Kresten Schultz-Jørgensen: Hvor svært kan det være at gøre sig umage?

Kresten Schultz-Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Min fars gamle ven Henry var taxachauffør. Han havde kasket på, sagde »De« til kunderne og holdt døren, ikke kun for damerne. Det lå i professionen, sagde han. Henry vidste alt om komfort og køresikkerhed selv under ekstreme forhold såsom fladt dæk ved høje hastigheder, og han kendte de uortodokse løsninger, når en forretningstype skulle vinde et minut eller to. Service, sagde Henry, handler om at finde mulighederne. Følge reglerne er nemt nok.

Det kan noget, ordet profession. Det minder om, at chauffør ikke bare er en person, der transporterer ting fra A til B. Professionen chauffør omfatter et syn på tingene med særlige standarder for, hvad man gør og ikke gør. Standarder, der skal håndhæves, fordi faget forsvinder, når der er kun er transporten er tilbage.

Det er min fornemmelse, at også andre professioner i denne tid kunne bruge lidt kasket. Advokaterne, der pludselig opfatter selv som konsulenter, der skal lande klienter – selv om advokatfaget jo egentlig handler om noget helt andet.

»Det kan noget, ordet profession. Det minder om, at chauffør ikke bare er en person, der transporterer ting fra A til B. «


Bankfolkene, der sælger lån og kreditter – selv om hele bankvæsenet historisk bygger på den uangribelige tillid. Arkitekterne, der konkurrerer om at bygge højest og hurtigst – selv om dén profession grundlæggende er en kunstvidenskab med standarder for rum og æstetik, der ikke uden videre kan gøres til forretninger, investeringer og afkast.

Eller mit eget fag: Kommunikationsfolkene, der laver »kampagner« og events, som om kommunikation altid handler om at skabe mere støj, mere information.

Min pointe er den, at noget er i skred med fornemmelsen for arbejde, moral og ansvar.

»Skal vi forstå det moralske skred, rækker det dybere end blot de få brodne kar.«


Dronningen sagde i sin nytårstale, at man skal opføre sig ordentligt, hvor svært kan det være? Bum, det var godt sagt med majestætens særlige evne til at få tiøren til at falde for også andre end de allerede indviede.

Men skal vi forstå det moralske skred, rækker det dybere end blot de få brodne kar. Skreddet er en samfundstendens, der på ret få tiår har eroderet tilliden til de fag og sektorer, der ellers holder sammen på et civiliseret samfund: Politikere, der løber efter folkestemninger. Bankfolk og advokater, der er blevet konsulenter. Kommunikationsfolk og journalister, der er fulde af støj og ballade.

Vi mangler lidt kasket.

Tager man ordet profession alvorligt, rummer det to ting: En særlig kvalitet i opgaveudførelsen og en særlig etik. Man skal kort sagt gøre sig umage som både chauffør og advokat, og man skal værne om de principper, der gør professionen til noget særligt.

I mange professioner er principperne blevet nedfældet med lovens bogstav. Det gælder f.eks. revisorer, der ikke bare er konsulenter. De er også samfundets vagthund, når et årsregnskab skal revideres.

I andre fag kræver det en praktisk stillingtagen. Som når nyuddannede læger skal aflægge lægeløftet.

Professionerne kræver måske først og fremmest, at man gør sig lidt umage som både advokat, chauffør og kommunikationskonsulent. Hvor svært kan det egentlig være?