Kresten Schultz Jørgensen: Kommunikationsfolk er nu samfundets omdrejningspunkt

Nu er kommunikation trådt ind i centrum som samfundets primære industri og beskæftigelsesområde. Der er nok at citere fra: Eksplosionen i reklamemængden. Væksten i antallet af kommunikationsverdenens producenter, dem der som marketingfolk, journalister, rådgivere og konsulenter er beskæftigede med at producere, fortolke og rundsende information af den ene eller anden art.

Kresten Schultz Jørgensen er direktør i kommunikationsfirmaet Oxymoron. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Man kan kende tiden på de fag, der afgør samfundets indretning og styrer den offentlige samtale.

Engang var det ingeniørerne med Lykke-Per som persontype. I Henrik Pontoppidans store roman, der udkom i årene 1898–1904, kaster Peter Sidenius sig ud i et projekt, der skal omskabe Danmark til et førende industriland i en kommende, teknisk guldalder.

Hundrede år senere i 1990erne og 00erne var det advokaterne, bankfolkene og revisorerne. Mergers and acquisitions, opkøb og fusioner, rekonstruktioner af både markeder, rammevilkår og virksomheder.

De unge ville være advokater, og årtiets bøger var af John Grisham, med krimier fra juristernes verden: »The Firm« og »The Pelican Brief«.

Nu er kommunikation trådt ind i centrum som samfundets primære industri og beskæftigelsesområde. Der er nok at citere fra: Eksplosionen i reklamemængden. Væksten i antallet af kommunikationsverdenens producenter, dem der som marketingfolk, journalister, rådgivere og konsulenter er beskæftigede med at producere, fortolke og rundsende information af den ene eller anden art.

Kommunikationen er kort sagt over os – hvad denne klummeskriver i sagens natur er glad for. Jeg tror på, at ord gør en forskel, og at kommunikation er dét, der binder mennesker sammen og gør familier, arbejdspladser og fællesskaber meningsfulde.

Men jeg er også bekymret for, om vi kommunikationsfolk forstår det ansvar, der følger med at sidde for bordenden. Forstår journalisterne, at de ikke længere beskriver magten – men er den? Forstår vi kommunikationsrådgivere, at vi definerer selve de politiske beslutningsprocesser og de store virksomheders gøren og laden?

Rigtig meget af kommunikationsfagets fylde handler jo om de digitale teknologier og om, at den vestlige verdens kærlighedsaffære med internettet er blevet afløst af både vantro og frygt.

Indtil for nylig har den primære opmærksomhed været rettet mod alle de positive scenarier, der ligger i at forbinde milliarder af mennesker via mobile enheder.

Men så røg uskylden med den gryende forståelse af, at verdens største tech-selskaber har et magtmonopol over data, der vokser minut for minut uden nogen form for demokratisk regulering.

Vi ved også, at en række lande står direkte bag digitale angreb på den infrastruktur, der i andre lande understøtter energi, transport, sundhedspleje.

De digitale teknologier og dermed kommunikationen er kort sagt blevet redskaber, der bruges aktivt til at underminere politiske og demokratiske beslutningsprocesser. Teknologien har mange gode muligheder – men den har skabt krigslignende situationer, hvor slagene udkæmpes som en kamp om kommunikationsherredømmet og med kommunikationsteknologien som værktøj.

Så kommunikation er i dén grad over os. Den rummer løsninger, og den rummer problemer. Men valget er ret enkelt for alle os, der arbejder med kommunikationen – og alle, der er en del dens fangarme.

Enten bidrager man til at styrke de demokratiske samfund, eller også gør man ikke.

I kommunikationskrigen kan der ikke spilles på uafgjort.