Kvinderne tager det tunge slæb i december

Arbejdsbyrden i julen er ulige fordelt, og det kan give konflikter i parforholdet. Hver tredje mand glæder sig til, at julen er overstået, mens hver fjerde kvinde mener, at partneren laver for lidt op til jul. I julen har vi vores livshistorie helt fra barndommen med os i traditionerne, og derfor kan det gå galt, siger psykolog.

Lisbeth Kiel Bjerrum står for de fleste af juleforberedelserne, især borddækning, julepynt og bagning. Foto: Malene Anthony Nielsen. Fold sammen
Læs mere

Der er intet som julen og alt, hvad den indebærer, der kan få hverdagen til at brænde sammen og være så fjernt fra hele den forestilling om sne, glæde og ro, som vi hver især bærer med os i vore hjerter. Det er ikke mindst tydeligt i de tørre tal i den undersøgelse, TNS Gallup har foretaget for Berlingske. Her står det fuldstændig klart, at det er kvinderne, der tager det store slæb omkring alt, der har med jul at gøre, altså bortset fra at stå 23. december og udvælge årets ædelgran og rødvin med kendermine.

I undersøgelsen svarer 58 procent af kvinderne, at de har ansvaret for julegaveindkøb, mens kun 23 procent af mændene svarer det samme. Det er også over halvdelen af kvinderne, der står for at pynte op til jul, mens kun 11 procent af mændene har det ansvarsområde. Mændene, der i øvrigt tager mere på end kvinder i julen, kommer ikke af med fedtet i forbindelse med julerengøring, som 12 procent af mændene står for, mens 41 procent af kvinderne får det til at skinne, ligesom de også har hovedansvaret for julebag, indkøb af julemad og madlavning. Alligevel er mændene næsten lige så stressede som kvinder af alt det jul. 32 procent af mændene er mere stressede i december, mens det gælder for 37 procent af kvinderne.

Mattias Stølen Due, afdelingsleder ved Center for Familieudvikling og forfatter til »Pas på parforholdet«, mener, at den ulige fordeling er historisk betinget.

»Historisk set har kvinder arbejdet mere i hjemmet og mænd mere ude, og selv om den forskellighed er reduceret, afspejler julearbejdsfordelingen en rest af den logik. Kvinder er ofte mere optaget af at bygge rede og skabe et hyggeligt hjem, og det er derfor også dem, der stiller flere krav og tager mere ansvar for julehyggen. Mænd går desuden ikke så meget op i julepynt, derfor er det også kvinderne, der lægger mest energi i juleforberedelserne,« siger han.

Og måske er det lige her, i kønnenes ubalance mellem ydelse og nydelse, at kimen til de værste juleskærmydsler i parforholdet befinder sig.

»Julen forstærker mange af de tematikker, der er i familierne i forvejen,« siger Majken Matzau, der er direktør i Matzau Erhvervspsykologer.

»Den er et åbent terapeutisk rum for alt det uforløste i familierne, som er længere under overfladen resten af året. Det er den eneste højtid på året, hvor vi har hele vores egen livshistorie helt fra barndommen med os i traditionerne, og derfor kan det gå galt, hvis man ikke har talt om sine forskellige forventninger,« siger Majken Matzau.

Noget tyder da også på, at forventningerne ikke er helt ens. Med hele 35 procent vil mændene i langt højere grad end kvinderne bare have alt det jul overstået. Så med andre ord går mere end hver tredje mand ikke helt så meget op i julen som os andre, og det er måske grunden til, at 29 procent af de adspurgte kvinder synes, at deres partner tager for afslappet på juleforberedelse og julearrangementer, mens 23 procent af mændene mener, at deres partner går for meget op i alt det julehalløj.

