Kunsten at rykke sig selv op med Rode

Sundhedsvejleder og tidligere køkkenchef Thomas Rode har flere gange lagt sit liv om og formår hurtigt at flytte sig i sine nye rammer. Det gælder om at mærke godt efter – og at turde gå hele vejen.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Thomas Rodes nyeste passion er træning i havet.
Læs mere
Fold sammen

»Her bor en stenaldermand«, står der malet med grønne bogstaver på en håndfladestor sten i Thomas Rodes entré.

Der ligger den blandt sandsække, røde 25 kg-vægtskiver og en slæde af støbejern. Og foran døren i opgangen står et par kettlebell-vægte, så ingen er i tvivl om, at man har ramt den rigtige etage.

Gennem de seneste år er mange kommet til at kende den tidligere Michelin-kok fra Kong Hans’ Kælder i København som fortaler for funktionel træning og stenalderkost. Som en person, der forsager sukker og uden skrupler bunder et glas andefedt på TV for at modgå årtiers fedtforskrækkelse. Gerne i bar overkrop eller med et dødt dyr over skulderen.

Og det er da også en rask mand, der byder velkommen til lejligheden med udsigt over Rosenborg Slot. Håndtrykket er fast, og selv om de mørke krøller så småt er ved at antage samme farve som den grå kasket, han har på, emmer hele 46-årige Thomas Rodes krop af ungdommelig energi. Med målrettede bevægelser pakkes BMWen med træningsudstyr fra entréen plus et par svømmefødder, inden turen går nordpå mod Thomas Rodes sommerhus.

Hans nyeste hobby foregår i havet, og Thomas Rode mener, at det aldrig er for sent at kaste sig ud på dybt vand og nye begyndelser.

»Jeg har altid været fysisk, men decideret at gøre det, som jeg gør nu med min træning, kom først sent i mit liv. Altså, jeg har aldrig dyrket sport. Det har ikke interesseret mig. Hvis jeg var gået i gang tidligere, ville jeg måske havde fået mere ud af det. Men så ville jeg heller ikke have oplevet transformationen på samme måde. Været lige så nysgerrig og glad for den,« siger Thomas Rode med karakteristisk hæs stemme.

Sagen er nemlig, at Thomas Rode langtfra altid har levet efter stenaldermandens skabelon. Indtil slutningen af 00erne kunne han snildt finde på at supplere sine lange arbejdsdage med en diæt af kaffe, smøger og matadormix. Men da han efter en skilsmisse fandt sammen med sin nye kone, Thilde Maarbjerg, kastede han et kritisk blik i spejlet og besluttede sig for at starte på en frisk.

Med et spring, der altså har kastet både bøger og foredrag af sig, og som på relativt kort tid katapulterede Thomas Rode ind i danskernes bevidsthed som ambassadør for crossfit og stenalderkost.

All in

Selv er Thomas Rode godt klar over, at hans livsstil for nogle kan virke både frelst og fanatisk. Han understreger, at han ikke lever helt så stringent og asketisk, som de fleste måske tror. Men erkender også, at han nok går længere end de fleste.

»Det ligger til mig at gå all in. I en periode gik jeg fuldstændig ind på motorcykel og ræsede rundt så meget, jeg kunne, når jeg ikke arbejdede. På samme måde er jeg gået fuldt ind på træningen. Og selv om man selvfølgelig kan overdrive, og jeg skal lægge bånd på mig selv for ikke at gå amok, er det trods alt en sundere interesse,« siger Thomas Rode.

Hans neongrønne kondisko finder koblingen og gasser BMWen op.

»Jeg føler, at jeg har fået meget igen for min investering. Rent fysisk flytter man proportionerne rundt på kroppen og får komplimenter af omgivelserne. Men for mig er det allerstørste de mentale forandringer, det har givet. Jeg har fået et meget større overskud og overblik.

På den måde katalyserede Thilde og mit valg, at jeg begyndte at agere og tænke radikalt anderledes over tingene. Med alt det her stenalderkost, sundhed og træning. Så det kan godt betale sig at sige »nu starter jeg kraftedeme på en frisk«. Man er bare nødt til at beslutte sig for, om man virkelig gør det.«

Furerne i panden bliver en smule dybere.

