Kulturkommentar: At sætte prisen ned på kulturen er »som at tisse i bukserne for at holde varmen«

Det er faktisk ikke prisen på kulturoplevelser, som holder mange danskere tilbage fra at vælge for eksempel et museumsbesøg til, skriver Jane Sandberg.

Arkivfoto. »Det hjælper heller ikke de kulturinstitutioner, som så får et par måneder med halveret entre. Det er lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det bekræfter nemlig den viden, vi trods alt har fra sidste sommer. For da sommerpakken udløb, og vi igen skulle taksere fuld pris, faldt besøgstallene betragteligt,« skriver direktør på Enigma-museet, Jane Sandberg, i denne kulturkommentar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Kan I huske sidste sommer? I ved, dengang vi var oppe og trække luft mellem to nedlukninger, og den sommer, hvor der var udsalg på kulturen. Når vi fik halv pris på kulturoplevelser, var det fordi et bredt udsnit af Folketingets partier vedtog en »sommerpakke«, der sagt på politikerdansk skulle »sætte skub i dansk sommerøkonomi«. Mon ikke regeringen ved lanceringen af pakken også glædede sig over, at en af de barrierer, som den ser for, at kulturen bliver brugt af alle danskere, blev fjernet for en stund: nemlig prisen.

Nu, på tærsklen til en ny sommerpakke, hvor rabat på kultur meget vel igen kan komme på tale, er det vel fair at stille spørgsmålet: Hvordan gik det så med at få nogle af alle dem, der ikke til daglig kommer på kulturinstitutionerne til at tage i døren?

Det absurde svar er desværre: Det er der ingen, der rigtig ved. For pakken kom uden krav om, at vi, der åbner kulturens døre, også lige skulle gøre os den anstrengelse at undersøge, om prisen nu rent faktisk er den forhindring, som mange går rundt og tror. Og på kulturinstitutionerne var der heller ikke nogen, som i skyndingen huskede på at få udformet systematiske brugerundersøgelser.

»Hvis vi igen får en sommerpakke med rabat på kultur, så bør den som minimum indeholde et krav om, at vi indsamler viden, så vi kan blive klogere.«


Det er faktisk ikke prisen på kulturoplevelser, som holder mange danskere tilbage fra at vælge for eksempel et museumsbesøg til. Det viste en undersøgelse, som Nationalmuseet lavede i 2018, og resultaterne bakkes op af erfaringer fra blandt andet Sverige og England.

Det er snarere oplevelsen af, at besøget ikke vurderes som relevant, der får mange til at gøre noget andet. Hvis det skal give mening at besøge et museum, skal oplevelsen selvfølgelig stå mål med den værdi, man har af besøget. Desværre er mange danskere af den opfattelse, at for eksempel museer eller et teaterbesøg kræver tunge forkundskaber. Som flittig museumsgæst skal jeg hilse og sige, at de fleste museer i Danmark er knaldhamrende dygtige til at formidle meget bredt.

Som at tisse i bukserne

Tiderne, hvor studenterhue og abonnement på en avis som denne var adgangsbilletten, er for længst forbi. Og heldigvis for det. Tilbage står, at vi i kulturens verden har været alt for dårlige til at få formidlet netop det budskab.

Stiller man sig i billetkøen til et biografbesøg, kan man hurtigt konstatere, at rigtig mange har både betalingsevnen og villigheden til en kulturoplevelse. Derfor er det en rigtig dårlig idé fra politisk hold at understøtte en fordom om, at kulturoplevelser er alt for dyre ved at sætte prisen ned.

Det hjælper heller ikke de kulturinstitutioner, som så får et par måneder med halveret entré. Det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det bekræfter nemlig den viden, vi trods alt har fra sidste sommer. For da sommerpakken udløb, og vi igen skulle taksere fuld pris, faldt besøgstallene betragteligt.

Hvis vi igen får en sommerpakke med rabat på kultur, så bør den som minimum indeholde et krav om, at vi indsamler viden, så vi kan blive klogere. Dels om, hvorvidt prisen rent faktisk er en barriere, og dels om, hvem det så var, der kom på kulturinstitutionerne, da vi holdt udsalg.