»Konflikterne kommer, når vi gør hinanden forkerte. Det er helt okay, at den ene har større forventninger til julen end den anden. Det er der, hvor vi positionerer den anden som forkert, og vi holder op med at være nysgerrige, at konflikterne opstår. Når en mand kritiserer kvinden for at være for optaget af julen uden at spørge, hvorfor hun egentlig er det, opstår et problem. Og ligeledes, når en kvinde dømmer en mand for ikke at gå nok op i julehyggen. Pointen er, at der intet problem er i, at den ene går mere eller mindre op i julen end den anden, så længe man afstemmer forventningerne og har en nysgerrig tilgang til hinanden,« siger Mattias Stølen Due.

Majken Matzau er enig.

»Det er slående, at tallene afspejler hinanden, og det viser, at vi har forskellige forventninger til julen,« siger hun.

Hver tiende kvinde bliver decideret irriteret på sin partner over arbejdsindsatsen, og både Mattias Stølen Due og Majken Matzau mener, at partnerne allerede i løbet af november skal afholde et decideret afstemningsmøde, som man kender fra erhvervslivet, hvor man fortæller om sine forventninger og baggrunden for dem og forhandler sig frem til et fælles kompromis.

»Mange forbinder forventningsafstemning med noget usexet og arbejdsrelateret og har en forestilling om, at parforholdet skal køre af sig selv. Men hvis man ikke afstemmer forventningerne og interesserer sig for hinandens perspektiver, giver det misforståelser, som fører til langt større konflikter.«

»Det er vigtigt, at man har plejet parforholdet og ikke slidt for meget på hinanden. Ens evne til at acceptere den andens ståsted er større, hvis man ikke er stresset og har det godt, men hvis man mangler nærvær og interesse fra den anden, bliver man let mere rigid,« siger Mattias Stølen Due, og Majken Matzau supplerer med, at forhandlingerne ikke er afsluttet, før parterne er enige.

Gallupundersøgelsen viser også, at det er blevet sværere for mange at samle familien i julen. Mattias Stølen Due mener, at det kan skyldes, at den stigende individualisering giver fællesskabsritualer og traditioner som julen vanskeligere kår, fordi nogle foretrækker en tur til Thailand frem for hygge med familien. Men både Majken Matzau og Mattias Stølen Due mener, at den største årsag er de mange skilsmisser og sammenbragte familier.

»Når man har dine, mine og vores børn, bliver det vanskeligt at få det logistiske regnestykke til at gå op. Stigningen i skilsmisser højner simpelthen kompleksiteten og derfor er det blevet sværere at samle familien,« siger Mattias Stølen Due

af Rasmus Karkov

»Hjemme hos os har vi mange traditioner. Lisbeth står for dem alle sammen«

Hvert år holder familien Kiel Bjerrum jul i hjemmet på Østerbro. Børnene Holger og Ingeborg skiftes til at sætte stjernen på træet juleaften. Foto: Malene Anthony Nielsen. Fold sammen
Læs mere

Lisbeth Kiel Bjerrum står for julebagning, indkøb af gaver, julepynt og alt det andet, når kalenderen siger december. Hun går højt op i alle traditionerne, men det samme gælder ikke for hendes mand, Mikkel. I deres hjem er julen kvindens projekt.

Der er julestemning i hjemmet på Østerbro. Adventskransen hænger ned fra loftet, der er pebernødder på bordet, og på skabet i hjørnet sidder børnenes to nisser klar til at give gaver og lave »nissefis« hele december. Faktisk er Berlingskes besøg bare en rigtig god undskyldning for at komme tidligt i gang med alle de juleforberedelser, som Lisbeth Kiel Bjerrum elsker at lave i hjemmet.
Hun står også for det meste af det. Hvis ikke det hele. Det er hendes mand, Mikkel Kiel Bjerrum, den første til at indrømme.

»Hjemme hos os har vi mange traditioner. Og Lisbeth står for dem alle sammen. Det er hende, der håndhæver dem, og hun bringer jo hele familien sammen om de ting, som hun står for,« siger han.
Lisbeth og Mikkel Kiel Bjerrum bor i huset sammen med deres to børn, Ingeborg på fem år og Holger på syv år. Hun er juridisk konsulent og blogger på itsfashionbaby.dk, han arbejder som salgschef. Lige siden børnene blev født, har familien selv holdt juleaften med skiftevis hendes og hans forældre på besøg.