»Med nytårsforsæt er det jo det samme hvert eneste år. Der er desværre så mange nosseløse mennesker i det her land, at det kun lige holder en uge eller fjorten dage. Så bliver det for ubekvemt, for ubehageligt, og så læser de lige i et blad, at der er en smutvej, hvor de kan slippe for at gøre noget. Og det allerdummeste, man kan bilde mennesker ind, er, at man kan opnå noget uden at gøre en indsats. For det kan ikke lade sig gøre.«

Mærkede sig selv på tænderne

Bilen triller ind i carporten i Thomas Rodes sommerhus. Også her byder en kettlebell velkommen. Efter et kort stop er udstyret i bagagerummet beriget med en våddragt, og kursen sættes mod stranden, hvor Thomas Rode skal mødes med en træningsmakker.

Thomas Rode prioriterede sin nye livsstil højt og forfulgte den ved siden af sit hverv som køkkenchef på Kong Hans’ Kælder. Han oplevede, at træningen gav en følelse af at have flere timer i døgnet, og med en arbejdsdag, der let kunne løbe op i 10-14 timer, var det også vigtigt at få andre input end fra restauranten.

»Mange tror jo, at jeg i en periode har lukket ned for mit normale job, når jeg for eksempel lavede TV. Men jeg har lavet begge dele samtidig, så min arbejdsdag blev bare længere. Ikke fordi jeg regnede med, at jeg på sigt skulle arbejde med den funktionelle livsstil, men bare fordi, jeg altid har haft lyst til også at lave andet end Kong Hans.«

Thomas Rode var først og fremmest køkkenchef, og hver dag mærkede han sig selv efter på tænderne. Spurgte sig selv, om lysten stadig var der. I næsten 18 år var svaret ja, men en dag i august sidste år kiggede Thomas Rode og Thilde Maarbjerg, der også var ansat på Kong Hans, på hinanden. De var enige om, at de begge skulle prøve noget nyt.

»Beslutningen kom meget hurtigt. Efter at have brummet i nogle dage, blev vi enige om at skulle lave noget andet. Vi var hverken sure eller kede af jobbet, vi havde bare lyst til at ryste posen og se, om der skulle være andre muligheder her i livet, som kunne være sjove at forfølge. Vi vidste, at vi gerne ville beskæftige os mere med vores vinkel på sundhed, men havde faktisk ikke rigtig noget i pipelinen. Og det var netop meningen. At se, hvad der ellers bød sig.«

At gøre sig umage

Sammen startede parret foredragsvirksomheden Rode & Maarbjerg, og Thomas Rode opdagede, at hans offentlige optræden om stenalderkost og funktionel træning havde båret uventet frugt. Når han ringede til mulige samarbejdspartnere, var de med det samme klar over, hvad han stod for. På både godt og ondt fik han derfor hurtig tilbagemelding på, om der var interesse eller ej.

Og selv om han kortvarigt vaklede, da lønreserven var ved at slippe op, gav strategien om at kaste sig ud på dybt vand pote. For nylig blev Thomas Rode ansat som sundhedsvejleder på Kurhotel Skodsborg med ansvar for kost og træning for stedets patienter og gæster. Her kan han udbygge sin passion for træning med stadigt mere faglighed.

»Det er i den grad også en ny begyndelse på resten af mit liv. Et helt andet regi end det, jeg har arbejdet i de sidste 30 år. Pludselig er jeg ikke længere selv chef, men har to over mig, og skal prøve at finde vej og agere i det. Al den autoritet, myndighed og rygrad, jeg har oparbejdet gennem årene, må jeg trække væk og bare være ydmyg over for at lære igen. Jeg føler mig i den samme situation, som da jeg var kokkeelev. Med nogle mennesker, der har så meget styr på det, de kan, og hvor jeg er novice,« siger han.

»Det kan være enormt hårdt, men også sindssygt stimulerende mentalt. Og meget tilfredsstillende, når man så rammer rigtigt. Jeg har masser af udfordringer, men jeg ser dem alle sammen positivt. Det er led i en ny udvikling.

Det er fantastisk at blive rykket op med rode og skulle gøre sit allerbedste, for at rødderne igen skal ned og finde ny næring. At man simpelthen er nødt til at gøre sig umage, at gøre sig fortjent til sit værd. Det er i den grad benzin til igen at springe ud i nye projekter. «

Knib balderne sammen

Den energi bruger Thomas Rode i øjeblikket på at afslutte endnu en bog om kost, samt på en produktserie, hvor han udover køkkenknive vil fokusere på fødevarer af god beskaffenhed. Heriblandt mørk chokolade og kaffe, men særligt kød og fisk af høj kvalitet og fedtsammensætning til en verden, som efter hans ord »har været fedtforskrækket i 50 år«.

Om det vil lykkes, har han ingen ide om, men mener netop, at det ikke bør være en hindring, når man starter på noget nyt. Og han ønsker at give noget af det overskud, han selv har fået, videre til andre.

