Kvinder blev tortureret og brændt. Modige præster fik det stoppet

Boganmeldelse Det var ikke rationalisme, men bodsbevidste præster, der stoppede hekseprocesserne, mener præsten Torben Bramming, der har skrevet en ankevækkende bog om fortidens amokløb.

Tortur under hekseprocesser var obligatorisk. Med tommelskruer knuste man fingre, så blodet sprang fra de torturerede.. Torturen kunne stå på i flere dage, og det skete, at ofrene døde under torturen og ikke nåede at blive brændt. Tæsnit fra 1500-tallet. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere
Foto: s fra Bogen Akg-Images/Ritzau Sc

Vores fortid er grum. Næsten alle, bortset fra en lille elite, blev udsat for uretfærdigheder og undertrykkelse. De stakkels jordløse bønder slavede for de få. Kvinderne havde ikke fulde rettigheder. Sigøjnerne blev jaget ud af landet. Jøder var foragtede. Men det værste var nok jagten på de kvinder, der i 1600-tallet blev beskyldt for at være hekse, torturerede til tilståelse og hængt eller brændt.

Fra kilder ved vi, at konger som den engelske James 1. og vores egen Christian 4. støttede den slags afskyelige handlinger, men at de ikke var alene om det. Torben Bramming, præst i Ribe, hvor der var særligt mange hekseprocesser, fortæller i sin nye bog, »Heksene og den perfekte hofmand. Albert Skeel og den magiske-religiøse renæssance«, om Albert Skeel, kongens mand i Ribe, der stod bag nogle af 1600-tallets mest grusomme danske hekseprocesser.

»Man kan se en skulptur af Skeel knæle fromt i Ribe Domkirke. Se den før den bliver vandaliseret af #MeeToo-aktivister.«


Det er godt set af Torben Bramming at hive Albert Skeel ud af mørket og gøre denne adelsmand til hovedperson i sin bog. Han var en særdeles velbegavet fyr, der beherskede en række europæiske sprog og havde fået en fin uddannelse ved udenlandske universiteter, og han var et produkt af en ny europæisk renæssancekultur, der distancerede sig fra middelalderen. Han var desuden en af Christian 4.s drikkebrødre, admiral, en dygtig og frygtløs kriger og medlem af Rigsrådet. Altså en særdeles vigtig mand i sin tid. I Ribe Domkirke er der en skulptur af Albert Skeel, der knæler fromt. (Se den før den bliver vandaliseret af #metoo--aktivister!) Hvordan kan det være, at denne gudsfrygtige og begavede mand stod bag nogle af datidens heksejagters værste excesser?

Heksene i Macbeth

Torben Bramming begynder sin bog med at spørge, hvorfor disse hekseprocesser startede i 1400-tallet og fortsatte i 1600-tallet og ikke eksisterede før da? Og hvorfor de stoppede omkring år 1700? Han følger Albert Skeels karriere som en af Christian 4s trofaste folk, og han følger hans og kongens rejse til kong James 1. i England, hvor de blev beværtet og så Shakespeares nyskrevne stykke »Macbeth«, hvor der optræder tre hekse. Kong James havde selv forfattet et skrift om hekse og troede fuldt og fast på deres eksistens, og denne tro overtog både Christian 4. og Albert Skeel.

Torben Bramming giver med brug af samtidige kilder en fascinerende skildring af Albert Skeels indsats under krigen mod svenskerne og hans tid som lensherre i Ribe. Han fortæller også i detaljer om hekseprocesserne og den grusomme tortur, som var afgørende for at få dem til at tilstå, og han forklarer hekseprocessernes opståen med, at den europæiske renæssanceelite, der opstod fra 1400-tallet, troede på en magisk verden, hvor hekse truede samfundsordenen.

Albert Skeels i Ribe Domkirke, skulptur frar 1623. Den begavede og fromme mand stod bag nogle af sin tids værste hekseprocesser i Ribe. Foto fra bogen. Fold sammen
Læs mere
Foto: s fra Bogen Folmer Iversen.

Hvorfor stoppede hekseprocesserne?

