Kresten Schultz Jørgensen: Kære internet, din første fejl var, da du gav dig væk til hvem som helst

Det begyndte så godt med internettet, men så begyndte tingene så at gå skævt. Først langsomt og så i et gigantisk drøn af troldefarme, fake news og mørkepenge ...

Det er klart, at det vil kræve et batteri af initiativer at vænne milliarder af mennesker til at betale, når de har brugt mindst 10 år på manisk at maksimere deres gratis adgang til hvad som helst. Fold sammen
Læs mere
Foto: SASCHA STEINBACH

Kære Internet,

Som en af dine ældste venner vil jeg gerne her ved din 30-årsfødselsdag sige et par ord.

Det startede jo så godt. Din gamle far, Sir Berners-Lee, sad i Schweiz og nørdede med sin atomfysik. Bum, i vinteren 1989-90 opfandt han så dig, kære internet, som civilisationens nye mulighed.

Jeg studerede selv i Californien i de år, hvor nørderne gik rundt med blanke øjne. Din gudfar, web-guruen Nicholas Negroponte, fortalte i et auditorium på UCLA om planeten som ét stort fællesskab, og på ét minut var vi solgt.

Kresten Schultz Jørgensen studerede selv i Californien i de år, hvor nørderne gik rundt med blanke øjne. Fold sammen
Læs mere

Du havde hele pakken, internet. Fri leg for voksne. Demokrati til hele verden. Sådan gik din barndom.

Derefter begyndte tingene så at gå skævt. Først langsomt og så i et gigantisk drøn af troldefarme, fake news og mørkepenge, hvor selv din kære far – Sir Berners-Lee – efterhånden længe har gået formørket rundt i London og fortrudt din fødsel.

Din første fejl var, da du gav dig væk til hvem som helst. Havde du slet ingen selvrespekt, internet?

» Vi var alle sammen imponerede af dine nye bekendtskaber, tech-giganterne, der havde spændende forretningsmodeller, og som tjente gigantiske summer på smarte løfter om gratis teknologi og uendelige muligheder.«


Jeg kan se på dig, at du selv er hamrende ligeglad. Men for din fars skyld understreger jeg pointen: Vores kultur og demokrati, uddannelsessystem og medier, bygger nu engang på kvaliteten af de tanker, vi deler med hinanden.

Du kunne have været en del af dét projekt, internet. Men du gjorde kvantitet frem for kvalitet til målet, da du forærede dig selv væk på civilisationens store losseplads.

Du kom i dårligt selskab

Din anden fejl er de venner, du fandt i dine teenageår. Du kom i dårligt selskab, kan man roligt sige.

I begyndelsen kunne ingen i familien og den gamle vennekreds rigtigt se det. Politikerne, redaktørerne og kulturfolket. Vi var alle sammen imponerede af dine nye bekendtskaber, tech-giganterne, der havde spændende forretningsmodeller, og som tjente gigantiske summer på smarte løfter om gratis teknologi og uendelige muligheder.

Men de er narkohandlere, internet, kan du slet ikke se det? De gør små børn til dopamin-narkomaner, og de bruger dig som pusher.

Og så vil jeg slutte, kære internet, før jeg helt ødelægger stemningen her ved din fødselsdag.

Lad os runde af med alt det, du stadig kan nå at blive. 30 år er ingen alder, og du kan stadig vælge at blive et fantastisk bibliotek, en spændende markedsplads, et rum for oplysning og dannelse.

Noget skal du selv gøre, kære internet. Du skal først og fremmest holde op med at kaste dig selv i grams. Det er klart, at det vil kræve et batteri af initiativer at vænne milliarder af mennesker til at betale, når de har brugt mindst 10 år på manisk at maksimere deres gratis adgang til hvad som helst.

Men det kan gøres – ikke ved at bede folk om at betale for én avis, én film ad gangen, men med en samlet brugerflade, hvor få, kvalificerede outlets formidler en samlet adgang til det, der interesserer os.

Så du skal også droppe dine smarte tech-venner, der jo alligevel kun tænker på sig selv. I stedet kan du vælge nogle nye venner, der kan slå ned på løgn og manipulation. Som kan forbyde pervers og afhængighedsskabende teknologi. Og som kan regulere de skadelige virkninger af kommercielle og manipulerende algoritmer.

Du skal kort sagt hjælpes, internet. Du var et charmerende barn. Din ungdom har du brugt på at vanære familien. Bliv nu voksen.

Kresten Schultz Jørgensen