Kun 80 har fået samme ære på 230 år – nu er det den første sorte kvindes tur

Josephine Baker var sanger og skuespiller, men kæmpede også for Frankrig under Anden Verdenskrig. Nu får hun Frankrigs måske mest fornemme posthume ære.

Det vakte bestyrtelse – og var stærkt populært – da Josephine Baker optrådte delvist afklædt på Dagmarteatret i 1928. Billedet her er fra filmen »Prinsesse Tam Tam« fra 1935. Fold sammen
Læs mere
Foto: NF/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Panthéon i Paris' femte arrondissement er 80 af Frankrigs mest betydningsfulde borgere begravet, men langt størstedelen af dem er mænd.

Snart tippes vægten en anelse, for Josephine Baker (1906-1975) er den næste, som bliver æret i mausoleet ved siden af folk som forfatteren Victor Hugo og menneskerettighedsforkæmperen og nobelprisvindere René Cassin. Hun bliver den første sorte kvinde, der får en plads i mausoleet. Det skriver The Guardian. Hendes jordiske rester bliver dog liggende i Monaco, hvor hun døde og blev begravet.

Amerikansk-franske Josephine Baker var sanger, danser, skuespiller, modstandskvinde og borgerrettighedsaktivist. I Danmark er hun mest kendt for, da hun i 1928 satte København på den anden ende, ved at synge iklædt kun et bananskørt i en sommerrevy på det daværende Dagmarteater.

Bananskørtdansen var banebrydende, men mødte stor modstand fra blandt andre Indre Mission og Jyllands-Postens daværende anmelder med signaturen Th.F. Sidstnævnte anmeldelse kan læses i en ældre artikel i Information, men anmelderen stillede spørgsmålstegn ved, om Baker overhovedet kunne kaldes et menneske.

 

Josephine Baker deltog i modstanden mod Aksemagter under Anden Verdenskrig. Billedet er taget efter krigen, hvor Josephine Baker fik de franske hædersmedaljer Croix de Guerre og Rosette de la Résistance. Efter Anden Verdenskrig gjorde general Charles de Gaulle (på billedet) hende også til Chevalier af Æreslegionen, som er den højeste grad i den franske fortjenestesorden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto. .

»En sand antifascist«

Uanset datidens kontrovers var Josephine Baker en vigtig skikkelse, som også kæmpede for sorte menneskers rettigheder i det raceadskilte USA, hvor hun nægtede at spille steder, der krævede adskillelse af racer.

»Josephine Baker skal indlemmes i Panthéon, fordi hun er selve inkarnationen af den franske ånd,« står der ifølge den franske avis Le Figaro i en meddelelse fra præsidentboligen Élysée-palæet:

»Gennem denne skæbne, ærer Frankrig en enestående personlighed, der var født amerikaner, men som i kampen, hun førte hele sit liv for frihed og frigørelse, valgte det evige Frankrigs universelle oplysningstid,« skriver Élysée-palæet i meddelelsen.

Baker-familien har ifølge The Guardian arbejdet på at få Josephine Baker indlemmet i Panthéon siden 2013, og en underskriftsindsamling til fordel for kampagnen fik 38.000 underskrifter.

Pascal Bruckner, der er medlem af kampagnen, siger til The Guardian, at »Baker er et symbol på et Frankrig, der ikke er racistisk, i modsætning til hvad nogle mediegrupper mener. Hun var en sand antifascist.«

Det er kun den franske præsident, som kan beslutte at indlemme nogen i Panthéon, og af de 80 mennesker, der ligger der, er der kun fem kvinder. Den senest optagne var også en kvinde; Simone Veil, som var minister, holocaustoverlever og som kæmpede for retten til abort. Veil blev indlemmet i 2018.

Nej til to elskende mænd

Som Berlingske tidligere har beskrevet, var der sidste år i Frankrig megen diskussion om, hvorvidt forfatterne Paul Verlaine (1844-1896) og Arthur Rimbaud (1854-1891), som i deres liv dannede par, skulle flyttes til Panthéon. Det endte med at den franske præsident, Emmanuel Macron, besluttede, at parret skulle blive liggende i deres respektive grave.

Der var to begrundelser for, de to skulle indlemmes. Den ene var, at Rimbaud og Verlaine er to af de vigtigste fransksprogede poeter. Den anden, at det – ligesom i Josephine Bakers tilfælde – ville være et symbol på diversitet.

Josephine Baker var en stor inspiration for Poul Henningsen, som dog ligesom visse af Bakers kritikere led af den fejlagtige antagelse, at sorte mennesker er tættere på »naturen« end hvide. »Hvis Naturlighed kunde læres, brude Mødre sende de unge Piger til Josephine Baker. Hun er en Barnesjæl i Dyreham – er det ikke ogsaa Skildringen af den morderne unge Pige,« skrev PH i Politiken i 1928 i sin anmeldelse af Bakers optræden på Dagmarteatret. Fold sammen
Læs mere
Foto: ukendt/arkivfoto.

»At anbringe disse to poeter og elskende i Panthéon ville have en betydning, som ikke kun er litterær og historisk vigtig, men også dybt relevant i nutiden,« udtalte kulturminister Roselyne Bachelot sidste år til magasinet Le Point.

Men en efterkommer af Rimbaud var imod forslaget om at indlemme de to herrer sammen, og det samme var også organisationen Les Amis de Rimbaud (Rimbauds Venner).

»Jeg ønsker ikke at gå imod ønskerne fra familien til den afdøde. Arthur Rimbauds jordiske rester vil ikke blive flyttet,« skrev præsident Macron til familiens advokat ifølge det franske nyhedsbureau AFP.