Da hekseprocesserne endelig stoppede, skyldtes det ifølge Torben Bramming, der bygger sin argumentation på den danske hekseforsker Jens Christian Vesterskov Johansens forskning, ikke en ny tids rationalisme, men modige præsters tilbagevenden til en traditionel bodskristendom, hvor vægten blev lagt på personligt at gøre bod for sine synder og se det onde som en prøvelse sendt af Gud. Man bevægede sig dermed igen bort fra troen på magi og på hekse og trolddom som årsag til naturkatastrofer, sygdom, mærkelige hændelser og andet ondt.

På den måde renser Torben Bramming ud og gør kristendommen mindre skyldig i, hvad der skete mod kvinderne, for det var jo altså blot nogle oplyste renæssancetyper, der forvoldte skaden og ikke kristendommen. »Det er alvorlige, gammeldags kristne, som opdager, at den nye lærdom har bragt ny uvidenhed, grusomhed og overtro med sig,« skriver Torben Bramming. Nye »heksejagter« standses ikke blot med brug af vor sunde rationelle fornuft. Al indsigt  har også en irrationel side. Dét er et vigtigt budskab, og man kan i den forbindelse pege på, at det hudfarve/racismevanvid, der skyller hen over os netop nu, er et eksempel på en irrationel bevægelse, hvor uskyldige bliver anklaget på en måde, der kan minde om 1600-tallets hekesprocesser.

Når kvinder blev forhørt brugte man grusomme torturinstrumenter. Her ses tommelskruer, som bøddelen i Ribe anvendte. i Danmark fremtvang man ikke tilståelser med tortur, som det skete i Tyskland, Frankrig og Skotland, men når den anklagede var dømt som heks, blev hun tortureret til at  fortælle om sine gerninger og medsammensvorne. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere
Foto: s fra Bogen.

Men har Bramming ret?

Problemet er, at Torben Bramming ikke redegør tilstrækkeligt for årsagerne til trolddoms- og hekseprocesserne fra 1400-tallet og frem. Hans forklaring –at det var renæssancens elite, der brød med traditionel kristendom og begyndte at tro på en magisk verden – er ikke nødvendigvis den eneste og nok heller ikke den bedste. Andre historikere har anført, at med protestantismen fik man to konkurrerende religioner, der begge brugte hekseprocesserne til at styrke deres position blandt de uvidende befolkninger.  Andre historikere har peget på de mange naturkatastrofer, sygdomme og krige, der fra 1400-tallet lagde lande øde og styrkede behovet for at forklare ulykkerne med overnaturlige kræfter.

Læser man det britiske leksikon Encyklopedia Brittanica, er værket meget forsigtigt med at fastslå årsagerne. Opslagets forfattere peger dog på, at kampen mellem protestanter og katolikker satte den personlige religiøsitet i centrum.  Dermed var der åbnet op for at dømme den enkelte som »god« eller »ond«, ligesom tendensen til pålægge den enkelte og ikke samfundet skyld for ulykkerme blev øget.

Samme opslagsværk er også uenig med Torben Barmming i årsagerne til hekseprocessernes ophør, som ifølge værket skyldtes, at retterne blev centraliserede og professionaliserede, så der blev lagt sørre vægt på beviser og mindre vægt på tortur.

Sådan risikerede danske hekse at blive brændt på bålet. Her er det en henrettelse i Amsterdam 1571. Illustration: Jean Luyken, 1686. Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Unknown.

Det er Torben Brammings bog svaghed, at han ikke diskuterer disse årsager, men lader ideologien løbe af med sig, fordi hans interesse er at rense kristendommen. Men på andre måder er bogen fremragende. Den er særdeles velskrevet og giver et indgående billede af Albert Skeel og hans tid. Den er desuden provokerende for en nutid, hvor man gerne bilder folk ind, at en fremadskridende oplysning udrydder de sidste rester af overtro. Som vi ser det netop i vores tid, hvor hudfarven får lov til at spille så stor en rolle, som den gør, kan det modsatte jo godt være tilfældet.

Heksene og den perfekte hofmand. Albert Skeel og den magisk-religiøse renæssance
Forfatter:
Torben Bramming. Pris: 300 kroner Sider: 328  Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag