Kunstanmelder: »Monumentalt hykleri« at lukke berømt kunstners fluedræbende værk

Det er kommet frem, at kunstneren Damien Hirsts værk »A Hundred Years« blev lukket ned, fordi det var i strid med den tyske dyrevelfærdslov. Berlingskes arkitekturredaktør Holger Dahl er ikke imponeret over hverken museet eller de tyske myndigheder.

Den engelske kunstner Damien Hirst er ifølge Sunday Times Storbritanniens rigeste kunstner med en formue på knap tre milliarder kroner. Arkivfoto: Stephane de Sakutin/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et kunstværk, der tilsyneladende skulle problematisere brugen af lys til at dræbe insekter, blev standset, fordi det dræbte fluer. Fluer hører nemlig også – delvist – under den tyske dyrevelfærdslov.

Ifølge Holger Dahl, arkitekturredaktør og kunstanmelder på Berlingske, er lukningen dog et udtryk for »monumentalt hykleri«. Ham vender vi tilbage til.

Værket hedder »A Hundred Years«, og det blev skabt af Damien Hirst i 1997. Hirsts værker kredser ofte om døden, og han er en af tidens mest populære (og rige) kunstnere. Han blev først berømt for en serie værker, hvor døde dyr – blandt andet en haj, et får og en ko – var præserveret i formalin.

»A Hundred Years« består af to gennemsigtige kasser. I den ene kasse bliver der udklækket fluer. I den anden kasse, hvortil der er adgang, findes en lampe, der tiltrækker fluerne. Hvis fluerne flyver hen til lampen, bliver de brændt ihjel af elektrisk strøm.

Værket blev lukket, efter at dyrerettighedsorganisation PETA indgav en klage over kunstværket. Det skriver kunstmagasinet Hyperallergic. Kort inden denne artikels deadline oplyste museet til Berlingske, at det en eller to måneder inden klagen fra PETA allerede var holdt op med at tilføje flere fluelarver til værket.

»At dræbe dyr har intet med kunst at gøre. Det viser bare arrogancen blandt mennesker, der bogstaveligt talt ikke vil stoppe med noget af hensyn til egne interesser,« sagde en PETA-repræsentant ifølge Hyperallergic.

Mekanismen er den samme som i de insektlamper, man kan købe i ethvert byggemarked.

Fluedrab kræver rimelig grund

»The Beheading of John the Baptist« fra 2006 er et af Damien Hirsts værker – her udstillet på Gagosian King's Cross Gallery. Værket består af en død ko skåret i to dele og nedsænket i formalin. Arkivfoto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Men ifølge Kunstmuseum Wolfsburg skulle værket netop gøre opmærksom på den slags insektfælder, som er udbredte i hele verden, oplyser det til Berlingske i en e-mail.

Det var dog ikke argument nok for den lokale dyrevelfærdsmyndighed i Wolfsburg, som gav museet en mundtlig advarsel.

Advarslen skyldes den tyske dyrevelfærdslov, hvori der står, at »man ikke må forårsage betragtelig smerte, lidelse eller skade på et dyr uden rimelig grund«, forklarer dr. Barbara Felde, der er advokat og næstformand i Deutsche Juristische Gesellschaft für Tierschutzrecht, det tyske juridiske selskab for dyrebeskyttelsesjura, til Berlingske.

»Og død er skade,« udtaler dr. Felde til Berlingske.

Arkitekturredaktør Holger Dahl siger, at man generelt kan sige, at kombinationen af kunst og levende dyr er en farlig og kontroversiel blanding, der ofte falder ind i den lidt kitschede og billige effektjagende genre.

»Der er jo noget lidt drabeligt over det,« siger Holger Dahl, som kun kan nævne to vellykkede værker, hvor dyr og kunsten er blevet blandet. Det ene er dansk.

»Helt latterligt« hundehvalpedrab

Kunstneren Marco Evaristti udstillede i 2000 de meget omtalte guldfiskeblendere. Arkivfoto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Ifølge Dahl balancerer Damien Hirst lige på grænsen mellem det kitschede og det finkulturelle, og han kan kun nævne to eksempler på finkulturelt vellykkede brug af dyr i kunsten.

Bjørn Nørgaards berømte hesteofring i 1970, hvor en hest blev slagtet af en slagter og siden fordelt i 115 syltetøjsglas for at protestere mod Vietnamkrigens meningsløse vold, er det ene.

