Kunstig intelligens kan ændre vores forståelse af at skrive

Kan en computer skrive som forfatteren George Orwell, og er der i fremtiden brug for journalister? Ny teknologi inden for kunstig intelligens kan ændre måden, vi skaber både fiktion og fakta på.

slo 5BO0XK34.JPG
George Orwell skrev i 1949 den dystopiske fremtidsroman »1984«, hvor fortiden konstant ændres, så den passer ind i den dagsorden, Partiet, der er ledet af Big Brother, har lagt for dagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRYDKJÆR HENRIK

Plotter man første sætning fra George Orwells fremtidsroman »1984« ind i den nye tekstgenerator kaldet GPT2, vil den analysere sig frem til, hvordan næste sætning skal lyde.

Men GPT2s kundskaber stopper ikke ved Orwells tekst, for den kan også generere journalistisk lignende artikler, som formidler informationer om nyheder og med »citater« fra rigtige mennesker.

Problemet er blot, at GPT2 ikke fortsætter Orwells første linje, som han selv gjorde tilbage i 1949, men i stedet skriver sin egen version. Det samme gælder artiklernes indhold, hvilket mildt sagt åbner op for en større grad af fake news.

Det orwellske fremtidsunivers, hvor »Ministeriet for Sandhed« omskriver fortiden, så den passer til fremtiden, er måske ikke længere blot en dystopi, men en mulig morgendag.

Morten Hesseldahl, direktør Gyldendal

»Det er et surrealistisk scenarie, at en maskine skulle kunne skrive med samme substans, som menneskelig bevidsthed kan.«


Research tilbageholdes

Nonprofit-virksomheden bag GPT2, OpenAI, der arbejder med kunstig intelligens, har ganske atypisk valgt at tilbageholde den research, som ligger bag udviklingen af tekstgeneratoren. Det har de gjort, fordi den ifølge dem selv er så god og risikoen for misbrug så høj, at den er for farlig at frigive. Det skriver The Guardian.

OpenAI, der blandt andet er støttet af entreprenøren Elon Musk og LinkedIn-direktøren Reid Hoffman, »frygter potentielt misbrug« af teknologien, og derfor ønsker virksomheden at give sig selv mulighed for at undersøge de konsekvenser, som GPT2 potentielt kan føre med sig.

Maskinen er ikke den første af sin slags, men den adskiller sig ifølge Dario Amodei, som er OpenAI’s researchdirektør, i kraft af dens kapacitet og færdigheder, som gør den i stand til ikke bare at producere, men også oversætte og sammenfatte eksisterende tekst. Derudover formår den også i højere grad at have korrekt syntaks samt at holde fast i emnet, som teksten skal handle om.

Menneskelig bevidsthed kan ej erstattes

Morten Hesseldahl, der er administrerende direktør for Gyldendal, ser dog ikke for sig, at maskiner foreløbigt vil overtage journalisters og forfatteres virke.

»Det er et surrealistisk scenarie, at en maskine skulle kunne skrive med samme substans, som menneskelig bevidsthed kan. En roman er ikke blot en tekst, men derimod en samtale mellem forfatter og læser. Det er et intimt rum – et møde – som ikke kan skabes uden interessen for det bankende hjerte, der har skrevet ordene,« siger Morten Hesseldahl.

Peter Sandøe, der er professor i bioetik ved Københavns Universitet, fortæller, at der for ham at se som sådan ikke er noget nyt over det, som GPT2 kan. Det nye er omfanget og hastigheden, maskinen kan gøre det i.

»Der er ingen tvivl om, at en maskine som denne i de forkertes hænder er problematisk. Dog er der også mange muligheder i teknologien, som kan være en stor hjælp for sprogligt udfordrede mennesker. Samtidig kan det tænkes, at der er smart markedsføring i at iscenesætte produktet, som værende for farligt til at blive frigivet,« siger Peter Sandøe.