»Både Mikkel og jeg har altid holdt jul i vores barndomshjem, og sådan synes vi også, at børnene skal have det. Så ved de, at det er det samme hvert år. Det giver sådan en ro i julen,« fortæller Lisbeth Kiel Bjerrum.
Juleaftensdag tager Mikkel børnene med i kirke, mens Lisbeth står for andestegen og resten af madlavningen, inden gæsterne kommer senere på aftenen. Men i løbet af december er det også hende, som står for de fleste opgaver. Og sådan er det i de fleste danskeres hjem.

En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Berlingske viser nemlig, at kvinder har langt flere opgaver i julen end mænd. Kun juletræ og drikkevarer svarer mændene i højere grad, at de står for. Her har 22 procent af mændene ansvaret for at købe juletræet, mens det kun gælder for 13 procent af kvinderne. Når det kommer til drikkevarer, er det 32 procent af mændene, mens 22 procent af kvinderne svarer, at det er deres ansvar.

Mikkel Kiel Bjerrum køber også vinen til julemiddagen. Træet tager hele familien ud og fælder sammen, og der er det børnene, som vælger.

»Det er ikke, fordi Mikkel ikke går op i julen. Jeg tror, at han elsker julen lige så meget som jeg. Holger sagde engang »min mor og far er rigtig gode til at samarbejde. Min mor siger, hvad der skal gøres, og så gør min far det.« Det er mig, der får idéerne og planlægger det,« siger Lisbeth Kiel Bjerrum.

Mikkel Kiel Bjerrum hjælper også gerne til, og selv om han ikke har den store interesse for hverken bagning, julepynt eller madlavningen til juleaften, er han glad for, at der bliver gjort så meget ud af det.
»Jeg synes ikke, at det er overdrevet. Det betyder rigtig meget for julen, at der bliver gjort så meget ud af det i december. Når Lisbeth bruger så meget tid på at gøre det lækkert, så bliver julen også noget ekstraordinært,« fortæller han.

»Vi har begge været vant til, at vores mødre har stået for de fleste af juleforberedelserne. Jeg tror også, at det har inspireret mig til at gå så meget op i det,« fortæller hun.

Mikkel Kiel Bjerrum tror også, at det kommer mere naturligt til hans hustru end ham selv.

»Jeg har ikke blikket for at skabe de rammer for en god julestemning, som Lisbeth har. Jeg tror, at kvinder er mere bevidste om og bedre til at skabe den form for hygge, som samler hele familien,« siger han.
Hvert år prikker Lisbeth Kiel Bjerrum til sin mand i god tid for at få ham til at købe lige præcis den Johan Bülow-julekalender, som hun gerne vil have. Og et år fik hun den med en seddel på med den kærligt drillende tekst »nu gider jeg ikke høre mere brok fra dig«.

Men julen og alle dens gøremål kan ikke få Lisbeth til at blive rigtig irriteret på sin mand. Det er ellers noget, som godt kan skabe irritation hos hver tiende kvinde, viser Gallup-undersøgelsen.
»Nogle gange kan jeg godt tænke, at det kunne være hyggeligt, hvis der også var nogle ting, hvor Mikkel tog initiativ til det. Han kan jo godt lide traditionerne, men han gør ikke noget, før jeg siger det til ham,« siger Lisbeth Kiel Bjerrum.

»Men jeg får ikke noget ud af at blive irriteret på ham. Jeg har jo bare en større interesse for det, end han har, og Mikkel laver til hverdag faktisk flere af de almindelige huslige ting, end jeg gør. Hvis det ikke var sådan, kunne jeg nok blive irriteret over at stå for det hele i julen.«

af Sarah Hesseldal

Lisbeth og Mikkel Kiel Bjerrum og deres to børn, Holger og Ingeborg gør klar til julen. Foto: Malene Anthony Nielsen. Fold sammen
Læs mere