»Jeg håber på at inspirere og motivere andre til at prøve at lægge deres livsstil om. Ikke at folk skal blive fuldstændig hardcore stenalderagtige fra den ene dag til den anden, men jeg kan se, at det her nogle gange har en større virkning og giver et større overskud, end folk umiddelbart regner med. Og når folk har overskud, kan de meget bedre overskue at hjælpe andre,« siger han.

»Der er ikke nogen, der går ud og hjælper andre, hvis de selv er klemt på økonomien, har det ad helvede til i deres parforhold og hænger lidt med røven i vandskorpen på deres arbejde. Det kan man ikke overskue. Men ved lige at knibe balderne sammen, kan de fleste relativt let få løftet barren. For nogle kan en kostændring måske give den ekstra energi.«

Og uanset om det handler om kost, træning eller noget tredje, mener Thomas Rode at lektien er universel.

»Det virker som om, at mange går efter den nemme løsning. Men vil man opnå noget, er man nødt til at turde ofre noget. For eksempel synes jeg da også, det er dejligt at spise chokolade. Det er lige så rart for mig som for alle andre. Jeg kan også godt lide cognac og at ryge en cigaret eller en joint. Men hvis jeg gør det hver dag, hænger regnskabet jo ikke sammen. Man er nødt til at finde ud af, hvornår man gør hvad.«

Med sin hånd skærer han gennem luften.

»Vil man have store virkninger og i den grad opleve en transformation, så er man nødt til at gå all in. Så er man nødt til at være hardcore. For så kan man virkelig mærke, at der sker noget. En del af belønningen er jo også at se, om beslutningen bærer frugt. At turde gøre investeringen, turde tage springet og så lade det briste eller bære. Når man springer ud i noget nyt, bør man sige til sig selv »nu gør jeg det kraftedeme« – og så må det simpelthen være sådan, det er.«

Mærk livet

Bilen drejer ind på parkeringspladsen ved Sletten Havn, og Thomas Rode slukker motoren. Han sidder et øjeblik stille, før han fortsætter.

»Man skal huske på, at de beslutninger, man træffer, også er på ens partners, børns og omgivelsers vegne. De afgør, hvordan du i sidste ende lever. Om du bare smider dig i en sofa, mens dit følelsesliv og din partner er ovre i en anden og så lever livet på »mute«, mens dine børn vokser op og flytter hjemmefra. Eller om du tør mærke livet og være et godt eksempel for dine omgivelser. Flere mennesker skulle filosofere lidt over, hvad det egentlig er, deres livsstil genererer. Hele vejen ud. I alle de små ringe, det spreder sig i.«

Thomas Rode mener, at det vil komme både os selv og samfundet til gavn, hvis flere på den måde tager ansvar for deres valg. At hvis noget ikke spiller, er man nødt til enten at få det til at gøre det – eller at finde ud af, hvad der så skal ske. Som da han stoppede på Kong Hans. Eller da han forlod sin første kone.

»Det var jo grænseoverskridende og fuldstændig rædselsfuldt at komme til erkendelsen af, at jeg ikke længere skulle være sammen med min kærlighedspartner gennem mange år og moderen til mine børn. Men jeg traf en beslutning om, at jeg hellere ville være en rigtig god eksmand og skilsmissefar end en dårlig mand og far – vel at mærke et par år, inden jeg fandt sammen med Thilde. Dengang vidste jeg heller ikke, hvordan det ville spænde af, før jeg lod bomben falde, men jeg havde mærket efter længe og følte, at det var det rigtige.«

Han kigger lidt ud over det stille hav og smiler så.

»Jeg er fuldstændig ude over stepperne med træning i havet for tiden. Forleden dag var der mega bølger. Mega. De skyllede både maske og snorkel af, og vi måtte svømme ind i havnen for at træne. Det lyder let ekstremt og frømandsagtigt, men var i virkeligheden ret udramatisk. Når man først har dragten på og har været derude, finder man ud af, at det ikke er så koldt og voldsomt, som man skulle tro,« siger han.

»Vi bor i et land, der er omgivet af vand, og paradoksalt nok er de fleste kun i et par gange om året. Men med en så simpel ændring som at tage en neoprendragt på, kan man være derude året rundt.

Når det stormer, er mørkt eller regner, tænker man let »det gider jeg simpelthen ikke«. Men når du halvanden time senere står i bar røv og mave og kigger ud over vandet, mens du klæder om, er dejlig varm og ved, at du gjorde det – så nyder du det.«

TV: Se Thomas Rode fortælle om at træne i havet. Og om hvorfor man en gang imellem skal bevæge sig ud af sin konfortzoneog ud på dybt vand: