Kulturkommentar: I 1879 åbnede et af verdens ældste arbejderforsamlinghuse i København. Nu er det blevet renoveret

Arbejdernes forsamlinghus i Rømersgade i København er det næstældste eksisterende forsamlingshus i verden. Det historiske hus har haft berømte gæster som Rosa Luxemburg, Lenin og Nelson Mandela. De talte i den festsal, der netop er blevet renoveret i en tid, hvor arbejderbevægelsen fylder 150 år, skriver Berlingskes Bent Bludnikow i denne kommentar.

Dansk Skrædderforbund holder kongres i forsamlingsbygningen 1926. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arbejdermuseet
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Socialistisk Internationale i 1910 holdt møde i København, troppede alle stjernerne fra bevægelsen op. Her var Lenin med fipskægget og Rosa Luxemburg, der var en ganske lille, haltende kvinde med en utrolig karisma.

De holdt begge taler i arbejdernes forsamlingshus' festsal til dundrende bifald. Lenin blev få år senere revolutionens leder i Rusland, og indledte terrorregimets undertrykkelse af alle oppositionelle.

Den lille Rosa var af en helt anden støbning. Hun var politisk radikal og tog afstand fra en reformistisk politik, men hun var et fritænkende menneske og hadede totalitær tankegang. Hun blev brutalt myrdet i Berlin i 1919 af højreradikale, og hendes lig blev smidt i en af Berlins kanaler.

Man mindes hende, når man står i Arbejdermuseets nu nyrenoverede festsal, hvor hun få år før sin død talte.

Rosa Luxemburg var blandt de mange kendte og senere vigtige socialistiske ledere, der kom til Købehavn i 1910. Hun kom til arbejderbygningen i Rømersgade. I 1919 blev hun myrdet og hendes lig smidt i en af Berlins floder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arbejdermuseet.

Slaget på Fælleden

Arbejdermuseet i Rømersgade er en af Københavns fine historiske bygninger. Arbejderbevægelsen, der havde været nødsaget til at forsamles i kroer og dansesaloner, havde brug for et forsamlingshus.

Myndighederne så med mistro på den voksende bevægelse, og det førte i 1872 til voldsomme sammenstød mellem politi og arbejdere på Fælleden, et dengang ubebygget område på Nørrebro, hvor mange demonstranter og arbejdere blev såret, men hvor ingen blev dræbt.

Man startede derefter en indsamling for at få et forsamlingshus, og i 1879 indviede man huset i Rømersgade. Det er i dag det næstældste arbejderforsamlinghus i verden, og kun det i Melbourne i Australien kan prale af at være ældre. Huset rummede foruden festsalen også mødelokaler og fagforeningslokaler.

Socialdemokratiet blev stiftet i 1889 og var medlem af 2. Internationale, der var en samling af de socialistiske partier i verden. For at springe tilbage til Lenin og Rosa Luxemburg var det i dette regi, at København blev skueplads for den internationale socialistkongres i 1910.

Socialistkongressen 1910 på udflugt. Blandt de mange berømtheder var Angelica Balabanoff, der ses yderst til venstre. Hun fik et eventyrligt liv og blev blandt andet politisk leder i Italien, hvor hun kendte Mussolini godt, mens han endnu var socialist. Hun skrev, at han var en skrækkelig personage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arbejdermuseet.

I programmet for kongressens mange deltagere blev der plads til en udflugt, hvor de delegerede mødtes i Nyhavn, hvorfra to små dampere sejlede dem op til Skodsborg Badehotel. Gæsterne havde en forrygende dag, ifølge tidens dagblade, men det vakte de borgerlige mediers forundring og moro, at de revolutionære blev beskænket på det fine Skodsborg hotel.

Arbejderbevægelsen havde endnu medvind, før Første Verdenskrig slog enigheden ihjel, og den russiske revolution kvalte dele af bevægelsen. Men på det tidspunkt var Socialdemokratiet med Stauning i spidsen allerede slået ind på en moderat kurs, der snart skulle bringe partiet til magten.

Socialistkongressen på udflugt til Skodsborg Badehotel 1910. Det vakte den borgerlige presses forundring og moro, at de revolutionære drog afsted til det fine badehotel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arbejdermuseet.

Forsamlingshuset som mødested

Forsamlingsbygningen var mødested for tusinder af københavnske arbejdere. Her var faglige møder og baller, hvor unge mødte hinanden. Det var også her i huset, at den socialdemokratiske leder Hans Hedtoft i husets baggård i september 1943 blev orienteret af den tyske skibsfarts-attaché George Duckwitz om, at en  jødeaktion var på vej.

Duckwitz arbejdede tæt sammen med den tyske nazileder i Danmark, Werner Best. De så sandsynligvis en chance for at redde sig selv ved at advare jøderne gennem Hedtoft. I retsopgøret efter krigen forsvarede de nazistiske ledere sig netop med, at de havde været med til at redde jøderne. De fik alle i sidste ende milde straffe.

Og da Nelson Mandela i 1992 besøgte Danmark kort efter sin løsladelse fra fængsel, bad han om at få mulighed for at holde tale i festsalen.

Eksisterer arbejderklassen endnu?

Der er al mulig grund til at glæde sig over, at den historiske bygning står endnu og som museum er et bevis på, hvor stor betydning arbejderbevægelsen har været for skabelsen af det moderne Danmark.

Tidligere var det en selvfølge at lægge vægt på klasseskel i samfundet og på arbejderklassens vanskelige økonomiske og sociale vilkår. Man talte endda i 1970erne om kvoter for arbejderbørn til videregående uddannelser, og arbejderlitteraturen var i højsædet.

Rødstrømpernes slagord var: »Ingen kvindekamp uden klassekamp«. I dag er denne klasseproblematik væk og kun få taler om arbejderklassen. Det hænger selvfølgelig sammen med, at velfærdssamfundet har gjort forholdene for arbejderklassen – hvis man stadig kan tale om en sådan – væsentlig bedre.

Men også at de nye tider nu lægger vægt på hudfarve og etnicitet samt seksuel identitet og mindre på sociale uligheder. Nu kan rige og magtfulde personer, der er farvede, sorte eller tilhører en etnisk eller seksuel minoritet hævde, at de er ofre.

Det er muligt, at de vestlige samfund vil vende tilbage til fornuften og indse, at socialisterne havde ret til at anskue problemer ud fra en økonomisk synsvinkel og ikke tage udgangspunkt i folks hudpigmentering eller seksuelle identitet.

Indtil da er Arbejdermuseet et væsentlig sted for at erindre folk om arbejdernes kamp og betydning.

Arbejdermuseets store sal er blevet renoveret. Sådan ser salen ud i oktober 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.