Den tyske konceptkunstner Joseph Beuys »I Like America and America Likes Me« fra 1974, hvor han opholdt sig inde i et galleri i New York med en prærieulv, er ifølge Dahl det andet eksempel på finkulturel brug af dyr i kunst.

»Men når det går galt, bliver det ofte kitschet eller dårlig kunst. Se på guldfiskene i blenderen og det helt latterlige projekt, hvor Michael Brammer slog hundehvalpe ihjel og fik dem udstoppet, som med rette gjorde folk rasende. Man vil udstille det, at vi slår dyr ihjel hele tiden, men det kan man jo bare kigge ned i køledisken i Irma og se ved selvsyn,« siger Holger Dahl.

Men hvad ville flueværket vise? For at forklare det, må vi forbi udstillingens navn og hensigt.

Ikke fluernes herre

Værket indgik i en udstillingen »Macht! Licht!« – på dansk: »Kraft! Lys!« – som udforsker brugen af kunstigt lys. Udstillingens titel kan dog også, hvis man fjerner det midterste udråbstegn, opfattes som et imperativ, altså »Lav lys!«, og er ligeledes et ekko af Goethes berømte sidste ord: »Mehr Licht!« (mere lys).

Meningen med udstillingen var at belyse, at kunstigt lys muliggør menneskelig udvikling og kultur, men samtidig kan bruges til at »manipulere, overvåge, ekskludere eller endda ødelægge«, oplyser museet.

Udstillingen var kurateret af Kunstmuseum Wolfsburgs leder, Andreas Betin, for hvem fluernes rettigheder kom som en overraskelse.

»Vi troede ikke, at fluer hørte under dyrevelfærdsloven,« har museumsdirektør Betin ifølge Der Spiegel udtalt til Braunschweiger Zeitung.

Dr. Barbara Felde siger, at fluer ganske rigtigt hører under den tyske dyrevelfærdslov. Det kan dog ikke udløse en dom, når skaden forårsages på hvirvelløse dyr som fluer, men myndighederne har dog mulighed for at udskrive en administrativ bøde.

Advokat: Folk burde heller ikke slå fluer ihjel derhjemme

Alligevel er Barbara Felde enig med PETA og enig i, at værket skulle lukkes. Hun mener heller ikke, at folk burde bruge den slags insektdræbere, som værket benyttede.

»At en flue er inde i nogens hjem, er ikke en rimelig grund til at slå den ihjel. Især fordi, der er nemme måder at holde fluer ude af lejligheden på. Efter min mening er det på tide, at folk tager dyrevelfærdslovgivningen alvorligt og holder op med at dræbe hvad som helst, der måtte irritere dem,« siger Barbara Felde.

At værket netop skulle problematisere den slags insektdræberi, er ikke et argument, mener Barbara Felde.

Jeg synes, at kunstnere skal respektere dyr og ikke vise perversiteten i at dræbe ved at dræbe dyr. Det er ikke kun en flue, det er et dyr, og mennesket bør ikke bestemme over liv eller død,« udtaler hun.

Men Holger Dahl mener alligevel, at både museet, PETA og Wolfsburgs myndigheder hidser sig for meget op over for lidt.

Skal man også stoppe med at køre i bil og spise brød?

»Hykleriet er jo monumentalt. Det er det mest åndssvage ved det. Man skrider ind over for nogle fluer, men hvad med de millioner og atter millioner af burhøns, svin og andre dyr, der lever under kummerlige forhold – dels for vores overlevelse, men også blot for vores fornøjelses skyld,« siger Holger Dahl og fortsætter:

»Man kan jo ikke køre gennem landet, uden at slå fluer ihjel med sin forrude. Så burde man også holde sig fra biler, busser og tog. Enhver bagerbutik har sådan en fluelampe, skal man så også holde sig fra brød? Det giver simpelthen ingen mening.«

Udstillingen i Wolfsburg lukkede 10. juli, så man kan altså ikke længere se det nu slukkede værk.

Til gengæld har Arken i Ishøj en samling af Damien Hirsts værker, inklusive værket »Kærlighedens paradoks (overgivelse eller autonomi, adskillelse som en forudsætning for forening)«, der består af to halvdele af en ko nedsænket i hver sin formalintank.