Kulturkommentar: Anders Kirk Johansen selv er ikke problemet. Han er bare en rig mand, der keder sig

Episoden med LEGO-arvingen Anders Kirk Johansen, der kørte sin egen bil i søen, var interessant, fordi den er endnu et eksempel på, at bullshit fylder mere og mere i mediebilledet, skriver Kresten Schultz Jørgensen i denne kulturkommentar.

Det var et tidens tegn, da LEGO-arvingen Anders Kirk Johansen i sidste uge kørte en af sine mange biler gennem isen på en sø, som han har fået anlagt på sit gods ved Vejle. Fold sammen
Læs mere
Foto: Palle Hedemann

Det var et tidens tegn, da LEGO-arvingen Anders Kirk Johansen i sidste uge kørte en af sine mange biler gennem isen på en sø, som han har fået anlagt på sit gods ved Vejle.

Ikke fordi idiotien er et argument for at hæve arveafgiften. Eller omvendt, fordi de rige jo har lov til at spilde deres egne penge.

Nej, episoden var interessant, fordi den er endnu et eksempel på, at bullshit fylder mere og mere i mediebilledet. Alle kommentatorer kommenterede, og historien eksploderede på de sociale medier, hvor Anders Kirk Johansens 27.000 følgere alene på Instagram kunne følge med i både fotos og video.

Vi blev med andre ord spillet, nøjagtig som når tidens andre kendte holder hof for deres følgere, og når nyhedsmedierne løber efter med dækning og forargelse.

Anders Kirk Johansen selv er ikke problemet. Han er bare en rig mand, der keder sig. Ligesom Kylie Jenner, Geggo, Nicklas Bendtner, Linse og Fie Laursen hver især er mennesker, der kæmper for at finde en mening med deres eksistens.

Og ligesom tidens voksende mængde af desperate politiske løsgængere selv tror på alle deres mærkesager.

Min pointe er, at alle de kendte mennesker – fra både kulturliv og politik – i stigende grad er marionetter i den opmærksomhedsøkonomi, der på ganske få år har ændret vores samfund. De og vi bliver spillet af de techgiganter, der har gjort det ekstreme til en handelsvare, og som skubber en bestemt type mennesker foran sig: De influencere og politikere, der mest skamløst opsøger det ekstreme og bizarre.

Prisen betales af os allesammen, hver gang vi klikker. Vi tror, at sociale medier som Facebook og Instagram er gratis. Det er de ikke. Det er bare os, der produktet.

Begrebet opmærksomhedsøkonomi opstod i 1997, da den amerikanske økonom Michael Goldhaber med internettet forudså et »stjernesystem«, hvor kampen om opmærksomhed ville blive altdominerende.

I tidligere samfund stod kampen om jord, arbejdskraft og viden. I dag er handelsvaren opmærksomhed. En eftertragtet og knap ressource, fordi den tid, vi hver især bruger, aldrig kommer tilbage.

Hvis man har brugt tid på Anders Kirk Johansen, der kører en af sine biler i en sø, ja, så er tiden nu engang gået fra alt muligt andet.

Tiden er et nulsumsspil. Og vi blev spillet, som vi bliver det, når vi bruger tiden på de vilde politikere, de dumme rige, de tomme kendte.

Hvilket alt sammen også understreger dilemmaet i denne klumme om en mand, der slet ikke interesserer mig. Jeg er ikke misundelig på Anders Kirk Johansen, og jeg er ligeglad med arveafgiften.

Kresten Schultz Jørgensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Kresten Schultz Jørgensen SH PR-.

Det, der optager mig, er opmærksomhedsøkonomien, og at vi tydeligvis ikke kan undslippe den. Og ja, den underminerer mådeholdet, når alle dyrker den overfladiske opmærksomhed.

Ole Kirk Christiansen, LEGOs grundlægger og Anders Kirk Johansens oldefar, havde ikke behov for opmærksomhed. Han fik som enlig far sine fire børn igennem 1930ernes krise ved at sælge hjemmegjorte taburetter fra dør til dør.

Opmærksomhedsøkonomien er kommet til siden.

Måske er det bedste, vi kan gøre, at forstå dens syge mekanismer. Og så vende opmærksomheden mod dem, der virkelig fortjener den.