Jeg vil gerne opleve
kunstnere behandle det, der sker i Danmark lige nu. Hele debatten om terror, ytringsfrihed og integration ville jeg gerne se behandlet i kunstnerisk form. Jeg er sikker på, at det vil ske på et tidspunkt, og jeg er spændt på at se resultatet. Det er en vigtig del af den offentlige samtale, at kunstnere eller forfattere blander sig på den særlige måde, de nu kan gøre det.

Jeg vil gerne møde
prins Henrik. Jeg kender ham jo ikke, men jeg synes, at han er en helt unik karakter. Jeg har indtryk af, at han er et af de mest excen-
triske mennesker i Danmark – og det er ikke negativt ment. Han har en unik position og livshistorie, og den excentricitet er især initeressant, når man holder ham op mod den meget konventionelle verden, han færdes i.

Jeg gider ikke
være vred, hvis jeg kan undgå det. Vrede er en utrolig udgift i det følelsesmæssige regnskab og det er meget energikrævende at være vred. Nogle siger, at vrede er noget, man skal få ud. Jeg tror omvendt, at vrede er en selvforstærkende følelse og at man skal passe på med at give den for meget plads.

Jeg sætter pris på
venlighed, generøsitet, omsorgsfuldhed og humoristisk sans. Mennesker med humor har en fleksibilitet i deres tankevirksomhed, som gør dem nemme at være sammen med. De har som regel et nuanceret blik på sig selv, og det gør dem nemme at omgås.
Og så er det også dejligt at have det sjovt!

Det bedste råd
jeg har læst, er godt for et utålmodigt menneske som mig: Husk, at de største bedrifter er dem, der tager den længste tid. Det kan jeg virkelig forholde mig til: Det kræver tålmodighed og stamina at overkomme livets besværligheder og at udrette noget, der virkelig er værdifuldt.

Min største last
er, at jeg stadig, som et af de sidste mennesker i Danmark, ryger. Jeg er så træt af det, og jeg vil så gerne holde op. Jeg har holdt op i flere omgange, bl.a. da jeg var gravid og da min datter var lille, men jeg fik travlt og blev stresset, og så kravlede cigaretterne tilbage i munden på mig. Jeg ville utrolig gerne holde op, og jeg har prøvet alverdens ting, men jeg er ufattelig afhængig af det lort.

Sidst, jeg gjorde nogen glad
var i morges, da jeg serverede morgenmad på sengen for min trætte, syvårige datter. Hun kom lidt sent i seng i går, fordi vores godnatlæsning trak ud. Jeg læste Bjarne Reuters »Ridder af skraldespanden« for hende, og den var så god, at jeg måtte læse den færdig i går. Det er dejligt at opleve, at de bøger, der betød noget for mig som barn, også betyder noget for min datter.

Jeg vil gerne rejse til
så utrolig mange steder. Jeg har ikke haft råd til at rejse i mange år, og jeg har ikke været på mange naturferier i mit liv, så det ville jeg gerne prøve. Trekke i bjerge, vandre i skove eller sejle. Noget med store naturoplevelser.

Det næste jeg køber
er til aftensmaden. For nogle år siden traf jeg en principbeslutning om kun at spise økologisk, og det betyder, at hvis jeg ikke har råd til at købe økologisk kød, så får vi ikke kød den dag. Det har givet mig bedre samvittighed og gjort det nemmere at købe ind, fordi der ikke er helt så meget at vælge imellem. Til gengæld er det meste økologiske af god kvalitet. Jeg ved ikke, om jeg kan mærke det på mit helbred, men vi er sjældent syge herhjemme.

Min kæreste ejendel
eller en af dem, er en guldring med en diamant i, som var min tiptipoldefars. Han var feltlæge i 1864 og familiehistorien lyder, at han opererede en tysk officer. Efter krigen modtog han et par guldmanchetknapper formet som hænder, der holder en diamant. Da den ene manchet ring blev væk, blev den anden lavet om til ringen, der har været i min families eje lige siden. Faktisk er den ikke særligt køn, men historien er god.