Lækket artikel: Kvantecomputer laver 10.000 års arbejde på 200 sekunder

Google skal for første gang have opnået såkaldt quantum supremacy, der kan indvarsle fremtidige superstærke computere.

»Det er et gennembrud, som Google har jagtet gennem nogle år og investeret mange penge i,« siger professor Ulrik Lund Andersen om Googles nye kvantecomputer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias SCHWARZ

Hvis en lækket forskningsartikel, skrevet af forskere fra Google, står til troende, har en kvantecomputer i techgigantens varetægt netop gennemført en beregning, som det normalt ville tage de hidtil stærkeste supercomputere omkring 10.000 år at udføre. Det skriver flere aviser, heriblandt Financial Times, der baserer sine oplysninger på en artikel på et NASA-website.

Ulrik Lund Andersen, professor på DTU

»En kvantecomputer af denne type må forventes at accellerere den almindelige teknologiske og medicinske udvikling«


»Det er et gennembrud, som Google har jagtet gennem nogle år og investeret mange penge i,« siger professor på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Lund Andersen.

Ifølge oplysningerne brugte Googles computer kun 200 sekunder eller lidt over tre minutter på at foretage beregningen, og hvis oplysningerne er korrekte, er det første gang, at man har foretaget en udregning, der kun kan lade sig udføre i en egentlig kvantecomputer. Dermed skulle Google have opnået den eftertragtede quantum supremacy eller »kvanteoverlegenhed«.

»Med kvanteoverlegenhed forstås, at man har foretaget en udregning, der ikke ville kunne foretages af en klassisk stærk supercomputer. Men det skal ikke forstås, som om Google nu råder over en universel kvantecomputer, som ville kunne løse en hvilken som helst opgave, man sætter den til. De kvantecomputere, man har, er udviklede til at løse specifikke regneopgaver,« siger Ulrik Lund Andersen.

En kvantecomputer blev første gang teoretisk beskrevet af fysikeren Richard Feynman i 1982 og fungerer grundlæggende anderledes end traditionelle computere. I stedet for 1-taller og 0er bruger kvantecomputere såkaldte kvantebits, der bruger en såkaldt superposition af »1« og »0«-tilstandene. Dette øger kvantecomputerens regnekraft eksponentielt, afhængigt af antallet af kvantebit. Googles eksisterende kvantecomputer råder over 53 kvantebit, mens fremtidige, universelle kvantecomputere råder over mellem 10.000 til flere millioner kvantebit. En sådan universel kvantecomputer forventes ikke at være klar før mellem 10 til 30 år.

»En universel kvantecomputer vil kunne løse meget komplicerede opgaver, såsom at beregne molekylers dynamik i nyudviklede materialer og medikamenter. En kvantecomputer af denne type må forventes at accellerere den almindelige teknologiske og medicinske udvikling,« siger Ulrik Lund Andersen.

Flere virksomheder ud over Google, heriblandt IBM, Intel og Microsoft, investerer i og udvikler kvantecomputersystemer, og kvantecomputere forventes også at få betydning for blandt andet cybersikkerhed, kommunikation og vejrprognoser.

Ifølge Ingeniøren gør Googles forskere selv opmærksom på, at der er meget, der skal arbejdes videre med, før kvantecomputere eksempelvis kan foretage »faktorisering af store sammensatte tal« og avanceret databasesøgning.

Kvantecomputereksperten Scoot Aaronson fra University of Texas har førstehåndskendskab til arbejdet hos Google og forudså også gennembruddet på sin blog, hvor han betegnede det som en af dette årtis helt store forskningsnyheder. Google selv har endnu ikke meldt officielt ud om kvantegennembruddet.