Først var der to år med en verdensomspændende coronapandemi.

Men nu er der kommet endnu en krise, som unge mennesker er tvunget til at forholde sig til: Krigen i Ukraine.

Som 19-årige Freya Stendal, der har sin daglige gang på Niels Brock Internationale Gymnasium, siger:

»Det er meningen, at jeg som ung bare skal leve carefree.«

Flere unge bliver dagligt bombarderet med videoer på sociale medier som TikTok, der viser missiler, som ødelægger ukrainske hjem, eller helt almindelige mennesker, der er nødt til at forlade familier for at drage i krig.

Og det kan sætte tankerne i gang.

»Jeg ser virkelig mange videoer på TikTok af helt almindelige mennesker, som bliver forladt ved grænsen af deres familier, og som skal tage våben i hænderne og militærtøj på. De har aldrig prøvet noget lignende før – og så skal de pludselig kæmpe for deres land. Det, synes jeg, er helt vildt,« fortæller Freya Stendal.

Når hun ser videoerne kan hun ikke undgå at tænke på, hvis samme situation skulle finde sted i København, hvor hun hver dag går i skole:

»Jeg vil nok være i den situation, at hvis København blev bombet, så vil jeg være fanget herinde og ikke kunne komme hjem til min familie.«

Men der er også en anden ting, der bekymrer Freya Stendal: Og det er uvisheden.

»I starten med corona vidste vi ikke så meget, men så var der mange eksperter på området, som sagde, hvad folket skulle gøre, og så fulgte man bare de restriktioner. Nu er der ikke rigtig nogen, der ved, hvad der kommer til at ske, fordi Putin er meget utilregnelig,« siger hun.

Det kommer tæt på

Når Berlingske spørger Therese Dalegaard og veninden Nicoline Yde Planck om, hvordan situationen i Ukraine påvirker dem, er der en ting, som står klart.

»Det er enormt skræmmende, hvor tæt det kommer på – også at man bliver eksponeret for det dagligt. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har aldrig levet, hvor der har været risiko for en verdenskrig. Jeg synes, det er vildt så meget, man får lov til at se,« fortæller 18-årige Therese Dalegaard, der henviser til de videoer fra Ukraine, der er på sociale medier.

Er det noget, der påvirker dig?

»Man tænker jo altid, hvis det var en selv,« siger Therese Dalegaard og fortæller, at de i vennegruppen taler meget om den situation, der netop finder sted på ukrainsk jord.

»Vi snakker om, hvor surrealistisk det er, at vi lever i en tid, hvor der er krig i Europa – det har vi aldrig prøvet før. Krig er altid noget, vi har læst om, ellers har vi hørt om, at det sker i Syrien eller Afghanistan. Men nu er det et land i Europa, hvor det er lidt nemmere at forholde sig til. Det er borgere, der minder helt vildt meget om os selv, hvilket gør det mere skræmmende.«

Hos Nicoline Yde Planck er det ikke frygten for en krig i Danmark, som fylder. I stedet fortæller hun, at det er konsekvenserne på længere sigt, som kan gøre hende bange, »fordi det er en trussel mod den frie verden.«

Hun har den seneste tid fulgt med i nyhedsdækningen, mens hun også har kastet et blik på de videoer, som florerer på sociale medier – og det er »især videoerne med børn, der er voldsomme.«

»Jeg så en video med en voksen, der filmede, hvor der kommer et missil flyvende forbi vinduet, hvor man kan se, at det rammer ind i et hus, og så kan man høre et lille barn skrige. Det var lige pludselig meget visuelt, også fordi jeg synes den ukrainske hverdag minder så meget om vores egen. Det er jo også folk, der går i skole ligesom os,« siger hun.

Men selvom videoerne kan være ubehagelige, har de sociale medier alligevel en vigtig funktion under en krig, mener hun.

»Det er egentlig ikke, fordi jeg undgår videoerne, for jeg synes også, de er vigtige. Især når man ikke har fri presse i Rusland, er de sociale medier vildt gode. Vi har set, at der er oprør i Rusland med folk, der er imod den her krig, så der tror jeg virkelig, at de sociale medier kan hjælpe os,« siger hun.

»Skal vi til at stå på en kaserne med et skydevåben«

Også Emily Nickless kan fortælle, at det særligt er videoer, der handler om børn, som berører hende. Hun har ligesom Nicoline Yde Planck set en video, hvor et barn skriger efter en eksplosion.

»Der går det pludselig op for en, at det rent faktisk er virkeligt det, der foregår, fordi vi aldrig rigtig har oplevet det her i Danmark som ung i hvert fald,« siger hun og fortsætter:

»Jeg bliver ikke bange som sådan, men jeg får bare rigtig ondt i maven over det. Jeg bliver sådan helt utilpas, når jeg tænker på, hvordan andre har det i sådan en situation.«

Jens Baumann Nielsen fortæller også, at han bliver påvirket af de videoer, han ser på sociale medier.

»Jeg tror især, det har påvirket mig til at være taknemmelig for den tid, jeg har nu især i et land som Danmark, hvor vi kan leve upåvirket af det, hvis man lukker af for nyhederne,« siger han.

Han fortæller, at »det værst tænkelige scenario«, som han til tider godt kan tænke over, er, om der kan komme en krig til Danmark.

»Som ung mand kan jeg også tænke: Kan det blive aktuelt, at vi lige pludselig skal i militæret, eller hvad nu hvis det her kommer til at eskalere fuldstændigt – skal vi til at stå på en kaserne med et skydevåben i hånden,« siger han.

Man ved ikke om det er ægte

Når Berlingske møder Anna Xian Hansen og Felix Dupont på Niels Brock Internationale Gymnasium har de travlt med at stable et støttearrangement på benene til fordel for Ukraine.

Alligevel sætter de ti minutter af til at fortælle lidt om, hvilke tanker de går med i denne tid:

»Nogle gange kan jeg gå derhjemme, og så bliver jeg helt ked af det. Mig og min mor har nogle dage talt om det, og så kan vi bare sidde og tude over det sammen,« siger Anna Xian Hansen:

»Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det påvirker mig så meget mere i forhold til andre krige, der har været. Men det har bare virkelig gjort mig trist og ked af det på det sidste.«

Felix Dupont fortæller, at han ikke er bange i sin hverdag, men han synes alligevel, at hele situationen virker »urealistisk«, når han ser beretninger fra Ukraine på sociale medier.

»Det virker helt fjernt fra ens hverdag, og noget man egentlig ikke bør se – det bør ikke være til i verden og komme så tæt på os. Især ikke med den historie, vi har haft,«

»Vi bør på en eller anden måde være bedre udrustet til, at det ikke kan gå så galt,« siger han og fortæller, at det særlig kan være svært at gennemskue om de videoer, han møder på sin vej, er ægte.

»Det virker bare så ufiltreret på sociale medier, og man ved ikke, om det er ægte, eller om det er gamle videoer, men ligegyldigt hvad det er, så rører det selvfølgelig stadig en,« siger han:

»Men jeg har altid i baghovedet, at man ikke ved, om det er videoer fra Ukraine.«