folkehøjskoler, så havde de nok konkluderet, at det var rent vanvid og sagt nej tak. Man ville jo hive arbejdskraft ud af landbrugsproduktionen, for at bønderne så kunne sidde på Rødding Højskole og læse digte og synge. Det giver jo slet ingen mening, vel? Og samtidig må man bare sige, at hvis det ikke var for højskolerne, så havde vi ikke haft det land, vi har i dag.

Samtidig har jeg en stigende bekymring for landets fremtid, da alle de her mødesteder forsvinder. Når jeg besøger efterskoler, bliver jeg helt høj i hatten af at være der, men samtidig er det også et sted, hvor du kan optage en Morten Koch-film. Alle, der sidder der, har blå øjne og lyst hår. Det afspejler slet ikke det forhold, at vi har 500.000 indbyggere i Danmark i dag, der har en ikkevestlig baggrund. De er der stort set ikke. Derfor har vi også lanceret ideen om »borgerpligt«, hvor man skal investere fire måneder i fællesskabet i en kombination af noget, der minder om forsvaret kombineret med højskoleformatet og noget samfundstjeneste.«

Hvad er dit livs værste kulturoplevelse?

»Det mest tåkrummende, jeg har oplevet, var da skuespilleren Ole Thestrup måtte gå af scenen til Biblioteksforeningens årsmøde på LO-skolen i Helsingør, da jeg var helt ung politiker i midten af 1980erne. Han var simpelthen hamrende beruset. Pludselig sad de her ellers pæne bibliotekarer og buhede af ham. Det var en ubærlig og tragisk oplevelse både at overvære Ole Thestrup, der faldt fra hinanden lige foran os, og så også publikums overrumplende hårde reaktion. Det var meget ubehageligt.«

Begejstret for Thomas Korsgaard

Der bliver ofte talt om, at kulturlivet er domineret af venstrefløjen – er du enig i det synspunkt?

»Jeg har tidligere oplevet, at kunstnere af politiske årsager har afslået at optræde på Venstres landsmøde, og jeg har også mødt en kunstner (navnet bekendt af redaktionen, red.), der fortalte, at da vedkommendes ægtefælle stillede op for Venstre, så forduftede næsten alle vedkommendes koncertaftaler.

Lars Løkke Rasmussen havde sine to hunde, Frida og Bellamink, med på kontoret på Christiansborg, da Berlingske skulle tale med ham om Moderaternes kulturpolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Jeg oplever dog også i stigende grad, at det har mindre og mindre på sig. Jeg tror, at coronakrisen har rusket op i folks selvbillede og nuanceret deres kulturpolitiske opfattelser. Jeg tror, den position er under stærk forvandling.«

Er der en særligt kunstart, der siger dig absolut ingenting?

»Jeg har generelt meget svært ved at få installationskunst ind under huden. Men da jeg så Olafur Elliassons installation på Samsung Museum of Art i Seoul, var det en fantastisk oplevelse, faktisk en af mine største kunstneriske oplevelser, så det er svært at svare så kategorisk.«

Hvad er det den største myte eller løgn, vi fortæller om vores kulturforbrug?

»Jeg tror generelt, der bliver vist flere bøger på Instagram op til sommerferien, end der reelt bliver læst. Jeg har selv altid elsket at læse, men de sidste mange år er jeg begyndt at falde i søvn! Jeg har dog fået læst Thomas Korsgaards seneste tre bøger, og dem er jeg ekstremt begejstret for. Jeg ville gerne læse mere, men meget at mit kulturforbrug fremprovokeres af ydre omstændigheder, mere end det er et aktivt valg fra min egen side.«