Kultur er en bundskraber: »Det er skoler, daginstitutioner og klima, der ligger øverst, og så kommer kulturen«

Der står både svømmehaller, teater for børn og flere penge til kultur blandt kandidaternes ønskeliste til kommunalvalget. Til gengæld er kulturen langt nede på listen, når vælgerne skal sætte deres kryds.

Kulturen er noget af det, der generelt bruges færrest penge på i kommunerne. I Københavns Kommune lover Socialdemokratiet flere penge på kulturområdet, hvis de beholder deres plads på overborgmesterposten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Stæhr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Parkeringspladser, boliger, klima og sundhed. Det skorter ikke på emner, der fylder i slutspurten til kommunalvalget, som er lige om hjørnet.

Det er straks mere begrænset, hvor meget teatre, museer eller kulturen i det hele taget fylder i valgkampen. Og det er langt fra tilfældigt, mener kommunal- og valgforsker Roger Buch, lektor på Danmarks Medie & Journalisthøjskole.

Kulturen står nederst på listen over de områder, der er vigtigst for os på landsplan, når vi skal sætte vores kryds på stemmesedlen.

»Det er skoler, daginstitutioner og klima, der ligger øverst, og så kommer kulturen i bunden. Og det skyldes jo formentlig, at kulturen hverken genererer den store omsætning eller de mange arbejdspladser, når man sammenligner med mange af de andre områder,« siger Roger Buch og påpeger, at kultur er noget af det, der bruges allerfærrest penge på i kommunerne.

»Man bruger peanuts på kulturen. Omvendt betyder det jo også, at det er et område, det ikke giver mening at spare på. Uanset hvad er dilemmaet, at bruger man en million mere på kulturen, er der en million mindre til for eksempel pædagoger, som er noget, borgere i højere grad prioriterer,« siger han.

S lover flere penge​​

Ifølge Roger Buch bør man prioritere kulturen for kulturens skyld, fordi den er vigtig for kommunen, borgeren og identiteten. Ikke fordi den genererer omsætning eller får flere mennesker i job.

»Det er lidt af en myte, at kultur er en god forretning – eller investering,« konstaterer han.

Næste spørgsmål er, hvordan kulturen skal priorities i Københavns Kommune fremover. Det har partierne en række forslag til.

Jonas Bjørn Jensen, politisk ordfører og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget for Socialdemokratiet, mener, at kulturen allerede er højt prioriteret i København.

»Københavns Kommune er den kommune i landet, der bruger flest penge på kultur per indbygger. Derfor vil vi i høj grad fortsætte med byens nuværende kulturpolitik, ligesom vi vil udbygge både de kultur- og idrætsfaciliteter, vi har,« siger Jonas Bjørn Jensen, der blandt andet fremhæver det nye Musikhuset København, som er rykket ind i det gamle bymuseum på Vesterbrogade.

»Der er en udvidelse med en helt ny scene på størrelse med Vega. Vi vil også kigge på at løfte børnebiblioteker,« tilføjer han.

Vil det sige, at Københavns kulturliv har det godt, som det er nu? Der skal ikke bruges flere penge, og det skal ikke prioriteres højere?

»Det bliver prioriteret meget højt i dag, og det er også en kamp at fortsætte det niveau. Men Socialdemokratiet går også til valg på at øge det budget, der går til kultur – det gælder både musikscenen, teaterscenen og festivalsscenen,« siger han og fortsætter:

»Der er ikke nogen tvivl om, at hvis vi kigger nogle år frem, vil man med socialdemokratisk bystyre i København også se, at der bliver brugt flere penge på kulturen, end der gør i dag, « siger han.

I har 11 pejlemærker i jeres partiprogram. Hvor bogstaveligt skal man tage, at kulturen ligger som nummer otte?

»Kultur er en kæmpe mærkesag for os. Pejlemærkerne kan ikke rangordnes, for de hænger sammen. Som det største parti og det overborgmesterbærende parti har vi et ansvar for, at vores program indeholder sammenhængende politik inden for alle områder og i alle geografiske dele. Andre partier er nok mere nicheorienteret og målrettet for dele af byen. Men vi er det største parti og har et helhedsblik for byen.«

København i bunden

​Hos Konservative fremhæver medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Karina Bergmann, at det især er den klassiske kultur og »de kulturbærende institutioner«, som er afgørende for partiet.

»Det er noget, vi ønsker at prioritere ved alle budgetforhandlinger. Vi vægter særligt tilbud til børn og unge såsom Københavns drengekor, teater, indkøb af litteratur til bibliotekerne og udvikling af børneetager på bibliotekerne,« siger Karina Bergmann, som også mener, der er noget at kæmpe for på kirkeområdet.

»I landspolitik har du en kultur- og kirkeminister, men i Københavns Kommune er det ikke noget ressortområde. Det er noget af det, jeg vil arbejde for. For eksempel at kirkerne og menighedsrådene er høringspart i forskellige sager,« siger hun.

På sit personlige valgprogram har hun blandt andet idræt.

»København ligger helt i bund på idrætsområdet. Børn skal ikke bruge tiden på venteliste, de skal ud og være aktive. Her vil jeg især kæmpe for en svømmehal i den gamle remise i Jernbanebyen og svømmefaciliteter i resten af byen,« siger Karina Bergmann.

Kultur til børn

​For Radikale Venstre er der særligt fokus på kulturtilbud til børn, fortæller gruppeforperson og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Christopher Røhl.

»Der er jo en fødekæde, der skal starte et sted, og det er i høj grad oplagt at starte hos børnene. For eksempel ved at vores små storbyteatre kommer ud og lever på byens skoler,« siger Christopher Røhl.

Vil I arbejde for flere penge til kulturen?

»Vi vil gerne arbejde for flere penge til området, men det kræver, at vi ved, hvor og hvad behovet egentlig er, og derfor skal vi først og fremmest være bedre til at få viden om kulturområdet, så pengene bliver brugt godt,« siger Christopher Røhl.

Han går blandt andet til valg på at oprette en afdeling for kulturanalyse i København.

»Jeg ønsker en datadreven kulturpolitik. Med det mener jeg, at vi skal have mere fakta om, hvordan borgernes penge bliver brugt i forhold til kulturtilbuddene. Hvor mange mennesker kommer til forestillingerne og koncerterne? Hvor store er udgifterne til husleje og administrative medarbejdere, og hvor meget bliver brugt på kunstnerisk indhold?« siger han og tilføjer:

»Alle de spørgsmål har vi ikke tilstrækkeligt belyst i dag, og derfor famler vi ofte i blinde i forhold til kulturpolitikken. Det kan vi ikke være bekendt over for borgerne og kulturaktørerne.«

Vigtig for identiteten

Sidder du som borger og er en del af den »minoritet«, der gerne vil bruge flere penge på kultur frem for andre politikområder, har du nu en »unik chance«, siger Roger Buch.

»Det er ildsjælene, som findes i alle grene af kulturen, der i virkeligheden redder kulturen. De findes også politisk i næsten alle kommuner – dem, som synes, at kultur er vigtigere end alle mulige andre ting. Og alle, der brænder for kulturen, kan jo stemme på dem – eller i øvrigt hjælpe med små ting såsom deling af budskaber, materiale eller donationer. Men derfra er det jo op til de politikere, der enten genvælges eller får en helt ny chance.«